FCK skal have tre point imod AaB

Læs vores optakt til Superliga-kampen mellem FC København og AaB, find odds, og se kampen online med live stream.

FCK er storfavoritter imod AaB

Det ligner umiddelbart en underholdende kamp mellem FCK og AaB, som mødes i Superligaens 30. spillerunde.

FCK har kun vundet en af de sidste fire kampe imod AaB, og de kommer ind til kampen med to nederlag på stribe, men de er alligevel klare favoritter til at vinde imod AaB, som ikke har det store at spille for.

FC København er midt i bronzekampen, hvor de fortsat er seks point bag FC Nordsjælland, og med kun syv kampe tilbage, så begynder tiden at rinde ud af for FCK.

Vi skal tilbage til december 2017 for at finde AaBs seneste sejr på udebane, og senest tabte de på pinlig vis en pokalkvartfinale imod FC Fredericia.

Se alle Superliga-kampe med live stream!

FCK har spillet godt trods nederlag

FC København har som bekendt tabt de seneste to Superliga-kampe efter en fin periode på seks sejre.

Først mødte de FC Midtjylland, hvor de endda kom foran 2-0 i anden halvleg, men de tabte alligevel kampen 3-2.

Senest spillede de det store københavner-derby imod Brøndby, og de kom endnu en gang foran. Faktisk havde Robert Skov muligheden for at øge til 2-0, men straffesparket tog overliggeren, og Brøndby endte med at vinde kampen 2-1.

På trods af de to smertefulde nederlag, så er der ikke den store grund til utilfredshed i FCK-lejren. De havde definitivt fortjent point på MCH Arena, hvor de indkasserede mål på to dødbolde og et kontraangreb, og de kunne lige så godt have fået point imod Brøndby.

FCK kan desværre ikke bruge det til ret meget nu, hvor der kun resterer syv kampe, og de skal hente seks point på FCN, men tredjepladsen kan vise sig at blive ekstremt vigtig i forhold til at komme i Europa i næste sæson.

Se Danmarks største stadions her!

AaB har skuffet

AaB fik lige akkurat kvalificeret sig til top seks, men siden har det ikke været flot at se på. Fansene havde lagt deres fokus på pokalturneringen, hvor de mødte FC Fredericia, men AaB-spillerne skuffede fælt, og røg ud.

Dermed er sæsonen ved at være slut for AaB, som kun har femtepladsen at spille om. AaB har spillet tre kampe i mesterskabsslutspillet, men det har ikke været kønt at se på.

Først fik de tæsk af Brøndby hjemme på Aalborg Portland Park med 3-0, og efterfølgende tabte de 3-1 imod FC Nordsjælland og FC Fredericia.

AaB-spillerne skulle vise sig frem foran egne fans i sidste weekend, hvor de besejrede AC Horsens med 2-0.

Det var dog ikke på grund af flot spil, og 2-0-målet kom i overtiden, da AC Horsens havde keeperen med fremme.

Det ville være meget overraskende, hvis AaB tog point fra FCK i Parken, men der har været mange overraskelser i årets Superliga, så man ved det aldrig.

Sådan live streamer du FCK – AaB

Du kan se kampen mellem FC København og AaB direkte med online live streaming. For at få adgang til at live streame Superligaen, så skal du oprette en profil hos Dplay, hvor du kan se tusindevis af fodboldkampe fra mange store ligaer.

Opret dig hos Dplay her!

Odds på FCK – AaB

Hvis du alligevel skal live streame FCK – AaB, så kan du også overveje et spil på kampen. Du kan få følgende odds hos bet365:

  • FCK: 1.33
  • Uafgjort: 5.25
  • AaB: 8.00

Hvornår spilles FCK – AaB live stream?

Kampen mellem FCK og AaB spilles onsdag den 18. april kl. 20.00

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2448 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.