Lars Madsen photo
Lars Madsen

- 17 sep, 2020

Europa League: Optakt og stream til NS Mura – AGF

jon dagur thorsteinsson agf

I vores optakt til Europa League-kampen NS Mura – AGF kan du læse mere om skader, karantæner, forventede startopstillinger, live streaming, TV og meget andet.

AGF er på papiret favoritter i Mura

Torsdag aften spiller AGF en stor og meget vigtig kamp. Det gælder den anden runde af Europa League-kvalifikationen, hvor de skal møde slovenske Mura på udebane.

Selvom AGF på papiret har et langt stærkere hold end Mura, så er det aldrig nemt at spille på udebane i Europa.

Mura er slovenske pokalvindere, og har (ligesom AGF) ikke meget erfaring fra europæisk fodbold.

Bookmakerne vurderer, at AGF har omkring 65 % sandsynlighed for at gå videre til den tredje runde, og det virker umiddelbart fornuftigt.

Vil du have et gratis væddemål på 500 kroner? Få det her!

AGF har set stærke ud i starten

Det er sæsonens tredje kamp for AGF, og holdet har set fornuftige ud i de første to.

De startede sæsonen med en overkommelig hjemmekamp imod FC Honka, som blev vundet med 5-2.

Siden vandt de to ubetydelige testkampe imod FC Nordsjælland med 2-0 og 4-2, og i mandags startede de så Superliga-sæsonen.

AGF tog imod Vejle, og stillede med alle profilerne fra start. Det skulle vise sig at være en god ide, for AGF vandt kampen 4-2, og de havde endda plads til at spare nogle af profilerne i slutningen af kampen.

Alt i alt, så er AGF-mandskabet meget lig holdet i den seneste sæson. Kantspillerne Jakob Ankersen og Mustapha Bundu er fortid i klubben, men med Milan Jevotic/Gift Links og Jon Dagur Thorsteinsson på siderne af Patrick Mortensen, så er de ikke umiddelbart svækket ret meget.

Patrick Olsen er allerede blevet en profil på den centrale midtbane, og bredden i truppen er generelt rigtig god.

Det vil være meget skuffende, hvis ikke AGF spiller sig videre.

Se vores odds tip til Mura – AGF her!

David Nielsen har flotte resultater i Europa

David Nielsen er i gang med sit helt store gennembrud som træner, men han har faktisk allerede tidligere spillet flere europæiske kampe som cheftræner.

Han fik Europa-debut i 2014, da han skulle forsøge at spille Strømsgodset i Champions League. Allerede i den anden CL-kvalrunde blev de dog slået ud af Steaua Bukarets efter et samlet nederlag på 3-0.

Tre år senere skulle David prøve lykken i Europa League-kvalifikationen med Lyngby. Det startede med en samlet 4-0-sejr imod walisiske Bangor City.

Efterfølgende overraskede de stort ved besejre Slovan Bratislava med 1-0 ude og 2-1 hjemme. Siden blev de besejret efter to tætte kampe imod det russiske tophold Krasnodar.

Hans eneste europæiske kamp i spidsen for AGF var den omtalte 5-2-sejr imod FC Honka, men David Nielsen virker godt rustet til international fodbold.

Slovensk fodbold er ikke skræmmende

Det er selvfølgelig svært at blive klog på NS Mura. Klubben blev stiftet for otte år siden, og har siden været et subtophold i den svage, slovenske liga.

Kigger man på UEFAs koefficientliste, så ligger den danske Superliga placeret på 13. pladsen, mens Slovenien er helt nede som nummer 30.

De forsvarende mestre fra NK Cejle træder ind i den tredje runde, hvor de skal møde vinderen af Ararat-Armenia og Fola.

Sølvvinderne fra Olimpija Ljubljana skulle ud i forlænget spilletid for på hjemmebane at besejre Vikingur fra Island med 2-1.

Bronzevinderne fra NK Maribor, som har vundet otte af de seneste 10 slovenske mesterskaber, blev for tre uger siden besejret nordirske Coleraine efter straffesparkskonkurrence på hjemmebane.

Disse tre hold var alle markant bedre end Mura i den forgangne sæson, og det fortæller noget om niveauet i slovensk fodbold.

AGF skal simpelthen videre.

Mura – AGF: Skader og karantæner

Umiddelbart har både både Mura og AGF alle mand klar til kampen.

Mura – AGF: Forventede startopstillinger

Vi forventer følgende startopstillinger til Mura – AGF:

Mura

Matko Obradovic

Matic Marusko – Jan Gorenc – Zan Karcicnik

Ziga Kous – Alen Kozar – Tomi Horvath – Klemen Sturm

Nino Kouter

Andrija Filipovic – Kevin Zizek

AGF

William Eskelinen

Alexander Munksgaard – Sebastian Hausner – Frederik Tingager – Casper Højer

Patrick Olsen – Nicolai Poulsen – Bror Blume

Jon Dagur Thorsteinsson – Patrick Mortensen – Milan Jevotic

Se Mura – AGF: Online live streaming & TV

Kampen mellem Mura og AGF kan både live streames online og ses i TV.

Vil du live streame Mura – AGF online med mobil, tablet eller PC, så kan det gøres på Eurosport Player.

Vil du hellere se fodbold i TV, så skal du slå ind på Canal 9.

Mura – AGF: Spørgsmål og svar

Hvornår spilles Mura – AGF?

Mura – AGF spilles torsdag den 17. september kl. 20.15.

Hvor spilles Mura – AGF?

Mura – AGF spilles på Fazanerija City Stadium, Murska Sobota.

Hvilken TV-kanal sender Mura – AGF?

Mura – AGF sendes på Canal 9.

Hvordan kan man live streame Mura – AGF online?

Mura – AGF kan live streames online på Eurosport Player.

Er det gratis at live streame Mura – AGF online?

Nej, det er ikke gratis at live streame Mura – AGF online.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2424 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.