Alle danske trænere i udlandet
Dansk fodbold er inde i en meget positiv udvikling i disse år. Særligt vores talentudvikling er blevet mere systematiseret, og vi har set resultaterne relativt hurtigt.
FC København har eksempelvis solgt Victor Jensen og Mads Bidstrup før de overhovedet nåede førsteholdet i FCK for ret store penge, og generelt er der mange danske fodboldspillere i udlandet.
Det samme gør sig på ingen måde gældende hos de danske trænere, som oftest har det meget svært i udlandet.
Få overlbikket over alle danske trænere i udlandet her:
Navn | Klub | Rolle |
---|---|---|
Brian Riemer | Anderlecht | Cheftræner |
Jess Thorup | Augsburg | Cheftræner |
Michael Schjønberg | 07 Vestur | Cheftræner |
Kim Engstrøm | HB Tórshavn | Cheftræner |
Thomas Frank | Brentford | Cheftræner |
Bo Svensson | FSV Mainz 05 | Cheftræner |
Ole Tobiasen | Almere City | Cheftræner |
Mike Tullberg | Dortmund II | Cheftræner |
Henrik Lehm | Inter Allies FC | Cheftræner og akademileder |
René Skovdahl | Brattvåg | Manager |
Cheikh Sarr | BoIS U19 | Cheftræner |
Michael Frank | Rilindja | Cheftræner |
Jan Jakobsen | Henstedt-Ulz | Manager |
Peter Ebbe Tønder | Oulun Luistinseura | Cheftræner |
Bo Andersen | Ålgård FK | Cheftræner |
Glen Riddersholm | IFK Norrköping | Cheftræner |
Danske landstrænere i udlandet
Navn | Klub | Rolle |
---|---|---|
Rene Olsen | Grønland | Landstræner |
Flemming Serritslev | Fiji | Landstræner |
Kim Poulsen | Tanzania | Landstræner |
Danske assistenttrænere i udlandet
Navn | Klub | Rolle |
---|---|---|
Christian Poulsen | Ajax | Assistentræner |
Andre danske trænere i udlandet
Navn | Klub | Rolle |
---|---|---|
Keld Bordinggaard | Bayer Leverkusen | Head of Coaching |
Jens Bangsbo | Atalanta | Træner |
Vores største trænernavn i de senere år har været Michael Laudrup, som senest har arbejdet for Qatar-klubben Al Rayyan.
Laudrup gjorde det meget flot i Brøndby og i Getafe, hvor han virkelig fik bygget et godt navn op. Han og Swansea var også på alles læber tilbage i 2012, og han vandt blandet Carabao Cuppen efter en 5-0-sejr over Bradford City.
Siden 2014 har Laudrup været ansat i Qatar, og så får man selvfølgelig ikke ret meget opmærksomhed.
Jess Thorup er den den danske træner, der har været i flest udenlandske klubber i de senere år. I oktober 2023 fik han så chancen i Augsburg.
Der er bred enighed om, at dansk fodbold trænger til nogle succeshistorier med danske trænere i udlandet. Det er selvfølgelig både for at øge vores samlede know-how i dansk fodbold, og det ville så kunne starte en positiv cyklus, hvor udenlandske klubber i højere grad kigger på danske navne.
Kasper Hjulmand er en af de mest inspirerende og dygtige trænere i Danmark, men det gik ikke særligt godt, da han fik chancen i Mainz.
Læs også: Alle danske fodboldspillere i udlandet!
Der er simpelthen så få danske cheftrænere på udenlandske poster, så vi kigger også på andre træner- og direktørroller.
Mads Davidsen, hvis seneste trænerjob i Danmark var som U19-træner i Brøndby, er vores største succes i udlandet.
Han blev ansat på Ebbe Sands kinesiske akademi i Shangai i 2012, og har siden arbejdet sig op i rækkerne i kinesisk fodbold.
Efter at have været teknisk direktør i Shanghai SIPG med stor succes har han nu et firma, som yder konsulentarbejde omkring det strategiske arbejde i fodboldklubber.
For kort tid siden blev Henrik Pedersen, som gik fra HB Køge til Eintracht Braunschweig, fyret efter få måneder.
Bemærk, at man som øverst ansvarlig for et fodboldhold kan have flere forskellige roller.
Der skelnes som regel mellem en cheftræner/head coach og så en manager, som har ansvaret for køb og salg af spillere.
Det er dog ikke altid til at vide præcis, hvilken rolle en træner har.
Senest opdateret 8. august 2022.
Danske cheftrænere og managers i udlandet
Alt i alt, så er der simpelthen brug for flere danskere på større poster i europæisk fodbold. Vi har en stærk fodboldkultur med tilhørende uddannelser af en vis kvalitet, og det burde derfor også være muligt at sende danske ledere ud i Fodboldeuropa.