Lars Madsen photo
Lars Madsen

- 5 okt, 2018

Brøndby skal vende stimen imod AaB

Læs vores optakt til Superliga-kampen AaB – Brøndby IF, og find odds, live stream og startopstillinger.

Brøndby har været gode imod AaB under Zorniger

Denne Superliga-rundes mest interessante kamp spilles søndag aften på Aalborg Portland Park, hvor AaB og Brøndby mødes.

AaB ligger på tredjepladsen med 18 point, og har vel egentlig gjort det bedre end de fleste havde forventet.

Brøndby derimod, har været vasklende på det sidste, og de har faktisk tabt syv af de seneste 10 kampe i alle turneringer.

De blå-gule er faktisk gledet helt ned på Superligaens ottendeplads, men de kan i teorien ende på fjerdepladsen, hvis de formår at vinde imod AaB, så der er ingen grund til panik endnu.

Brøndby har mødt AaB seks gange under Alexander Zorniger, og de har fortsat ikke tabt, og det bliver spændende at se, hvordan det går søndag aften.

Brøndby viste gode takter sidst

Brøndby har tabt de seneste tre Superliga-kampe imod SønderjyskE, AGF og senest AC Horsens, så der er ingen tvivl om, at situationen er betændt på Vestegnen.

Alligevel viste Brøndby-holdet dog gode takter i hjemmekampen imod AC Horsens. De tabte ganske vist 2-1, hvilket er helt uacceptabelt, men de spillede meget fornuftigt i første halvleg.

De mindede om det Brøndby-hold, som har været fremragende i de seneste to sæsoner, men de manglede noget selvtillid og skarphed.

Brøndby var foran 1-0 ved pausen, men AC Horsens udlignede efter en times spil på et klodset selvmål af kroatiske Josip Radosevic.

Kort efter blev Brøndby-målmand Benjamin Bellot, som fik en sjælden chance fra start, en udvisning, og i slutminutter scorede Søren Reee til 2-1, som blev kampens resultat.

Brøndby blev i øvrigt snydt for et straffespark, og de havde generelt marginalerne imod sig, men sådanne ting har det med at udligne sig over tid.

Brøndby er tilbage i toppen med sejr

Brøndby-fans har formentlig ikke de sjoveste uger i øjeblikket, men der er ingen grund til at gøre krisen større end den er.

Ingen tvivl om, at niveauet er faldet betragteligt i forhold til sidste sæson, men de har næsten udskiftet halvdelen af holdet, så det kan komme med tiden.

Derudover, så kan Brøndby ende på fjerdepladsen, hvis de slår AaB, og får hjælp i en række andre kampe.

Vi skal huske på, at vi har en Superliga-struktur, hvor de seks bedste hold møder hinanden fire gange på en sæson, og Brøndby kan stadig nå at indhente FCK og FCM i toppen.

AaB har fået offensive profiler

AaBs fans har i flere år skreget efter offensive profiler, og der har generelt ikke været meget at fejre i Aalborg.

I vinters hentede man Kasper Kusk hjem, og han har fået selskab af Tom van Weert, Lucas Andersen og Philipp Ochs, som alle er nogle spændende bekendtskaber.

AaB har været overraskende gode i denne sæson, men de har dog ikke vundet mange point på det seneste.

AaB har kun vundet en af de seneste seks kampe i Superligaen, men det var til gengæld en 5-0-sejr imod Hobro.

AaB – Brøndby: Startopstillinger

Vi forventer følgende startopstillinger til AaB – Brøndby:

AaB: Jacob Rinne – Kristoffer Pallesen, Jores Okore, Kasper Pedersen, Jakob Ahlmann – Kasper Kusk, Magnus Christensen, Filip Lesniak, Frederik Børsting – Lucas Andersen, Tom van Weert.

Brøndby: Marvin Schwäbe – Johan Larsson, Hjortur Hermannsson, Benedikt Röcker, Anthony Jung – Josip Radosevic, Dominik Kaiser, Simon Tibbling, Hany Mukhtar – Uffe Bech, Kamil Wilczek.

AaB – Brøndby: Odds

Bookmakerne forventer en ret tæt kamp, og du kan få følgende odds på AaB – Brøndby hos bet365 (pr. 05/10 – 11.10):

  • AaB: 3.00
  • Uafgjort: 3.40
  • Brøndby: 2.30

AaB – Brøndby: Live stream

Du kan live streame kampen mellem AaB og Brøndby direkte hos Viaplay.

Opret dig hos Viaplay, og live stream AaB – Brøndby her!

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2447 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.