Mathilde Miller photo
Mathilde Miller

- 28 aug, 2013

Rooney bliver i United

Først på sommeren så det ud til, at Wayne Rooney havde spillet sin sidste kamp for Manchester United

Angriberen var slet ikke med, da den engelske storklub var på charmeoffensiv i Norge

På daværende tidspunkt skrev flere engelske medier, at det var flere af de gamle spillere, som Ryan Giggs og Rio Ferdinand, der havde krævet, at Rooney blev hjemme

De synes, at han optrådte illoyalt og med mangel på respekt for den nye Manager David Moyes, når han fortalte om, at han gerne ville væk fra Old Trafford

Nu har piben imidlertid fået en anden lyd

I mandagens opgør mod Chelsea var Rooney i startelleveren og nu forlyder det at klubben vil snakke kontraktforlængelse i efteråret hvis Rooney fortætter de fine takter han har vist siden Premier League blev skudt i gang for 10 dage siden

Det skriver The Daily Mail

Wayne Rooney har ikke har været lige så diskret som en reality-stjerne på bytur om sit ønske om at skifte til netop Chelsea

Derfor imponerede det også Moyes, at han leverede en toppræstation mod London-klubben

– Min plan var at give ham 60-70 minutter og så tage situationen op til overvejelse

Han arbejdede stenhårdt, han tacklede igennem og var en stor spiller for os

Han lukkede ned for Chelseas folk i hjørnerne, og publikum værdsatte hans indsats, lød det fra David Moyes

– Han har været fantastisk at følge til træning

Han er i en slankere udgave i år, og jeg fornemmer, at han er meget positiv

Der er ikke noget ved ham, som skal forandres

Hans attitude i aften siger alt, fortalte Moyes på pressemødes efter kampen