Lars Madsen photo
Lars Madsen

- 18 dec, 2020

Superligaen: Optakt til AC Horsens – Brøndby IF

brøndbys fans

I vores optakt til Superliga-kampen AC Horsens – Brøndby IF kan du læse mere om skader, karantæner, forventede startopstillinger, online live streaming, TV og meget andet.

Vil du se fodbold online? Gør det på Bet365!

For at streame hos Bet365 skal du have en finansieret spillekonto eller have bettet inden for de sidste 24 timer. 18+ – Regler og vilkår gælder – Stopspillet.dk 70222825 – ROFUS.nu

Brøndby har det ikke sjovt i Horsens

For Brøndby er der altid mange minder forbundet med at spille kampe på CASA Arena i Horsens. Det startede positivt med overlevelseskampen i 2013, hvor de lige akkurat klarede den.

Desværre husker de fleste den nok for kampen i 2018, hvor et AC Horsens-hold uden noget at spille for hentede Brøndbys 2-0-føring i overtiden, så de endte med at smide mesterskabet væk.

Det er svært at vurdere, hvor stor betydning, det har for den nuværende spillertrup, for der er ikke mange gengangere selvom det kun er to og et halvt år siden.

Det er dog ikke kun på grund af de to ikoniske kampe, at der venter Brøndby en svær kamp.

Det er nemlig altid jævnbyrdigt, når de to mandskaber støder sammen. BIF har således kun vundet to af de seneste fem kampe imod AC Horsens, mens de har tabt tre.

Ganske vist vandt Brøndby den omvendte kamp på Brøndby Stadion med 2-1, men præstationen var bestemt ikke god, og med tanke på Brøndbys optakt til denne kamp, så kan det blive vanskeligt at gentage.

Dårlig pokal-optakt for Brøndby

Torsdag aften var Brøndby ude i en pokalkamp på Sundby Idrætspark imod 1. divisionsholdet fra Fremad Amager.

Niels Frederiksen havde valgt et stærkt hold, og det var egentlig tydeligt, at pokalturneringen har stor betydning for klubben.

Alligevel blev det en meget rodet kamp med chancer i begge ender, dårligt forsvarsspil og individuelle fejl.

Brøndby kom bagud 1-0 efter 26 minutter, men Mikael Uhre nåede at udligne før pausen. Her sad man med en fornemmelse af, at Brøndby nok skulle klare den i anden halvleg, for de havde misbrugt et hav chancer.

Der blev slet ikke scoret i anden halvleg, hvorfor vinderen skulle findes i den forlængede spilletid.

Allerede efter fire minutter scorede Samson Onomigho det afgørende mål til 2-1, og Brøndbys vej til Europa er dermed endnu længere.

Det gør dog ikke betydningen af søndagens kamp mindre. Omvendt øger det nu presset for at skaffe en top tre-placering endnu mere.

AC Horsens spillede tidligere på ugen imod AGF, hvor de tabte 1-0. Det var dog ret tydeligt, at den pokalkamp ikke fyldte ret meget for Den Gule Fare, som jo selvfølgelig skal fokusere på at overleve i Superligaen.

AC Horsens skal tilbage til de gamle dyder

Da AC Horsens før sæsonen ansatte Jonas Dal blev det meldt ud, at de skulle spillere mere offensiv fodbold.

Efter fire måneder og en horribel sæsonstart, så er Dal nu fortid i klubben, og i stedet er det Mads Lyng, der skal lede tropperne.

Han har slået fast, at AC Horsens skal finde tilbage de til gamle dyder, som de havde stor succes med under Bo Henriksen.

Det står i hvert fald fast, at de spiller en 4-4-2 med stor fokus på organisationen. Derudover er deres bedste offensive våben stadig dødboldene, hvor de har to skurvogne i form af Kjartan Finnbogason og Nicolai Brock-Madsen på toppen.

AC Horsens – Brøndby: Skader og karantæner

AC Horsens må undvære karantæneramte Hallur Hansson og Jonas Thorsen, der netop har gennemgået en succesfuld operation på grund af testikelkræft.

Brøndby er hårdere ramt af skader. Andrija Pavlovic, Anton Skipper, Blas Riveros, Kevin Mensah, Peter Bjur og Rezan Corlu er meldt ude af kampen. Derudover er der tvivl om Lasse Vigen bliver klar.

AC Horsens – Brøndby: Forventede startopstillinger

Vi forventer følgende startopstillinger til AC Horsens – Brøndby IF:

ACH

Matej Delac

Peter Nymann – Malte Killerich – Alexander Ludwig – Michael Lumb

Louka Prip – Jonas Gemmer – Bjarke Jacobsen – Rune Frantsen

Kjartan Finnbogason – Nicolai Brock-Madsen

BIF

Marvin Schwäbe

Sigurd Rosted – Andreas Maxsø – Anthony Jung

Andreas Bruus – Josip Radosevic – Jesper Lindstrøm – Lasse Vigen – Morten Frendrup

Mikael Uhre – Simon Hedlund

Se AC Horsens – Brøndby: Online live streaming og TV

Superliga-kampen mellem AC Horsens og Brøndby IF kan live streames online og ses i TV. Vil du live streame kampen online, så kan du gøre det på Viaplay.

Vil du hellere se fodbold i TV, så kan du se ACH – BIF på TV3 Sport.

AC Horsens – Brøndby: Spørgsmål og svar

Hvornår spilles AC Horsens – Brøndby?

AC Horsens – Brøndby spilles søndag den 20. december 2020 kl. 20.00.

Hvor spilles AC Horsens – Brøndby?

AC Horsens – Brøndby spilles på CASA Arena i Horsens.

Kan man købe billetter til AC Horsens – Brøndby?

Nej, der sælges ikke billetter til AC Horsens – Brøndby.

Hvor kan man live streame AC Horsens – Brøndby?

AC Horsens – Brøndby kan live streames på Viaplay.

Hvilken dansk TV-kanal sender AC Horsens – Brøndby?

AC Horsens – Brøndby sendes på TV3 Sport.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2434 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.