
Hvad er Common Goal?
Pengene i international fodbold er for alvor stukket af, og mange ser på udviklingen med foragt. Mens de bedste spillere hiver millioner af kroner ind på kontoen hver måned, så er uligheden generelt stigende, og det har Juan Manuel Mata og organistationen streetworldfootball sat sig for at gøre noget ved.
Projektet hedder Common Goal, og missionen er at bruge fodbolden til at løfte verdens levestandard. Fodbold er en global sport med milliarder af følgere, men lønningerne nærmer sig det groteske, og det har flere fodboldspillere heldigvis fået øjnene op for.
Spanske Mata var drivkræften bag projektet, som dog bliver administreret hos organisationen streetworldfootball. Det blev sat i søen den 4. august, hvor Mata selv meldte ud, at han ville donere en procent af sin løn, og siden har en lang række spillere fulgt trop.
Det langsigtede mål er, at hele fodboldindustrien hver måned skal donere en procent, og så ville det for alvor kunne gøre meget gavn.
Mata forklarer her – i et interview hos theplayerstribune.com – sin motivation:
– Jeg har tænkt over alt, som fodbolden har givet mig. Og så tænkte jeg over, hvilket eftermæle, jeg vil have. Jeg ved hvor heldig jeg har været, og det er ikke alle, der har en familie som mig. Selvom jeg har været involveret i velgørenhed før, så har jeg altid vidst, at jeg ville gøre noget mere. Jeg vil sikre mig, at andre børn får den samme mulighed, som jeg fik.
– Startende fra i dag (4. august 2017, red), vil jeg donere 1 % af min løn til Common Goal, en kollektiv fond – som bliver administreret af den prisvindende NGO streetfootballworld – som støtter fodboldvelgørenhed i hele verden. Det er en lille gestus, som kan blive stor, hvis den bliver delt.
– Jeg spørger hermed alle mine profesionelle kolleger om at deltage i projektet. Sammen kan vi skabe en bevægelse, som igennem fælles værdier, kan blive fundamentalt i fodboldens verden – for altid, siger Juan Mata til theplayerstribune.com.
Hvem støtter Common Goal?
Juan Manuel Mata var som bekendt den første spiller i projektet, og to uger efter gjorde Mats Hummels ham selskab. En lang række spillere meldte sig siden på Common Goal, men der er så sandelig lang vej endnu.
Herunder finder du en liste over samtlige fodboldspillere og trænere, som hver måned donerer en procent af deres løn til Common Goal.
Senest opdateret den 2. september 2020.
Navn | Nationalitet | Siden |
---|---|---|
Juan Mata | Spanien | 4. august 2017 |
Mats Hummels | Tyskland | 17. august 2017 |
Megan Rapinoe | USA | 14. september 2017 |
Alex Morgan | USA | 14. september 2017 |
Giorgio Chiellini | Italien | 29. september 2017 |
Serge Gnabry | Tyskland | 5. oktober 2017 |
Dennis Aogo | Tyskland | 5. oktober 2017 |
Alex Brosque | Australien | 13. oktober 2017 |
Julian Nagelsmann | Tyskland | 13. oktober 2017 |
Hasan Ali Kaldrim | Tyrkiet | 19. oktober 2017 |
Charlie Daniels | England | 20. oktober 2017 |
Alfie Mawson | England | 20. oktober 2017 |
Olga Garcia | Spanien | 23. oktober 2017 |
Veronica Boquete | Spanien | 23. oktober 2017 |
Pauline Bremer | Tyskland | 23. oktober 2017 |
Heather O’Reilly | USA | 23. oktober 2017 |
Jean Sseninde | Uganda | 23. oktober 2017 |
Nicole Regnier | Colombia | 23. oktober 2017 |
Shinji Kagawa | Japan | 23. oktober 2017 |
Duncan Watmore | England | 9. november 2017 |
Chris Wondolowski | USA | 12. november 2017 |
Alexander Esswein | Tyskland | 15. november 2017 |
Daniel Didavi | Tyskland | 22. november 2017 |
Bruno Saitor | Spanien | 23. november 2017 |
Ana Cate | Nicaragua | 24. november 2017 |
Bokang Mothoana | Lesotho | 25. november 2017 |
Guiliano Modica | Argentina | 26. november 2017 |
Borja Lasso | Spanien | 27. november 2017 |
Alberto Prada | Spanien | 27. november 2017 |
Runar Alex Runarsson | Island | 28. november 2017 |
David Accam | Ghana | 28. november 2017 |
Aleksander Ceferin | Slovenien | 29. november 2017 |
Tessel Middag | Holland | 5. december 2017 |
Kasper Schmeichel | Danmark | 7. december 2017 |
Irene Paredes | Spanien | 26. december 2017 |
Moya Dodd | Australien | 18. januar 2018 |
Sofie Junge Pedersen | Danmark | 15. marts 2018 |
Kasper Hjulmand | Danmark | 15. marts 2018 |
William Troost-Ekong | Nigeria | 26. marts 2018 |
Ainhoa Tirapu | Spanien | 12. april 2018 |
David Lombán | Spanien | 12. april 2018 |
Cristian Portilla | Spanien | 12. april 2018 |
Siobhan Chamberlain | England | 1. juli 2018 |
Isaac Christie-Davies | Wales | 1. juli 2018 |
Mads Valentin Pedersen | Danmark | 13. juli 2018 |
Frederik Schram | Island | 1. august 2018 |
José Pedrosa Galán | Spanien | 26. august 2018 |
Jens Bauer | Tyskland | 5. september 2018 |
Haley Carter | USA | 5. september 2018 |
Hernán Perez | Spanien | 5. september 2018 |
Jane Ross | Skotland | 26. september 2018 |
Michael Bittner | Tyskland | 28. september 2018 |
Eric Cantona | Frankrig | 12. oktober 2018 |
Liv Cooke | England | 16. oktober 2018 |
Luis Manuel Seijas | Venezuela | 7. november 2018 |
Tim Parker | USA | 13. november 2018 |
Tabea Kemme | Tyskland | 15. november 2018 |
Casey Stoney | England | 22. november 2018 |
Mayara Bordin | Brasilien | 29. november 2018 |
Dominika Čonč | Slovenien | 30. november 2018 |
Leila Ouahabi | Spanien | 1. december 2018 |
Claudia Zornoza | Spanien | 2. december 2018 |
Tatiana Pinto | Portugal | 3. december 2018 |
Nataša Andonova | Nordmakedonien | 4. december 2018 |
Méline Gérard | Frankrig | 5. december 2018 |
Brenda Pérez | Spanien | 7. december 2018 |
Martina Piemonte | Italien | 9. december 2018 |
Esther González | Spanien | 10. december 2018 |
Nayeli Rangel | Mexico | 12. december 2018 |
Leon Balogun | Nigeria | 18. december 2018 |
Johnathan McKinstry | Nordirland | 20. december 2018 |
Olav Øby | Norge | 24. januar 2019 |
Denic Jercic | Kroatien | 29. januar 2019 |
Vinksy | Frankrig | 1. februar 2019 |
Godsway Donyoh | Ghana | 20. februar 2019 |
Marco Micaletto | Italien | 22. februar 2019 |
Erin McLeod | Canada | 27. februar 2019 |
Ildefons Lima | Andorra | 7. marts 2019 |
Flemming Pedersen | Danmark | 26. marts 2019 |
Gideon Mensah | Ghana | 28. marts 2019 |
Maxwell Woledzi | Ghana | 28. marts 2019 |
Ella Masar | USA | 8. april 2019 |
Gorka Etxeberria | Spanien | 6. maj 2019 |
Jakub Fulnek | Tjekkiet | 10. maj 2019 |
Christie Murray | Skotland | 15. maj 2019 |
Sophie Howard | Skotland | 15. maj 2019 |
Victor Nelsson | Danmark | 18. maj 2019 |
Adriana Leon | Canada | 21. maj 2019 |
Christine Sinclair | Canada | 21. maj 2019 |
Desiree Scott | Canada | 21. maj 2019 |
Janine Beckie | Canada | 21. maj 2019 |
Jenna Hellstrom | Canada | 21. maj 2019 |
Jordyn Huitema | Canada | 21. maj 2019 |
Kadeisha Buchanan | Canada | 21. maj 2019 |
Lindsay Agnew | Canada | 21. maj 2019 |
Rebecca Quinn | Canada | 21. maj 2019 |
Robyn Gayle | Canada | 21. maj 2019 |
Sabrina D’Angelo | Canada | 21. maj 2019 |
Shannon Woeller | Canada | 21. maj 2019 |
Shelina Zadorsky | Canada | 21. maj 2019 |
Stephanie Labbé | Canada | 21. maj 2019 |
Aivi Luik | Australien | 30. maj 2019 |
Alex Chidiac | Australien | 30. maj 2019 |
Onome Ebi | Nigeria | 6. juni 2019 |
Mary Mwakapila | Zambia | 27. juni 2019 |
Barbra Banda | Zambia | 27. juni 2019 |
Alfonso de la Cruz | Spanien | 3. juli 2019 |
Johanna Omolo | Kenya | 19. juli 2019 |
Diego Bandanca | Kenya | 26. juli 2019 |
Robbie Crawford | Skotland | 26. juli 2019 |
Pernille Harder | Danmark | 7. august 2019 |
Magdalena Eriksson | Sverige | 7. august 2019 |
Julia Simic | Tyskland | 2. september 2019 |
Isabella Echeverri | Colombia | 5. september 2019 |
Natalia Gaitán | Colombia | 5. september 2019 |
Sonia Bermúdez | Spanien | 9. september 2019 |
Maria Pry | Spanien | 9. september 2019 |
Paloma Fernández Rodríguez | Spanien | 9. september 2019 |
Damaris Egurrola | Spanien | 9. september 2019 |
Jürgen Klopp | Tyskland | 23. september 2019 |
Lenie Onzia | Belgien | 27. september 2019 |
Johnny McKinstry | Nordirland | 2. oktober 2019 |
Maximiliane Rall | Tyskland | 18. oktober 2019 |
Arianna Criscione | USA | 29. oktober 2019 |
Umut Nayir | Tyrkiet | 31. oktober 2019 |
Bendik Rise | Norge | 1. november 2019 |
Simon Jakobsen | Danmark | 1. november 2019 |
Eniola Aluko | England | 5. november 2019 |
Kathrine Larsen | Danmark | 7. november 2019 |
Juan Carlos Amoros | Spanien | 14. november 2019 |
Hannah Godfrey | Skotland | 14. november 2019 |
Siri Worm | Holland | 14. november 2019 |
Bianca Rech | Tyskland | 15. november 2019 |
Sabrina Buljubašić | Bosnien-Herzegovina | 19. november 2019 |
Bianca Sierra | Mexico | 22. november 2019 |
Stephany Mayor | Mexico | 22. november 2019 |
Chris Butcher | England | 12. december 2019 |
Aida Gaistenova | Kasakhstan | 19. december 2019 |
Alice McKeegan | England | 20. december 2019 |
Jérémy Guillemenot | Schweiz | 15. januar 2020 |
Martin Reier | Norge | 27. januar 2020 |
Lisa Zimouche | Frankrig | 6. februar 2020 |
Cristina ‘Chini’ Pizarro | Spanien | 6. februar 2020 |
Tatjana Baličeva | Letland | 28. februar 2020 |
Amanda Sampedro | Spanien | 8. marts 2020 |
Babett Peter | Tyskland | 3. april 2020 |
Bruno Iglesias | Spanien | 21. april 2020 |
Xaver Schlager | Østrig | 24. april 2020 |
Caroline Weir | Skotland | 5. maj 2020 |
Diego Vela | Spanien | 11. maj 2020 |
Marc Cucalon Pina | Spanien | 3. juni 2020 |
Maximilian Philipp | Tyskland | 4. juni 2020 |
Izzy Christiansen | England | 12. juni 2020 |
Laura Rafferty | Nordirland | 16. juni 2020 |
Allyson Swaby | Jamaica | 13. juli 2020 |
Nor Mustafa | Sverige | 24. juli 2020 |
Paulo Dybala | Argentina | 30. juli 2020 |
Dani Olmo | Spanien | 11. august 2020 |
Meikel Schönweitz | Tyskland | 18. august 2020 |
Morey Doner | Canada | 20. august 2020 |
Grace Rappt | England | 25. august 2020 |
Hvad støtter Common Goal?
Common Goal er sat I søen af streetfootballworld, som også styrer, hvilke projekter, der skal indgås. Vi har dykket ned i to af de større sager, som de tidligere har lavet.
20 Centres for 2010
I forbindelse med VM-slutrunden, der i 2010 blev afholdt i Sydafrika, valgte FIFA og streetworldfootball at oprette ”20 Football for Hope Centres” i 15 forskellige afrikanske lande.
I disse centre vil drenge og piger imellem 15 og 18 blive tilbudt uddannelse, sygesikring og andre sociale services, mens de også kan benytte nybyggede fodboldbaner.
Energien til projekterne kommer fra solenergi, og de bliver støttet af lokale firmaer oveni.
1000 Chances for Africa
I 2015 valgte man at starte projektet ”1000 Chances for Africa”, som går ud på at skabe en masse fodboldbaner rundt omkring i Afrika. Tanken bag er rimelig simpel. Fodbold kan være fantastisk til at få børn ud af kriminalitet, for sundheden og for børns sociale egenskaber.
Det begyndte i 2015, men ventes at fortsætte løbende, da der ikke er noget fastlagt mål i projektet.
Du kan læse mere om Common Goal på nedenstående infografik, som er hentet fra streetfootballworlds hjemmeside.
Common Goal er stadig relativt nyt, og derfor har der ikke været ret mange arrangementer på nuværende tidspunkt.
Hvad laver Matas holdkammerater?
Efter at have dykket nærmere ned i Common Goal-projektet, så kan man undre sig over, hvad Juan Matas holdkammerater i Manchester United har foretaget sig. Det er efterhånden et halvt år siden, at Mata offentliggjorde ideerne, og det har fået rigeligt med opmærksom lige siden.
Manchester United har en af verdens højeste lønbudgetter, og flere af spillerne som f.eks. Alexis Sanchez og Romelu Lukaku tjener over seks millioner kroner om måneden, så der er ingen undskyldninger.
Det skal dog siges, at en masse fodboldspillere engagerer sig i andre velgørenhedsprojekter. Lionel Messi og Cristiano Ronaldo sender jævnligt større donationer af sted, mens Henrikh Mkhitaryan og danske Yussuf Poulsen støtter deres rødder i henholdsvis Armenien og Tanzania.
Man kan dog undre sig over, hvorfor der ikke er flere fodboldstjerner, som støtter Common Goal.
Common Goal: Spørgsmål og svar
Hvad er Common Goal?
Common Goal er et projekt med en mission om at sende lønkroner fra fodboldens verden til velgørende formål.
Hvad går Common Goal ud på?
Medlemmerne af Common Goal betaler 1% af lønnen direkte hver måned.
Hvem er med i Common Goal?
Der er over 100 aktive fodboldspillere og trænere med i Common Goal.
Hvem har lavet Common Goal?
Common Goal blev startet af Juan Manuel Mata og NGOen worldstreetfootball.
Kan jeg støtte Common Goal?
Ja, du kan melde dig ind ind i Common Goal lige her!