Mathilde Miller photo
Mathilde Miller

- 18 sep, 2013

Søvndyssende Milan slog Celtic

Normalt ville en kamp mellem AC Milan og Celtic FC kunne betegnes som Davids kamp mod Goliat

Det kan man for så vis også godt denne gang, men det var en såret kæmpe, som stillede til start i den gigantiske fodboldkatedral i Milano, hvor der er plads til mere end 80

000 tilskuere

I byen tror man på tre ting Gud, mode og fodfold

Ikke nødvendigvis i den rækkefølge, men der skal nok være en hel del af de velklædte milanesere, som har været en tur forbi den enorme katolske katedral, der ligger midt i byen og tænde et lys for at sikre sig hjælp fra de højere magter i aftenens opgør

Ni mand skadet AC Milan har enorme skadesproblemer

Hele ni spillere fra Champions League-truppen er ude af stand til at spille

Senest blev blandt andet hjemvendte Kaká skadet i weekendens opgør

Derfor var blandt andet Nigel de Jong gledet ind i startelleveren

En mand som dog ikke er skadet, er Mario Balotelli

Han viste fra start, at han ved, hvad der skal til og var allerede efter fire minutters spil ved at bringe hjemmeholdet foran

Men hans spark med vristen ramte direkte på Fraser Foster, som var på pletten og gav løfter om, at han er klar til at gentage sine bedrifter fra sidste år

Her var den skotske målmand flere gange sit holds bedste og leverede den ene præstation alá Wiland efter den anden

Tempoet fes ud Som ventet var Celtic FC ikke bange for at stå helt dybt i banen, og det var tydeligt, at Neil Lennons plan var at kopiere gameplanen fra sidste år, hvor hans velorganiserede defensiv nåede hele vejen til ottendedelsfinalen

Men efter en ellers livlig start fes det hele sådan lidt ud, da man kyssede kvarteret

Milan overlod overraskende meget af initiativet til skotterne, og de ville ikke andet end at have Balotelli ned og ligge

Alligevel var gæsterne tæt på at få en kæmpe chance foræret, da den ellers rutinerede Milan-målmand Christian Abbiati tog bolden med hænder på en tilbagelægning, hvilket fik den tyske dommer Wolfgang Stark til at dømme indirekte frispark i feltet

Men ligesom resten af spillet blev det ikke rigtig til noget

Anderledes farligt blev det på den efterfølgende omstilling

Her fik Matri bragt sig i en glimrende position i feltet, men igen var Foster på plads

Manglede morgenkaffen Efter en halv times spil lignede hjemmeholdet stadigvæk nogen, som manglede en dobbelt espresso for at komme i gang, alt imens Neil Lennon febrilsk forsøgte at få sit hold til at forstå, at det langsomme tempo skulle udnyttes

Og selvom skotterne kom til flere fine forsøg, blev det bare ikke rigtig farligt

Nej, det var en noget søvndyssende forestilling, hvor selv Super-Mario var en tæmmet killing, i stedet for den kamphane hans hår lægger op til

Med den præstation som specielt hjemmeholdet havde leveret i løbet af de første 45 minutter, kunne man forvente, at Massimiliano Allegri havde holdt en dundertale af de helt store, og havde fået råbt noget vildskab ind i sit hold

Men i så fald har de ikke hørt efter

Anden halvleg startede præcis, som den første var sluttet, i lavt tempo, og med lavt kvalitet i spillet

Det første spændingsmoment kom, da Giorgos Samaras tog et sololøb hele vejen den firsporede motorvej, som der var i Milans forsvar og kom til et godt skud, men hans afslutning gik tæt forbi mål

Selv Seedorf kunne have spillet Men så efter 62 minutters spil virkede hjemmeholdet, som om de var ved at vågne, bare en anelse

For første gang kom ”Rossoneri” op i tempo i deres angrebsspil og fik spillet bolden godt rundt

Til sidst endte den hos Sulley Muntari, som fik en kongechance med hovedet, men fra kanten af feltet fik han guidet bolden over mål

Og så kom tempoet hurtigt så langt ned igen, at selv Clarence Seedorf, Gianluca Zambrotta, Filippo Inzaghi og resten af deres gamle ”Old Boys”-hold kunne havde været med

10 minutter før tid var Celtic FC ved at skabe sensationen, da de fik tilkendt et frispark lige uden for feltet

Da Kris Commons netop var blevet skiftet ud, var det i stedet Anthony Stokes, som blev sat til at sparke, men afslutningen ramte overliggeren

Og kort efter kan det nok være, at de mange tilskuere blev vækket, da Cristián Zapatas afslutning blev rettet af og gik i mål til en 1-0-føring til ”Rossoneri”

Stik imod både chancer, spil og mandshjerte, men sådan er fodbold

Tre minutter var milaneserne på pletten igen, da Foster måtte give en riposte på Mario Balotellis frispark

Den ramlede ud til Sulley Muntari, som gjorde skaden fra før god igen og headede bolden i mål til resultatet 2-0