Lars Madsen photo
Lars Madsen

- 7 feb, 2019

For fodboldfans i København: Barer ved Parken

fodbold øl bar

Barer ved Parken

For mange fodboldfans er øl og fodboldkampe en tæt knyttet kombination. Skal man ind og se en kamp med FC København eller landsholdet i Parken, så er der heldigvis et hav af steder, hvor du kan få en øl eller en drink inden, du bevæger dig imod stadion.

Vi har samlet en liste over nogle af de mest oplagte muligheder for dig, der skal ind og se fodbold i Parken.

Her finder du de vigtigste informationer om følgende barer ved Parken:

På kortet herunder får du det fulde overblik over barer i nærheden af Parken.

Vil du bruge dette interaktive kort på din hjemmeside?

Kopiér HTML-koden nedenfor og sæt ind på din side.

Barer nær Parken i København

Central Park

central park

Et af de mere oplagte steder er Central Park, der i selve Parken. Du finder det på hjørnet mellem C- og D-tribunen, og der er plads til hele 700 mennesker. Der kan serveres 1150 øl i timen, så du slipper ligeledes for lange køer.

Grundet den gode placering, kan der selvfølgelig være smæk på ved kampdage, men det er også en del af det, og det giver en god stemning til at varme op.

Der er også åbent efter kampene, hvis man vil fortsætte i 3. halvleg.

Adresse: Øster Alle 42, 2100 København Ø

Pris for en fadøl: Ikke oplyst

Park Pub

park pub

Park Pub ligger på Østerbrogade, og er med sin placering tæt på Parken også et oplagt sted at varme op til en kamp i Parken.

Der er en hyggelig stemning på Park Pub, og de viser ligeledes en lang række fodboldkampe på storskærm, så du kan også se tage derned for at se Champions League med mere.

Der er åbent til midnat mellem søndag og onsdag, mens de har åbent til klokken 01 om torsdagen. Fredag og lørdag kan du være på Park Pub helt indtil klokken 05.

Adresse: Østerbrogade 112, 2100 København Ø

Pris for en fadøl: Ikke oplyst

Cafe Stafetten

cafe stafetten

Cafe Stafetten ligger et stenkast fra Parken, nærmere bestemt ved Østerbro Stadion. Det er både en restaurant og en sportsbar, så det er både muligt at få et måltid og nogle våde varer.

Der er altid FCK-fans i baren umiddelbart før FCKs kampe, og der er ligeledes gang i den før landskampe.

Der er plads til 140 mennesker indendørs og omkring 50 mennesker udenfor.

Adresse: Gunnar Nu Hansens Plads 9, 2100 København Ø

Pris for en fadøl: 45,- (40 cl)

Bodega X-Pressen

x-pressen-bodega

På Århusgade finder man et klassisk værtshus kaldet Bodega X-Pressen. Her er det selvfølgelig muligt at få nogle billige øl og et slag terninger.

Man kan ryge indenfor, hvis man er til den slags, og der er en meget hyggelig stemning.

Der er omkring fem minutters gang til Parken, så det er også et fint sted at varme op til en fodboldkamp.

Adresse: Århusgade 10, 2100 København Ø

Pris for en fadøl: Ikke oplyst

Holstein Bodega

holstein bodega

Holstein Bodega er en klassisk bodega, som har åbent fra 08 til 02 hver dag.

Den ligger i gåafstand fra Parken, og man møder formentlig FCK-fans på kampdage, der enten sidder og rafler eller har gang i et spil billiard.

De har et solidt udvalg af øl, så der er noget til enhver smag. Derudover er der ofte arrangementer med live musik.

Adresse: Holsteinsgade 1, 2100 København Ø

Pris for en fadøl: 35,- (40 cl)

Cafe Stadion

cafe stadion

Cafe Stadion ligger på Nørre Alle, tæt på Sankt Hans Torv. Bajerne er billige, mens FC Københavns og landsholdets kampe bliver vist.

Der er en afslappet stemning, og der plejer at være gang i den, når der er fodbold i Parken.

Der er åbent fra 14 til 02 hver eneste dag, så det er selvfølgelig også muligt tage en øl eller to efter kampen på Cafe Stadion.

Adresse: Nørre Allé 27, 2200 København N

Pris for en fadøl: Ikke oplyst

Lumskebuksen

lumskebuksen

Midt imellem Nørrebro og Østerbro finder man Lumskebuksen, som ikke ligger ret langt fra Fælledparken.

Den er for nyligt blevet renoveret, og det er både muligt at nyde drikkevarer inden- og udenfor.

Der er gæster i alle aldre, og der plejer at være gang i den, når der spilles fodbold i Parken.

På Lumskebuksen finder du i øvrigt et stort udvalg af sjusser og øl.

Adresse: Lersø Parkallé 23, 2100 København Ø

Pris for en fadøl: 35 (40 cl)

Søernes Ølbar

søernes ølbar

Er man både fodboldfan og ølfanatiker, så er Søernes Ølbar et sted for dig. Som navnet også antyder, så ligger den lige ved søerne i København, så der er en fantastisk ramme om stedet.

Selvom det ikke er en klassisk fodboldbar, så viser de alligevel en masse fodbold, og hvis man har et bestemt ønske, så er de åbne for forslag. Den lækre placering gør Søerners Ølbar til et fint sted at starte en fodboldaften i Parken.

Adresse: Sortedams Dosseringen 83, 2100 København Ø

Pris for en fadøl: Ikke oplyst

Tap10

tap 10

Tap10 er stedet for dig, hvis du er glad for øl og fodbold. Der er en lang række special- såvel som klasisske fadøl i hanerne, og så er de glade for at vise fodbold.

Det ligger få minutters gang fra Parken, og der er en hyggelig og intens stemning.

Indretningen er en smule mere lækker og moderne end man finder på de klassiske, brune værtshuse.

Adresse: Østerbrogade 122, 2100 København Ø

Pris for en fadøl: 50,- (40 cl)

Kafe Kapers

kafe kapers

Kafe Kapers er ikke en bodega eller en sportsbar, men det ændrer ikke ved, at det er et godt sted at opholde sig inden en fodboldkamp i Parken.

Det tager få minutter, og du har muligheden for at få en lækker omgang mad og selvfølgelig et stort udvalg af drikkevarer.

Kafe Kapers er et fantastisk sted, hvis solen skinner, og man vil sidde udenfor. Det er dog ikke stedet, hvis du vil have den klassiske fodboldstemning med.

Adresse: Gunnar Nu Hansens Plads 2

Pris for en fadøl: 56,- (40 cl)

Vi ønsker at skabe de bedst mulige forhold for fodboldfans, der ser fodbold på stadion, og i dette tilfælde Parken. Har vi glemt et sted, så er du meget velkommen til at kontakte os.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2424 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.