I denne guide giver vi dig et overblik over, hvordan coronavirussen påvirker de forskellige europæisk ligaer som Superligaen, Champions League, Premier League, La Liga, Serie A og Bundesligaen.
I Europa er det klart Italien, der har været hårdest ramt indtil videre, men som det udvikler sig i øjeblikket, så er det svært at sige, hvordan det ender.
Senest opdateret den 11. marts kl. 10.10.
Disse fodboldkampe berøres af coronavirussen
Superligaen
12/03: OB og AC Horsens har isoleret spillerne med øjeblikkelig virkning.
Lyngbys Patrick da Silva blev sendt i karantæne efter at have krammet Thomas Kahlenberg i slutningen af februar, og det samme gælder Martin Ørnskov og Kasper Jørgensen.
- Superligaens 24. spillerunde blev afviklet helt uden tilskuere.
- Marts: Samtlige FCKs kampe i marts afvikles uden tilskuere.
Premier League
Indtil videre har de engelske myndigheder ikke meldt noget ud på samme måde som i andre europæiske lande.
Man forventer en melding snarest, og vi skal nok opdatere artiklen.
Champions League
Påvirkningen af Champions League-kampene afhænger af det enkelte land. RB Leipzig – Tottenham blev spillet med tilskuere, og det samme gælder aftenens kamp mellem Liverpool og Atletico.
- 18/03: Bayern München – Chelsea spilles uden tilskuere.
- 11/03: PSG – Dortmund spilles uden tilskuere.
- 10/03: Valencia – Atalanta blev afviklet uden tilskuere.
Europa League
Igen varierer det fra land til land. Eksempelvis spilles Istanbul Basaksehir – FC København med tilskuere, mens Getafe nægter at rejse til Italien for at møde Inter.
- 11/03: Olympiakos – Wolverhampton spilles uden tilskuere.
- 11/03: LASK Linz – Manchester United spilles uden tilskuere.
- 11/03: Sevilla Roma spilles uden tilskuere.
La Liga
- Alle La Liga-kampe er suspenderet indtil den 24. marts.
Serie A
- Samtlige sportsbegivenheder i Italien er suspenderet indtil 3. april.
Meget tyder på, at den italienske fodboldsæson ikke når at blive færdigspillet. Sygdommen hærger landet, og de mangler tid til afvikle offentlige arrangementer.
EM 2020
Det rygtes, at flere af de store europæiske fodboldforbund har bedt UEFA om et udskyde sommerens EM-slutrunde, da de simpelthen mangler tid til at færdiggøre de nationale turneringer.
Indtil videre arbejder UEFA internt på at finde en løsning. Det er dog svært at forestille sig, at turneringen slet ikke bliver påvirket.
Corona og fodbold: Spørgsmål og svar
Bliver EM i fodbold 2020 spillet?
Som det ser ud nu, bliver EM 2020 spillet.
Bliver Premier League-kampene spillet?
Ja, der er intet meldt ud om aflysninger i England.
Kan man se Superliga-kampe på stadion?
I første omgang er det kun den 24. spillerunde, der skulle afvikles uden tilskuere.
Kan man få sine penge tilbage for billetterne?
Det varierer fra kamp til kamp.
Skal man være nervøs for at tage til fodbold?
Vi anbefaler de officielle myndigheders råd.