photo

-

Interaktivt kort over tilmeldte fodboldspillere i alle Danmarks kommuner

fodboldspillere pr kommune i Danmark

OBS: Se nye rapport fra april 2019 her!

Sådan forholder det sig rundt i Danmarks kommuner

Vi kan med god grund ikke sige noget om samfundsøkonomiske ellers sundhedsøkonomiske faktorer i de enkelte kommuner, da DBUs rapport var lavet som national undersøgelse. Det man kan gisne om, er at der er mange faktorer der spiller ind, når man ser på antallet af fodboldspillere i samtlige af Danmarks kommuner. Vi har dog lavet et flot danmarkskort, som visualiserer antallet af fodboldspillere i de forskellige kommuner, som du kan se forneden (med data fra Centralt ForeningsRegister):

Vil du bruge dette kort på din hjemmeside?

Kopiér HTML-koden nedenfor og sæt ind på din side.

Kigger man nærmere på nogle af Danmarks største kommuner og antallet af fodboldspillere:

  • Viborg: 7158 (96.883 indbyggere)
  • Herning: 6239 (88.733 indbyggere)
  • Silkeborg: 7347 (92.024 indbyggere)
  • Randers: 6354 (98.265 indbyggere)
  • Esbjerg: 7187 (116.032 indbyggere)
  • Vejle: 8289 (114.140 indbyggere)
  • Odense: 11910 (202.348 indbyggere)
  • Aarhus: 20331 (340.421 indbyggere)
  • Aalborg: 14278 (213.558 indbyggere)
  • København: 40647 (613.288 indbyggere)
  • Sønderborg: 4327 (74.650 indbyggere)
  • Roskilde: 5363 (87.382 indbyggere)
  • Horsens: 6243 (89.598 indbyggere)

Selvom Silkeborg tjekkede ud af Superligaen i sidste sæson, så er de på førstepladsen, når det handler om antal fodboldspiller/indbyggere i kommunen. Ifølge tallene er lidt over hver 12. person tilmeldt en fodboldklub i Silkeborg. Viborg følger tæt på 2. pladsen med næsten samme ratio (hver 13. person). Generelt set, så er de jydske byer mere aktive pr. indbygger i fodboldmiljøet. Hovedstaden holder en ratio med 15 indbyggere pr. fodboldspiller. Ratioen er jo ikke synderligt imponerende, når man tænker på at Danmarks to største fodboldklubber er at finde i hovedstaden.

Ikke desto mindre, så håber vi denne blog giver et overblik over Danmarks “fodboldsituation”, og at der kommer flere fodboldspillere til rundt omkring i Danmark – om ikke andet så mangler Danmarks landshold en ny Christian Eriksen omtrent 10 år.

Danmarks landshold gør det glimrende for tiden

Fodbold er og bliver Danmarks nationalsport. De seneste år (især under Åge Hareide) er der sket en positiv udvikling for dansk landsholdsfodbold. Vi kvalificerede os til VM 2018 og spillede uafgjort med finalisterne fra Kroatien i en kamp der varede over 120 minutter + tillægstid, hvorefter vi måtte se os slået i straffesparkskonkurrence. Med andre ord så kunne vi lige så have vundet den kamp.

Lige nu er det danske landshold inde i en god stime. Det er blevet til 22 kampe uden et betydeligt tab mod en anden nation (hvis man tæller kampen mod Kroatien som uafgjort). Faktisk var det senest i 2016, hvor Danmark led et nederlag mod Montenegro, men siden da har de ikke set sig tilbage.

Åge Hareide har formået at holde et pointsnit på 1,90 som landstræner indtil videre. Dette gør ham til den landstræner med højest pointsnit nogensinde på Danmarks landshold. Ricard Møller Nielsen er nummer 2 på listen med 1,89. Han var træner fra 1990 til 1996 og vandt som bekendt EM i 1992.

Hvad har Åge Hareide gjort godt af konkrete ting?

Normanden har gjort meget ved den danske defensiv. Hvis man ser bort fra vikarernes kamp mod Slovakiet, så har Herrelandsholdet lukket to mål ind på 11 kampe i 2018.

Christian Eriksen er blevet god under Åge. Han har været direkte involveret i 40% af alle Danmarks mål under Åge Hareide inden kampene mod Østrig og Irland. Tallet virker absurd højt, især når man tager Christian Eriksens indflydelse under Morten Olsen i betragtning. Det er nok ikke KUN Åge Hareides fortjenste. Eriksen er blevet mere moden, en meget bedre fodboldspiller og har selvtilliden i orden. Men når det så er sagt, så skal man stadigvæk være glad som dansker at have Eriksen på holdet.

Hareide har også været meget disciplinær ift. landsholdsudtagelser. Kigger man f.eks. på Daniel Wass, som er en rigtig god spiller i La Liga, så burde han jo alle dage udtages ift. en spiller som Mike Jensen fra Rosenborg. Dette sker ikke da Åge mener, at det er vigtigere med et godt sammenhold. Mange medier spekulerer nemlig over hvordan Wass er som person på landsholdet, for der skal ikke være nogen tvivl om hans evner som fodboldspiller.

Men smitter landsholdets succes af på resten af Danmark?

Om landsholdets succes smitter af på resten af Danmark kan være svær at sige. Men når landsholdet gør det godt, så kommer der også flere fodboldspillere omkring i Danmark. Fodbold har overraskende betydning for det danske samfund. Dansk Bold Union (DBU) gør en forskel i samfundet med fodbolden som redskab (det skriver de selv deres rapport Samfundsøkonomisk Betydning af Fodbold i Danmark 2017) – Men hvordan fungerer det egentlig?

Danmark har omkring 336.713 medlemmer i forskellige fodboldklubber. Ifølge DBUs rapport er godt 64% af fodboldspillerne er under 18 år. Overhovedet set betyder det at ca. 1/5-del af personer med alderen 0-18 spiller fodbold i dagens Danmark.

Ikke nok med der er over 300.000 medlemmer i fodboldklubber, så er der også en masse frivillige (ca. 126.000), som bruger hvad der svarer til 17,6 millioner frivillige timer i fodbold-regi. Det svarer ca. til 9.000 fuldtidsstillinger. Ud af de 126.000 så udfører ca. 39.000 af dem arbejde som involverer sport/træning, som også er det der bliver brugt flest timer på. DBU mener også at antallet af frivillige timer svarer til ligeså mange fuldtidsansatte murere, som arbejder i Danmark.

hareide bliver hyldet af landsholdet

Har fodbolden i Danmark og økonomi en korrelation?

Hvis man skal forholde sig til DBUs rapport, så har fodbolden en nationaløkonomisk betydning i Danmark. Fodbolden skaber årligt en omsætning på 3,3 mia. kr. og bidrager til 6.160 jobs i Danmark. De professionelle fodboldklubber bidrog med 928 mio. kr. til Danmarks BNP og en gennemsnitlig Superligaklub bidrog med 302 jobs og 63 mio. kr. til BNP i Danmark 2017.

Kigger man sundhedsøkonomiske briller, så har fodbolden også en stor værdi: I hovedpunkt, så estimerer DBU at fodbolden forhindrer 50.000-140.000 sygedage om året. Udover dette medfører fodbolden besparelser for det danske samfund på mellem 400-1.100 mio kr. årligt. Man får pulsen højt op, hvis man spiller fodbold. Dette har også en sunhedsmæssig effekt i samfundet. Blandt andet viser forskning, at risikoen for en lang række livsstilssygdomme som fx. Type-2 diabetes og iskæmisk hjertesygdom reduceres.

Hvis man får inaktive folk op af sofaen og putter dem ind på en fodboldbanen på ugentlig basis, så er der også mange penge at hente der. DBU skønner, at 4200 sygedage kan spares årligt for samfundet i gennemsnit per 1.000 personer hvis man konvertere inaktive til aktive fodboldspillere. 35.000 kr kan samfundet gennemsnitligt spare årligt, hvis DBU konverterer en inaktiv til en aktiv fodboldspiller. Omkostningerne til behandling og pleje af de fysisk inaktive er på mellem 54-149 mio. kr. årligt. 80% af det går til omkostninger i sekundærsektoren (sygehuse og privathospitaler).