Fodboldquiz: Flest mål i El Clasico siden 2008/2009

Fodbold Quiz: Alle målscorere i El Clasico siden 2008/2009

El Clasico er verdens største fodboldkamp, og da vi i denne uge kan se hele to stykker, så har vi lavet en quiz til dig.

Vi har lavet en optakt til onsdagens Copa del Rey-semifinale, som du finder her, og du vil snarest finde en optakt til lørdagens La Liga-opgør.

Vi har valgt at afgrænse quizzen, så du kun skal gætte målscorere fra 2008/2009-sæsonen og frem. Dels for at sikre, at folk har en chance for at gætte samtlige 38 spillere, der har scoret i El Clasico i den periode, men også for ikke at gøre den for langtrukken.

Derudover, så blev Pep Guardiola træner i Barcelona i sommeren 2008, hvorefter El Clasico gik ind i en ny æra.

Interessen blev kun større, da Jose Mourinho blev Real Madrid-træner i 2010, og i de følgende to sæsoner var der virkelig smæk på El Clasico.

De to øverste på listen kan du nok gætte dig til, men der er helt sikkert også nogle spillere, som du bliver overrasket over.

En lang række af spillerne er stadig aktive, men der er ikke vanvittigt mange tilbage hos Real Madrid og Barcelona.

For at gøre det en smule nemmere, så har vi givet dig en ledetråd. I venstre side finder du både spillerens klub og hans position.

A står for angriber, OM for offensiv midtbanespiller, CM for central midtbanespiller, CB for centerback, mens VB og HB står for hhv. venstre og højre back.

Du har 10 minutter til at gætte så mange El Clasico-målscorere som muligt. Du finder quizzen herunder.

Andre fodbold-quizzer

Hos Mesterbold vil du i fremtiden finde en lang række fodbold-quizzer. Vi prøver på at lave dem som aktuelle som muligt, men du vil også blive testet i din fodboldhistorie.

Find alle fodbold-quizzerne her!

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2448 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.