FC København skal vinde lørdag aften over AC Horsens

FC København skal tilbage på sporet i Superligaen, og de er tvunget til at hente tre point imod AC Horsens, som besøger Parken lørdag aften. Læs mere om kampen her!

Læs vores optakt til Superliga-kampen mellem FC København og AC Horsens, og find ud af, hvordan du ser kampen direkte på live stream!

FC København har spillet hæsligt

Det har bestemt ikke været FC Københavns sæson indtil videre. Selvom de er nået til playoff-runden i Champions League-kvalifikationen, hvor de i øvrigt møder Qarabag på tirsdag, så har spillet været ekstremt sløjt.

I Superligaen har de kun hentet fem point i de første fire runder, og de har på intet tidspunkt spillet rigtigt godt. 3-0-sejren over Randers lyver lidt, for det var en jævnbyrdig kamp, hvor der dog var skarphed til forskel.

I hjemmekampen imod Hobro havde FCK slet ikke fortjent at få point, men de kan takke Parkens træværk for 0-0-resultatet. I sidste weekends derby i Brøndby var de helt lige så sløje, og Brøndbys sejr på 1-0 kunne sagtens have været større.

AC Horsens har overrasket Superligaen

Det går anderledes godt hos AC Horsens, som sammen med FC Nordsjælland har været positive overraskelser så langt. De har hentet ni point i deres første fire kampe, men de har heller ikke mødt topholdene i ligaen endnu.

De plejer at være overmatchet, når de møder FCK, men med tanke på Champions League-kampen og den nuværende form, så kan det sagtens blive tæt i Parken. Den Gule Fare kommer til at stå langt tilbage på banen, og så skal de slå til på dødbolde og kontrasituationer.

Sidst de besøgte Østerbro, tabte de 0-5, men det bliver noget mere tæt denne gang.

Bør være klasseforskel i Parken

Selvom FCK mildest talt har spillet som en pose nødder, så skal der være klasseforskel på de to hold. AC Horsens har et spillerbudget, der minder om prisen på en enkelt FCK-angriber, og de har også udskiftet på holdet.

Det er naturligt, at FCK skal bruge en indkøringsfase, og de har på samme tid været ramt af skader. Der går dog ikke længe før de ikke længere kan undskylde sig, og de må ikke komme længere bag Brøndby, som virker som en skarp guldkandidat i år.

FCK vandt de to indbyrdes opgør sidste år med 2-0 og 5-0, og trods den gode start, så har AC Horsens en af ligaens svageste hold. Københavnerne kan for alvor sparke gang i sæsonen, hvis de slår AC Horsens med manér.

Odds på FC København – AC Horsens

FCK er selvfølgelig gjort til stor favorit til kampen, men spørgsmålet er, om der er værdi i 1.33 på hjemmesejren. I skrivende stund tilbyder bet365 følgende odds på 1X2.

  • FC København: 1.33
  • Uafgjort: 5.00
  • AC Horsens: 9.00

TV og live stream til FC København – AC Horsens

Hvis du vil se FCK – AC Horsens i TV’et, så skal du tune ind på TV3+, hvor optakten begynder 18.00.

Vil du hellere se kampen på live stream, så skal du oprette en bruger hos Viaplay.

Hvornår spilles FC København – AC Horsens?

FC København – AC Horsens spilles lørdag den 12. august kl. 18.30.

Hvor spilles FC København – AC Horsens?

FC København – AC Horsens spiller i Telia Parken, Per Henrik Lings Allé 2, 2100 København

* VIGTIG MEDDELELSE – Mesterbold.dk viser sammen med bet365 mere end 40.000 streamede begivenheder direkte hvert år. Bemærk venligst at IP-rettighederne til at streame disse begivenheder ejes på landsniveau, og derfor kan der være begivenheder, som du ikke kan se, grundet disse restriktioner. Før du registrerer dig hos bet365 og indbetaler til din konto for at kunne se en bestemt begivenhed via bet365 Live billeder anbefales det, at du først forespørger hos bet365, hvorvidt det er muligt at se den pågældende begivenhed via Live billeder fra landet, hvor du befinder dig. Du finder bet365's kontaktoplysninger ved at klikke her, derefter skal du gå til Tjenester øverst i højre hjørne og vælge Kontakt os. | Regler & Vilkår gælder


1. Gå til bet365

bet365

2. Opret konto

Opret en konto og Stream fodbold live

3. Se fodbold live

green-icon-3

Vilkår gælder - IP restriktioner kan forekomme - Livestreaming kræver penge på kontoen