FCK – AGF: Live stream, optakt, odds og startopstillinger

Læs vores optakt til Superliga-kampen mellem FCK og AGF, hvor du også finder live streaming, odds, tip og meget mere.

FCK er tvunget til at besejre AGF

Der står ekstremt meget på spil for FCK i kampen imod AGF. De har spillet en håbløs sæson i Superligaen, hvor de endte på fjerdepladsen i mesterskabsslutspillet, men de kan dog rette en smule op på det, hvis de vinder kampen imod AGF, og dermed kommer med i Europa League-kvalifikationen. Flere af FCK-spillerne kæmper også for en plads på landsholdet ved VM-slutrunden, og de skal vise deres niveau, hvis de skal have spilletid.

Modsat playoff-kampene om nedrykning, så er der kun en enkelt kamp i denne omgang. FCK skal selvfølgelig have en fordel af at være placeret væsentligt bedre end AGF, men århusianerne er bestemt ikke uden chancer imod et slagent FCK-hold.

Desværre for AGF, så har de haft det meget svært imod FCK. De seneste 20 indbyrdes opgør er endt med 13 FCK-sejre og syv uafgjorte. Heriblandt har FCK faktisk vundet de seneste syv kampe imod AGF, og der er da heller ingen tvivl om, hvem der er favoritter i aften.

Omvendt kan man sige, at det er længe siden, at FCK har været så dårlige, og AGF har samtidigt forbedret deres niveau meget i foråret.

Se også: Danmarks største stadions

Mange millioner på spil for FCK

FCKs forretning hænger i høj grad sammen med, at klubben deltager i europæiske gruppespil. De har deltaget i Champions League fire gange, men det kan de ikke nå i denne sæson. Europa League er dog et udmærket plaster på såret, og der er også mange millioner at hente i et EL-gruppespil.

FC København har været med i et europæisk gruppespil i 11 af de seneste 12 sæsoner, og det siger noget om, hvor skuffende, det ville være, hvis ikke de vinder kampen imod AGF.

Den eneste svipser var i 2015/2016-sæsonen, hvor FC København mødte tjekkiske Jablonec. FCK vandt endda 1-0 på udebane i den første kamp, men tabte så efterfølgende 2-3 hjemme i Parken, og det kostede klubben dyrt.

Hvis de vinder kampen imod AGF, så vil de indtræde i den første runde af Europa League-kvalifikationen. Der venter dem dermed mindst otte kvalifikationskampe inden, at de eventuelt ville ende i Europa League-gruppespillet.

FCK vil dog være seedet hele vejen, og det gør missionen væsenligt nemmere, men i første omgang skal de selvfølgelig lige slå AGF først.

Se også: Top 10: Flest kampe i Superligaen

AGF er blevet stærke under David Nielsen

Normalt ville folk ikke tvivle på, at FCK hjemme i Parken ville besejre AGF i en kamp med meget på spil, men man kan ikke være så sikker denne gang.

Mens FCK-holdet har spillet meget under niveau, så har AGF spillet et meget flot forår. Efteråret var en rodet affære i klassisk AGF-stil, og Glen Riddersholm blev fyret halvvejs inde, men det har set spændende ud efter vinterpausen.

Defensiven er blevet stabiliseret, og de er ikke særligt nemme at skabe chancer imod. Selvom de har fået en del skader på det sidste, så har erstatningerne også vist klasse, og meget af det skal tilskrives David Nielsen.

Hverken David Nielsen eller AGF har dog særligt gode erfaringer imod FCK, og der venter os en meget spændende playoff-kamp fredag aften.

FCK – AGF: Startopstillinger

Vi forventer følgende startopstillinger til kampen:

FCK: Robin Olsen – Peter Ankersen, Michael Lüftner, Erik Johansson, Nicolai Boilesen – Robert Skov, Rasmus Falk, Carlos Zeca, Viktor Fischer – Federico Santander, Pieros Sotiriou.

AGF: Aleksandar Jovanovic – Dino Mikanovic, Niklas Backman, Jesper Juelsgaard, Casper Højer Nielsen – Bror Blume, Daniel A. Pedersen, Martin Spelmann – Jens Stage, Kasper Junker, Jakob Ankersen.

FCK – AGF: Odds

Du kan få følgende odds på FCK – AGF hos bet365:

Odds er fra 25/05 – 11.22

  • FCK: 1.44
  • Uafgjort: 4.33
  • AGF: 7.00

Spil på kampen hos bet365 her!

FCK – AGF: Live streaming

Du kan selvfølgelig live streame kampen mellem FCK og AGF direkte med live stream. Du skal blot oprette en profil hos Viaplay, hvor du kan se masser af fodbold på nettet.

Opret dig her!

Hvornår spilles FCK – AGF?

FCK – AGF spilles fredag den 25. maj kl. 19.00.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2448 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.