Mathilde Miller photo
Mathilde Miller

- 23 okt, 2013

Rappe Ronaldo reddede Real

Real Madrid mod Juventus

Det bliver nærmest ikke mere klassisk i europæisk fodbold

Men det er noget af det, der er med til at gøre Champions League til noget helt specielt

Alle de store er med, og alle drømmer de om at stå med ”pokalen med de store ører” i maj

Begge hold har prøvet det, og begge hold higer efter at gøre det igen

Real Madrid er det hold, som har vundet turneringen flest gange i historien, men sidst var i 2002, og det er efterhånden ved at være noget tid siden

Den spanske kongeklub har gennem årene brugt astronomiske beløb i forsøget på at genvinde den europæiske fodboldtrone

I år har man blandt andet hentet Gareth Bale for de meget omtalte 750 millioner kroner, men han har været småskadet, siden han kom til Spanien og har endnu ikke vist sit værd i den hvide trøje

Der har været spekuleret i, om waliseren i virkeligheden går rundt med en diskoskollaps, som i sidste ende kan være karrieretruende, men til kampen mod Juventus var han dog med på bænken

Lavede om på systemet ”Den gamle dame”, som Juventus kaldes, vandt sidst i 1996

Siden de blev tvangsnedrykket i 2006, på grund af match-fixing, har Juventus kæmpet for at genetablere sig i toppen af det europæiske fodboldhierarki

I år er de kommet noget valkende fra start i årets turnering

Sidste år blev de sendt ud i kvartfinalen af Bayern München, og i år er de startet med at spille uafgjort mod både FC København og Galatasaray

Det har efterladt ”madammen” noget presset på pointkontoen, og derfor havde cheftræner Antonio Conte højst overraskende valgt at vige bort fra det tremandsforsvar, som han ellers har sværget til i sin tid som træner

Italienerne op i en 4-3-3 i stedet for den velkendte 3-5-2 opstilling

Meningen var, at den ekstra mand i forsvaret skulle være med til at lukke ned for Real Madrid frygtindgydende kanter

Men lige præcis det, som Conte havde frygtet, viste sig at blive til virkelighed

Real Madrid skulle bare bruge fire minutter på at bringe sig på 1-0, og hvem anden end Cristiano Ronaldo

Efter et fabelagtigt samspil med Angel Di Maria, og et perfekt timet løb, kunne superstjernen prikke bolden i kassen til føring til hjemmeholdet

Det kan godt være, at han kun er det næst dyreste fodboldspiller i verden, og at han altid bliver slået af Messi i Ballon d’or, men i Madrid er han kongen over dem alle

Så var der fiesta i den spanske hovedstad

Arbejdshandskerne på Målet var dog ikke noget, som rystede Juventus voldsomt

I stedet tog italienerne arbejdshandskerne på og fik stille og roligt kæmpet sig ind i opgøret

Specielt Carlos Tevez havde flere fine forsøg fra distancen, men dog uden, at det blev noget sådan særligt

Den lille argentiner har ikke banket kasser ind i Champions League, og det var tydeligt, at han gerne ville lave om på den statistik

Og efter 20 minutter kom belønningen til gæsterne

Juventus var kommet tættere mod baglinien og havde i en periode fået held med flere indlæg

Et af dem ramte Paul Pogba, som var ved at overliste Iker Casillas, der måtte give en returbold

Den ramlede ned foran Fernando Llorente, der kunne lave sit første mål i Champions League

I sommer blev den spanske angriber hentet i Athletic Bilbao

Inden opgøret var der lagt op til et drama af dimensioner, og det var præcis, hvad man fik

Chiellini i fokus Knapnok var Juventus kommet tilbage i opgøret, før de var bagud igen

Det var den eller bundrutinerede forsvarsspiller, Giorgio Chiellini, der efter 27 minutter hev Sergio Ramos omkuld i feltet

Klodset, dumt og ikke engang ret diskret lavet af en af verdens bedste fodboldboldspillere

Korrekt dømt straffespark som naturligvis blev sat ind af Ronaldo

Men italienerne var stadigvæk ikke slået

Efter 32 minutter burde Andrea Pirlo have bragt balance regnskabet, men på helt forunderlig vis fik han sendt bolden nærmest lodret op i luften i stedet for i mål

I det hele taget virkede den gamle mand hos ”den gamle dame” noget ved siden af sig selv

Normalt er han indbegrebet af elegance og overblik, men i aften var der noget mere bisse over Pirlo, hvilket kom til udtryk i et par usympatiske frispark

Og så Chiellini i bad Efter pausen kan alle tilskuerne næsten ikke være kommet på plads før, der var drama igen

Igen var det Chiellini, som bragte sig selv i centrum

Han endte i en løbeduel mod overmagten personificeret i form af Cristiano Ronaldo, som faldt lige udenfor feltet

Efterfølgende tog verdensstjernen sig til hovedet, som de nu gør de stjerner, hvorefter Chiellini blev sendt i bad

På de langsomme gengivelser kunne man se, at Chiellini helt korrekt havde en hånd oppe omkring hovedet på portugiseren, men det var nu stadigvæk et voldsomt hårdt rødt kort

Lidt synd af en urutineret dommer, som kun dømmer sin sjette kamp i Champions League, skal ende med at give sig selv en hovedrolle

Conte reagerede prompte ved at tage målscorer Fernando Llorente ud, og erstatte ham med en af stamspillerne i tremandsforsvaret Leonardo Bonucci

Formationen med de fire i bagkæden blev der dog ikke lavet om på

Klappet fra banen Efter en times tid tog han også Pirlo ud, hvilket ikke var noget, der behagede midtbanegeneralen

Helt kunne han dog ikke lade være med at smile, da han blev klappet fra banen af hjemmeholdets fans

Det er en meget sympatisk tradition, de har i Spanien

Det sker ikke så tit, men de er gode til at anderkende store spillere, også selvom de spiller for modstanderne, altså med mindre det er FC Barcelona

Til gengæld var de noget hårdere i behandlingen af Karim Benzema

Godt nok brændte han en direktør af rang, hvilket resulterede i en pibekoncert ned mod den franske angriber

Kort efter ville jublen ingen endte tage, da han lidt efter blev erstattet af Gareth Bale, hvilket man må sige er lige så usympatisk, som føromtalte gestus er fin

Det er klart at med en mand i undertal, blev det et noget anderledes opgør for Juventus, men deres udskiftninger gjorde dog, at det ikke var til at se, at de kun var ti på banen

De kæmpede bravt og havde flere fine forsøg på at udligne, omvendt havde Real Madrid også gode muligheder for at lukke opgøret

Men det blev aldrig til mere

Igen blev Ronaldo manden med målene, og Real Madrid står med maksimumpoint, og det ene ben i ottendedelsfinalen