Lars Madsen photo
Lars Madsen

- 5 mar, 2013

Bayern bare bedst

Det er efterhånden lang tid siden, at der har været tyske hænder på Champions League-trofæet, men i 2013 kommer det til at ske igen

Bayern München vandt senest i 2001 efter straffespark mod Valencia, som for andet år i træk nåede finalen i den fine turnering – og tabte

Tyskerne tabte selv finalerne i 2010 til Inter og så sidste år, hvor Chelsea stod i vejen

Det var en forrykt finale, hvor Bayern sad på alt spillet og kom foran ved Thomas Müller

Men effektive Chelsea og Didier Drogba fik udlignet på et forrygende hovedstød, og så sejrede englænderne fra pletten og fik hævn for finalenederlaget i 2008, hvor de tabte efter straffe til Manchester United i finalen i Moskva

Bittert for Bayern, som endda spillede finale hjemme på Allianz Arena, og som nu er mere end opsatte på at få revanche

Hævn er selvfølgelig en god drivkraft, men ellers er sydtyskerne simpelthen bare ude i, at de har et formidabelt hold

På hver plads er der en klassespiller, og på bænken har man så kompetente afløsere, at det næsten er vulgært

Bayern har gjort sig uafhængige af Arjen Robben og Franck Ribéry, som er notorisk skadede, og det givet Ribéry et løft, idet han spiller sin karrieres bedste fodbold lige nu

Toni Kroos er en excellent playmaker, og Bastian Schweinsteiger en genial ankermand på midten

Phillip Lahm holder høj klasse i forsvaret sammen med Dante, og Manuel Neuer er måske verdens bedste keeper lige nu

Og så er der lige angrebet, hvor Mario Mandzukic har hamret mål ind på stribe for klubben

Skulle han så have en sjælden off day, så sætter man naturligvis bare Mario Gomez på banen

Man har reelt vundet 1

Bundesliga med 17 point ned til Dortmund, så man kan koncentrere sig helt og holdent om Champions League, mens DFB Pokalen spiller en mindre rolle her

Holdet viste skræmmende styrke mod Arsenal, og de har ikke grund til at være bange for nogen som helst

Det bliver tysk i år, og det bliver Bayerns tur

Endelig

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2434 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.