Superligaen: Optakt til Vejle – AGF

ceres park i århus

I vores optakt til Superliga-kampen Vejle – AGF kan du læse mere om skader, karantæner, forventede startopstillinger, online live streaming, dansk TV og meget andet helt gratis.

Vil du se fodbold online? Gør det på Bet365!

For at streame hos Bet365 skal du have en finansieret spillekonto eller have bettet inden for de sidste 24 timer. 18+ – Regler og vilkår gælder – Stopspillet.dk 70222825 – ROFUS.nu

Transferaktivitet hos Vejle og AGF

Superligaen er nu tilbage efter en relativ kort vinterpause. Tirsdag aften sparkes 2021 i gang for Vejle og AGF, der mødes i en spændende kamp på Vejle Stadion, der desværre vil stå tomt.

Både Vejle og AGF har været aktive på transfermarkedet, som klappede i natten til tirsdag.

Vejle har lejet den 18-årige angriber Hugo Ekitike i Stade Reims og den 27-årige stopper Dominik Kovacic i NK Lokomotiva.

Vejle har flere gange været i stand til at hente ukendte spillere, som overrasker positivt, men det er meget svært at sige noget om de to spilleres niveau.

AGF har måtte sige farvel til den ellers så dygtige sportschef Peter Christiansen, der er på vej til FCK.

Klubben har dog alligevel hentet flere spillere i vinduet.

Australske Daniel Arzani er hentet i Manchester City, hvor karrieren var gået i stå. Han skulle efter sigende have et stort talent, men mangler kamptræning.

Derudover er den tidligere AC Horsens- og FC Midtjylland-profil Bubacarr Sanneh blevet lejet i Anderlecht, mens Alexander Ammitzbøll og Magnus Kaastrup er vendt hjem efter lejeophold i hhv. Haugesund og Viborg.

Få en odds bonus til Superligaen!

AGF fik flot afslutning på Superliga-efteråret

På trods af sidste sæsons flotte bronzemedaljer, så er AGFs målsætning i denne sæson stadig at komme i top seks.

Det kan synes en smule uambitiøst med tanke på de gode resultater, men det er vigtigt at huske på, hvor AGF kommer fra.

De fik en fin afslutning på efteråret, og kunne dermed overvintre på tredjepladsen. Der er kun tre point op til FC Midtjylland og Brøndby, men med tanke på, at FCK også kun er fire point bagud, så handler det for AGF nok blot om at etablere sig i toppen.

AGF er på vej i den rigtige retning med nyt træningsanlæg, et stadion på vej og en stærk økonomi. Vejle har ligeledes en stærk økonomi, men det er godt nok svært at følge retningen hos klubbens udenlandske ejere.

Endnu en målfest mellem Vejle og AGF?

Vejle og AGF er blandt Jyllands to største og mest traditionsrige klubber, og vi har fået nogle helt fantastiske kampe mellem dem.

De fleste husker nok skraldespandskampen, som AGF vandt med 4-2. I det hele taget har det været meget målrigt, når Vejle og AGF har mødt hinanden i Superligaen.

De seneste tre indbyrdes opgør er endt med hele 16 mål, og vi håber selvfølgelig på endnu en målfest.

Vejle – AGF: Skader og karantæner

Som det ser ud nu, så er Vejle hårdt ramt af skader. Anfører Jacob Schoop og Lucas Jensen sidder med garanti ude, mens der er mere om tvivl om, hvorvidt Allan Sousa, Mads Greve, Matthew Briggs og Thomas Gundelund når at blive klar.

AGF mangler Bror Blume, Mathias Jørgensen, Nicklas Backman og Zach Duncan, mens Frederik Tingager, Sebastian Hausner og Alexander Munksgaard bør blive klar.

Vejle – AGF: Forventede startopstillinger

Vi forventer disse startopstillinger til Vejle – AGF:

Vejle (4-2-3-1)

Indy Groothuizen

Thomas Gundelund – Tobias Sommer – Juhani Ojala – Malte Amundsen

Saeid Ezatolahi – Ylber Ramadani

Allan Sousa – Arbnor Mucolli – Leonel Montano

Wahid Faghir

AGF (4-3-3)

Kamil Grabara

Kevin Diks – Sebastian Hausner – Frederik Tingager – Casper Højer Nielsen

Nicolai Poulsen – Patrick Olsen – Albert Grønbæk

Gift Links – Patrick Mortensen – Jon Dagur Thorsteinsson

Se Vejle – AGF: Online live streaming og dansk TV

Du kan selvfølgelig både se Vejle – AGF med live streaming online og TV.

Vil du se Superliga-fodbold i TV, så skal du slå ind på TV3 Sport, som sender hele kampen.

Derudover kan du live streame Vejle – AGF på Viaplay.

Vejle – AGF: Spørgsmål og svar

Hvornår spilles Vejle – AGF?

Vejle – AGF spilles tirsdag den 2. februar 2021 kl. 20.00.

Hvor spilles Vejle – AGF?

Vejle – AGF spilles på Vejle Stadion.

Kan man købe billetter til Vejle – AGF?

Nej, der sælges ikke billetter til Vejle – AGF på grund af corona.

Hvordan kan man live streame Vejle – AGF online?

Vejle – AGF kan live streames online på Viaplay.

Hvilken dansk TV-kanal sender Vejle – AGF?

Vejle – AGF sendes på TV3 Sport.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2448 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.