Mathilde Miller photo
Mathilde Miller

- 9 jun, 2017

Danmark Italien U21 live stream: Åbner imod favoritterne

Selvom der ikke er ”voksen” slutrunde i denne sommer, er der stadigvæk masser af god fodbold med deltagelse at et dansk landshold. Det er rigtigt, at der spilles Confederations Cup i Rusland, men her er vi ikke med, så den tæller ikke!

Det er Danmark til gengæld, når de europæiske U21 landshold samles i Polen for at se, hvem der har de stærkeste talenter.

Alverdens europæiske scouts vil være på plads til turneringen, da de her får lov til at følge mange af fremtiden stjerner på helt tæt hånd.

Du kan se hele U21 EM via live stream og på den måde være helt uafhængig af husalteret hjemme i stuen.

Kan vi gentage kvartfinalen?

U21 EM bliver spillet hvert andet år og blev senest afholdt i den tjekkiske hovedstad Prag. Dengang nåede Danmark til en flot kvartfinale, som de rød/hvide drenge endte med at tabe til naboerne fra Sverige.

Denne gang bliver det dog svært for de danske knægte på trods af, at flere af dem har fået mere rutine og er i forrygende form.

Danmark er nemlig havnet i gruppe både med Tyskland og Italien, som begge regnes for at være nogle at favoritterne til at vinde hele møget.

Du kan læse den store analyse og få overblik og både deltagere og spillesteder ved at læse med her!

Italienske specialiteter

Det kan godt være, at man historisk ikke har haft det helt store fokus på talentudvikling og U21-slutrunder i Støvlelandet, hvor de ”gamle” drenge har stået for at vinde hæder til Azzurri.

Men i takt med, at strømligningen i international fodbold i højere takt er gået i retning af at få maksimeret de unge spillere så hurtigt som muligt, er ungdomsfodbold også en disciplin, de har taget til sig i Italien.

Kigger man på det italienske hold, kan man godt forstå, at alle bookmakere har dem iblandt favoritterne til at ende som U21 Europamestre.

Det er klassespillere hele vejen rundt, og flere af dem har stærke præstationer fra Serie A med sig fra denne sæson.

På kassen har de stortalentet Gianluigi Donnarumma, som er manden, der er udtænkt til at overtage pladsen imellem stængerne på A-landsholdet, når Gigi Buffon med alt sandsynlighed stopper efter VM 2018.

Og Donnarumma er langt fra den eneste grund til at live streame Danmark Italien. Forsvaret består af Daniele Rugani, Andrea Conti og Antonio Barreca, som vi vil se meget mere til, når de store mesterskaber skal afgøres i fremtiden. For ikke at tale om Roberto Gagliardini, der allerede har brilleret både i Atalanta og i Inter.

Spændende trup

Men vi skal ikke afskrive Danmark, inden bolden er spillet.

Selvom der er flere profiler med dans pas, som kunne forstærket U21 landsholdet, er det de spillere, som har spillet kvalifikationen, der også er med i Polen.

Andreas Christensen, Kasper Dolberg, Pione Sisto, Riza Durmisi, Yussuf Poulsen kunne alle have spillet, men har været på opgaver med A-landsholdet i hele kvalifikationen og er heller ikke blevet indlemmet i truppen.

Til gengæld bliver den spændende at se flere af spillerne, der har fået store gennembrud i Superligaen i den forgangene sæson. Martin Ingvartsen og Emiliano Marcondes har spillet forrygende, ligesom mange af de danske spillere har gjort.

Sådan ser streamer du Danmark Italien U21 direkte

Det er Discovery Networks Danmark, der har erhvervet sig rettighederne til at vise kampe fra U21 EM i Polen. Det betyder, at du skal have en konto fra dplay.dk, hvis du vil have muligheden for at se Danmark Italien via live stream.