Mathilde Miller photo
Mathilde Miller

- 17 sep, 2013

Gala ydmyget i egen hule

Det er sagt før, men det kan sagtens siges igen

Den kulisse, som de præsterer i Istanbul, er i en liga helt for sig selv

Gigi Buffon beskrev den i sidste sæson som spicy, det får han selv at føle senere på efteråret

I aften var det stjernerne fra Real Madrid, som var på besøg hos Galatasaray og de 55

600 tilskuere

Det er et relativt nyt Real Madrid-mandskab, som ikke har haft alt for meget tid til at finde hinanden, og det store spørgsmål var da også om, de kunne få aftalerne til at fungere i denne heksekedlernes moder

De to hold stod overfor hinanden i kvartfinalen i sidste sæson

Her blev tyrkerne udspillet i Madrid, men rejste på hjemmebane og var ved at spænde ben for de spanske superstjerner

I sidste ende tog Cristiano Ronaldo sagen i egen hånd og afgjorde kvartfinalen med sine to scoringer i på Türk Telekom Arena

Det var nu hjemmeholdet, som i første omgang var tæt på, da Felipe Melo trykkede af fra distancen, og fik Iker Casillas ud i fuld længde

Aftenens største overraskelse var, at Carlo Ancelotti havde valgt at lade verdens måske dyreste spiller side på bænken

Ikke fordi Gareth Bale var nogen åbenbaring i sin debut, men fordi har har brugt hele opstarten på denne sæson på at tale om vigtigheden i at få noget rytme i holdet

Men det skulle vise sig, at aktionen med Melo skulle blive det sidste, den spanske målmand fik lavet i den kamp

Den 32-årige Casillas måtte lade sig udskifte efter en infight med Sergio Ramos hvor Ramos ramlede ind i sin anfører i noget, der lignede et trykket ribben

En ærgerlig udgang på kampen for Casillas, som ikke har spillet, siden han brækkede hånden den 20

januar efter et uheldigt sammenstød med Álvaro Arbeloa

I første omgang forsøgte man at binde brystkassen ind, men det tog ikke lang tid før, den spanske landsholdkeeper forlod banen til sympatiske klapsalver fra de tyrkiske fans

Der udover bar starten præg af kampens betydning

Gruppe B er årets dynamitgruppe, som indeholder tre af de otte hold, som var i kvartfinalen sidste år

Der er ikke råd til fejl, hvilket resulterede i en kamp, hvor spillet var mere intenst end kønt

3-2 i skudstatistik i hjemmeholdets favør er ikke noget, man som tilskuer forventer sig på 25 minutter i en kamp med to hold af den kaliber

Galatasaray manglede vildskab, og Real Madrid manglede Xabi Alonso, som er ude med en brækket fod og først ventes tilbage i november

Efter 29 minutters spil burde hjemmeholdet have bragt sig foran, da de havde chancen i to omgange

Først var Wesley Sneijder tæt på at finde en helt fri Burak Yilmaz feltet

Ramos kom i vejen, men måtte give hjørne

I anden omgang måtte den nyindskiftede Diego López hive en klasseredning op af hatten for at forhindre den totale ekstase på lægterne, men tilskuerne var fortsat godt tilfredse og fortsatte deres heltehyldest

Helt ufortjent kom Real Madrid foran tre minutter senere

Det var nyindkøbte Isco, som fik en super aflevering og tog bolden med i feltet, før han hamrede den i kassen uden chance for Fernando Muslera

Mod slutningen af halvlegen blev Didier Drogba nedlagt af Pepe i en af portugiserens klassiske taklinger, hvor han taber hovedet

En helt unødvendig tendens af en ellers dygtig forsvarsspiller, hvilket da også korrekt fik Mark Clattenburg til at hive det gule kort op af lommen

At den 36-årige kummefryser af en angriber er en yderst vigtig spiller for Galatasaray, blev illustreret af, at man ikke bare sådan skiftede ham ud

I stedte spillede man de sidste godt fem minutter færdig en mand i undertal

Jo, de har balls de tyrkere

Ved starten af anden halvleg var han skiftet ud med Nordin Amrabat

Han skulle ikke bruge mere end et enkelt minut, før han var ved at finde Burak Yılmaz, der var tæt på at give hjemmeholdet en fantomstart på halvlegen

Men bolden smøg sig forbi mål

Igen var billedet det samme som i første halvleg

Galatasaray kom bedst fra start, men Real Madrid udnyttede køligt de tyrkiske fejl

Denne gang var det Karim Benzema, som fik en friløber mod mål, og dem skal man ikke give den franske angriber mange af

I stedtet skal man score i sine bedste perioder, men det formåede tyrkerne ikke

Derfor stod det 2-0 til et Real Madrid-mandskab, som ikke havde imponeret

Og det skulle værre endnu

Med lidt mere end 25 minutter igen lynede Kong Cristiano

Målet blev skabt af Ángel Di María, som loppede bolden på tværs af feltet til Isco, der gav den videre til Ronaldo, som til slut skovlede den i mål

Det var ikke hans smukkeste mål, men til gengæld var det nummer 26 i Champions League

Assisten blev det spanske stjernefrøs sidste aktion i kampen, for efter 64 minutters spil kom Gareth Bale på banen

I samme sekund blev han sat til at skyde frispark, der efter en riposte endte for fødderne af Ronaldo og så havde portugiseren scoret 27 mål

Herefter var det for alvor slut for tyrkerne, som i sidste gav op og tabte 6-1

Sidste scoring blev sat ind af, ja hvem ellers Cristiano Ronaldo