Lars Madsen photo
Lars Madsen

- 17 sep, 2020

Europa League-kval: Optakt og stream til IFK Göteborg – FC København

gamla ullevi i goteborg

I vores optakt til IFK Göteborg – FCK kan du læse mere om skader, karantæner, forventede startopstillinger, live streaming, TV og meget andet.

FC København kom skidt fra start

FC København var bestemt ikke heldige med lodtrækningen til den anden runde af Europa League-kvalifikationen 2020/2021.

De skal møde svenske IFK Göteborg på udebane, og de får som bekendt ikke muligheden for at få en returkamp på hjemmebane.

FCK skal være et niveau eller to over svenskerne, men de har en stærk trup, og tilfældigheder kan spille en stor rolle, så alt kan ske.

De danske vicemestre fik en ringe start på den nye sæson, da de besøgte OB i søndags. De var allerede bagud 3-0, og selvom de fik pyntet efter pausen på to polske scoringer, så var det langt fra godkendt.

Omvendt har FCK under Ståle Solbakken været ekstremt dygtige til at levere stærke præstationer i Europa uanset, hvordan de klarer det i Superligaen, og det skal de gøre igen.

Vil du have ekstra lir til kampen? Få et 500 kroner freebet uden omsætningskrav!

IFK Göteborg – en storklub i krise

IFK Göteborg er blandt de største og mest traditionsrige klubber i hele Skandinavien. Storhedstiden var tilbage i 80erne, hvor FC København ikke engang var en ide på tegnebrættet.

Blåvitt vandt UEFA Cuppen i både 1982 og i 1987, hvilken ingen andre nordiske klubber har prøvet, så det fortæller noget om, hvor stor klubben er.

Kigger man på klubbens nuværende hold, så er det langt fra skræmmende. De er i gang med en historisk dårlig sæson, da de ligger på en meget skuffende 12. plads.

De har kun hentet 20 point i 20 kampe, hvorfor de netop har valgt at fyre cheftræner Poya Asbaghi.

Han er blevet erstattet af Roland Nilsson, der tidligere har stået i spidsen for netop FC København, så det gør i hvert fald ikke kampen mindre interessant.

Resultaterne har været tæt på elendige, men man skal passe på med at undervurdere holdet.

Truppen indeholder spillere som Tobias Sana, Pontus Wernbloom, Jakob Johansson, Robin Söder, Sebastian Eriksson og Alexander Farnerud.

Flere af disse profiler er i karrierens efterår, men det er stadig prominente navne.

Se vores odds tip til IFK Göteborg – FCK her!

FCKs europæiske rutine skal gøre forskellen

FC København er dog klare favoritter, når regnskabet skal gøres op. Nordens største klub har været i et europæisk gruppespil i 14 af de seneste 15 sæsoner, og Ståle Solbakken har stort set stået i spidsen for klubben i alle de år.

IFK Göteborg har mange flotte, europæiske resultater på CVet, men de ligger alle så mange år tilbage, at det næppe får betydning for aftenens kamp.

Siden gruppespillet blev indført i 2005 har IFK ikke været med, hvilket står i stor kontrast til FC København.

Med undtageæse af 2015/2016-sæsonen, hvor Jablonec chokerede FCK, så har klubben været med i et europæisk gruppespil hver sæson siden 2006.

IFK Göteborg – FCK: Skader og karantæner

En af historierne omkring Göteborgs dårlige resultater er også deres skader.

De mangler til denne kamp Robin Söder, Sebastian Eriksson og Giorgi Kharaishvili, som alle tre havde startet inden, hvis de var klar.

Førstnævnte havde endda båret anførerbindet, så det er nogle klare svækkelser.

FC København har i skrivende stund ikke offentliggjort truppen til kampen, men Nicolai Boilesen sad ude i weekendens kamp imod OB, og det er stadig usikkert om han bliver klar.

Skulle Boilesen være med, så kan Ståle Solbakken stille med det absolut stærkeste hold.

IFK Göteborg – FCK: Forventede startopstillinger

Vi forventer følgende startopstillinger til IFK Göteborg – FC København:

IFK Göteborg

Giannis Anestis

Alexander Jallow – Mattias Bjärsmyr – André Calisir – Yahya Kalley

Alhasan Yusuf Abdullahi – Jakob Johansson – Pontus Wernbloom

Patrik Karlsson Lagemyr – Alexander Farnerud – Tobias Sana

FC København

Karl-Johan Johnsson

Guillermo Varela – Victor Nelsson – Andreas Bjelland – Pierre Bengtsson

Pep Biel – Carlos Zeca – Rasmus Falk – Viktor Fischer

Jonas Wind – Kamil Wilczek

Se IFK Göteborg – FCK: Online live streaming & TV

Europa League-kvalifikationskampen mellem IFK Göteborg og FC København kan ses med online live streaming og i dit TV.

Hvis du helst vil se fodbold på mobil, tablet eller computer, så kan du live streame hele kampen med Eurosport Player.

Vil du hellere se fodbold i TV, så skal du slå ind på 6’eren.

IFK Göteborg – FCK: Spørgsmål og svar

Hvornår spilles IFK Göteborg – FCK?

IFK Göteborg – FCK spilles torsdag den 17. september kl. 18.00.

Hvor spilles IFK Göteborg – FCK?

IFK Göteborg – FCK spilles på Gamla Ullevi, Göteborg.

Hvilken dansk TV-kanal sender IFK Göteborg – FCK?

IFK Göteborg – FCK sendes på 6’eren.

Hvordan live streamer man IFK Göteborg – FCK?

IFK Göteborg – FCK kan live streames på Eurosport Player.

Er det gratis at live streame IFK Göteborg – FCK?

Nej, det er ikke gratis at live streame IFK Göteborg – FCK.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2434 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.