Lars Madsen photo
Lars Madsen

- 2 okt, 2018

CL: Real Madrid mangler stjerner i Moskva!

Læs vores optakt til Champions League-kampen mellem CSKA Moskva og Real Madrid, find odds, og se kampen online med live stream.

CSKA Moskva tager imod Real Madrid

Der venter en interessant kamp i Moskva, når CSKA tager imod Real Madrid tirsdag aften. De russiske vicemestre er selvfølgelig undertippede imod de tredobbelte Champions League-vindere fra Real Madrid, som dog må undvære flere af de store stjerner.

CSKA Moskva fik 2-2 med hjem fra den første kamp i Champions League imod Viktoria Plzen, hvilket egentlig er et nogenlunde resultat, hvis de tænker på at gå videre til Europa League på tredjepladsen.

Hvis CSKA Moskva derimod skal have muligheden for at gå videre til 1/8-finalen i Champions League, så skal de gerne undgå nederlag hjemme i Moskva – også selvom modstanderen hedder Real Madrid.

Real Madrid vandt overbevisende med 3-0 over Roma i den første kamp, og de har dermed bare fortsat de gode takter i Champions League-turneringen, som de jo har vundet i fire af de seneste fem sæsoner.

Læs også: Se alle La Liga-kampe online!

Real Madrid må undvære stjerner i Moskva

Real Madrid-træner Julen Lopetegui må til gengæld undvære nogle af de helt store stjerner imod CSKA Moskva.

Anfører Sergio Ramos har fået et hvil, og er dermed blevet hjemme i Madrid. Marcelo er skadet, og da Real Madrid har udlejet reserven Theo Hernandez til Real Sociedad, så kan de blive nødt til at bruge Nacho, hvis han ellers ikke skal gardere i midterforsvaret.

Ellers kunne nyindkøbte Alvaro Odriozola blive afprøvet i venstre side, selvom han normalt er højre back.

Isco sidder ude efter en blindtarmsoperation og Gareth Bale er ikke kommet sig over sin skade, så det bliver en decimeret Real Madrid-offensiv.

– Læs også: El Clasico-historien!

CSKA Moskva kan tage point imod Real Madrid

De mange fravær åbner op for, at CSKA Moskva kan tage point imod Real Madrid. Real så meget dårlige ud i deres seneste udekamp i La Liga, hvor de tabte 3-0 imod Sevilla, og det ville ikke være en katastrofe at spille uafgjort i Moskva efter 3-0-sejren imod Roma.

CSKA Moskva må dog også se bort fra nogle af deres spillere, omend de næppe har samme betydning som Bale, Ramos og Marcelo.

Angriber Abel Hernandez og midtstopper Hördur Magnusson er med garanti ude, og der er tvivl om flere andre.

Det er sjældent sjovt for de spanske hold at spille i Rusland, hvor både klima og rejseafstand kan være tricky.

Real Madrid spillede et hårdt Madrid-derby i weekenden imod Atletico, og det var ikke en særlig imponerende præstation.

Skulle man kigge efter en overraskelse i denne Champions League-runde, så kunne man godt se på, at Real Madrid smider point imod CSKA Moskva.

– Læs også: Verdens største stadions!

CSKA Moskva – Real Madrid: Odds

Bookmakerne er selvfølgelig klar over, hvilke spillere, Real Madrid må undvære, og derfor får man heller ikke et vanvittigt odds på CSKA Moskva, men man kan alligevel overveje et indskud.

Bet365 tilbyder følgende odds på CSKA Moskva – Real Madrid (fra 02/10 – 13.20):

  • CSKA Moskva: 6.50
  • Uafgjort: 4.20
  • Real Madrid: 1.57

CSKA Moskva – Real Madrid: Live Stream

Hvis du vil live streame Champions League-kampen mellem CSKA Moskva og Real Madrid, så skal du oprette en profil hos Viaplay, hvor du får adgang til Superligaen, Champions League og meget mere fodbold.

Opret dig hos Viaplay, og live stream CSKA Moskva – Real Madrid!

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2434 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.