Vi har samlet odds på Flandern Rundt 2024, og bookmakerne har en masse vinderodds på rytterne.
Flandern Rundt 2024 odds: Vinder van der Poel for tredje gang?
Flandern Rundt er et af de mest prestigefyldte cykelløb i sæsonen, og det er derfor også et meget stærkt felt, der stiller til start i Antwerpen i Belgien søndag den 31. marts 2024, hvor løbet køres i år. Ruten er 270,8 kilometer lang i år, og det er cirka tre kilometer kortere end 2023-ruten, hvor starten gik i Brugge. I både 2023 og 2022 var ruten også på over 270 kilometer, men før det havde Flandern Rundt-ruten ikke været så lang, siden Peter van Petegem vandt i 1999 på en 270 kilometer lang rute.
Sidste års Flandern Rundt blev vundet af vidundertalentet Tadej Pogacar, som vandt med 16 sekunder ned til Mathieu van der Poel og 1 minut og 12 sekunder ned til Mads Pedersen, der blev nummer 3 i løbet. Det var Pogacars første sejr i Flandern Rundt, og sloveneren har i en alder af 25 år vundet tre af cykelsportens fem monumenter. Pogacar stiller dog ikke til start ved Flandern Rundt 2024, da han satser på andre løb i år.
Hollandske Mathieu van der Poel, der vandt Flandern Rundt i 2020 og 2022, er bookmakernes største favorit til at vinde Flandern Rundt 2024, og det havde han nok også været, selv om Tadej Pogacar stillede til start. Du kan se de bedste odds på Flandern Rundt 2024 her.
Vindende rytter | Bedste Odds |
Mathieu van der Poel | 3.00 (NordicBet) |
Wout van Aert | 4.50 (NordicBet) |
Remco Evenepoel | 10.00 (LeoVegas) |
Mads Pedersen | 13.00 (NordicBet) |
Dylan van Baarle | 17.00 (LeoVegas) |
Christophe Laporte | 21.00 (bet365) |
Kasper Asgreen | 21.00 (Unibet) |
Arnaud De Lie | 21.00 (Unibet) |
Tiesj Benoot | 34.00 (LeoVegas) |
Matej Mohoric | 35.00 (NordicBet) |
Matteo Jorgenson | 35.00 (NordicBet) |
Julian Alaphilippe | 67.00 (Unibet) |
Jasper Philipsen | 67.00 (Unibet) |
Stefan Küng | 67.00 (bet365) |
Ben Healy | 81.00 (bet365) |
Ben Turner | 81.00 (LeoVegas) |
Mattias Skjelmose | 81.00 (bet365) |
Alberto Bettiol | 81.00 (LeoVegas) |
Michael Matthews | 101.00 (bet365) |
Magnus Sheffield | 101.00 (bet365) |
Filippo Ganna | 101.00 (Unibet) |
Odds er fra mandag d. 18. marts kl. 10.20, og de kan ændre sig løbende.
Tips & Fiduser
Mads Pedersen vinder Flandern Rundt: 13.00 hos NordicBet
Mads Pedersen er blandt de største favoritter til at vinde Flandern Rundt 2024, og til odds 13.00 er danskeren et forsøg værd. Sidste år blev den tidligere verdensmester nummer 3 i løbet, og han har i mange år bevist, hvor stærk og hurtig en rytter han er. Det er meget svært at forudsige vinderen af et langt klassikerløb som Flandern Rundt, hvor der kan nå at ske en masse undervejs. En favoritrytter kan udgå efter styrt, en punktering kan sætte en stopper for vinderdrømmene og så videre.
Kasper Asgreen er et andet bud på en dansker, der kan gøre det rigtig godt ved Flandern Rundt 2024. Asgreen vandt løbet i 2021, hvor han på fornem vis slog Mathieu van der Poel i spurten. Asgreen er en meget stærk og alsidig rytter, og han kan også kæmpe med blandt favoritterne. I 2023 blev han nummer 7 i løbet.
Mathieu van der Poel, Wout van Aert og Remco Evenepoel vurderes på forhånd til at have bedre vinderchancer end de to danskere, og alle tre ryttere tilhører også den absolutte verdenselite. Wout van Aert skal revanchere sig i 2024 efter et noget skuffende 2023, og det må forventes, at den 29-årige belgier vil gøre alt, hvad han kan for at vinde Flandern Rundt i år.
Flandern Rundt er en af cykelsportens fem monumenter, og de øvrige fire er Milano-Sanremo, Paris-Roubaix, Liège-Bastogne-Liège og Lombardiet Rundt. Milano-Sanremo er det første monument på året, og derefter følger Flandern Rundt, Paris-Roubaix, Liège-Bastogne-Liège og Lombardiet Rundt. De fire første løb køres i foråret, mens Lombardiet Rundt er placeret i slutningen af cykelsæsonen.
Milano-Sanremo 2024 blev vundet af sprinteren Jasper Philipsen, der vandt foran Michael Matthews og Tadej Pogacar. Mads Pedersen blev nummer 4 i klassikeren, hvilket er hans bedste resultat hidtil i løbet. Casper Pedersen blev nummer 13 og Kasper Asgreen nummer 16 i Milano-Sanremo.
Sådan oddser du på Flandern Rundt 2024
Du kan oddse på Flandern Rundt 2024, hvis du har en konto hos en bookmaker med dansk licens. Det kan du få, hvis du er 18 år gammel og har bopæl i Danmark. Læs herunder, hvordan du kan spille på Flandern Rundt 2024.
- Gå til LeoVegas og log ind eller opret en konto
- Klik på “Sport” og “Gennemse Sport”
- Tryk på “Mere” og vælg “Cykling”
- Vælg “Flandern Rundt”, hvor du kan oddse på vinderen af Flandern Rundt 2024
Flandern Rundt 2024: Ruten
Flandern Rundt 2024 starter som nævnt i Antwerpen, der er Belgiens tredjestørste by. Antwerpen har flere gange tidligere været startby i Flandern Rundt. Der er mål i Oudenaarde, og sådan har det været siden 2012.
Årets rute er 270,8 kilometer lang, og i løbet af de mange kilometer er der brosten og stejle stigninger i vente. Flere af stigningerne er også brostensbelagte, så der er lagt op til action, og Flandern Rundt er altid et løb, hvor rytterne viser stor angrebslyst. Flandern Rundt-feltet skal blandt andet over Oude Kwaremont tre gange og over Paterberg to gange undervejs, og de to stigninger ligger som de to sidste på ruten inden målstregen i Oudenaarde, og de spiller begge en potentielt afgørende rolle i finalen.
Vejret kan spille en vigtig rolle i Flandern Rundt, ligesom det også kan i Paris-Roubaix. Hvis det regner, bliver brostenene glatte, og det øger risikoen for styrt i feltet.
Holdene ved Flandern Rundt 2024
Her kan du se en liste over hold, der stiller til start ved årets Flandern Rundt.
- Alpecin-Deceuninck
- Arkea-B&B Hotels
- Astana Qazaqstan Team
- Bahrain Victorious
- Bora-hansgrohe
- Cofidis
- Decathlon AG2R La Mondiale Team
- EF Education – EasyPost
- Groupama-FDJ
- INEOS Grenadiers
- Intermarché – Wanty
- Lidl-Trek
- Movistar Team
- Soudal Quick-Step
- Team DSM-Firmenich PostNL
- Team Jayco AlUla
- Team Visma – Lease a Bike
- UAE Team Emirates
- Israel – Premier Tech
- Lotto Dstny
- Uno-X Mobility
- Bingoal WB
- Q36.5 Pro Cycling Team
- Team Flanders – Baloise
- Tudor Pro Cycling Team
Vindere af Flandern Rundt
Her kan du se en liste over vindere af Flandern Rundt siden årtusindskiftet.
2000: Andrei Tchmil
2001: Gianluca Bortolami
2002: Andrea Tafi
2003: Peter van Petegem
2004: Steffen Wesemann
2005: Tom Boonen
2006: Tom Boonen
2007: Alessandro Ballan
2008: Stijn Devolder
2009: Stijn Devolder
2010: Fabian Cancellara
2011: Nick Nuyens
2012: Tom Boonen
2013: Fabian Cancellara
2014: Fabian Cancellara
2015: Alexander Kristoff
2016: Peter Sagan
2017: Philippe Gilbert
2018: Niki Terpstra
2019: Alberto Bettiol
2020: Mathieu van der Poel
2021: Kasper Asgreen
2022: Mathieu van der Poel
2023: Tadej Pogacar
Seks ryttere har igennem tiden vundet Flandern Rundt tre gange. Achiel Buysse var den første belgier til at vinde løbet tre gange. Buysse vandt i 1940, 1941 og 1943. I 1949, 1950 og 1951 vandt italieneren Fiorenzo Magni løbet tre gange på stribe, og han er den eneste i historien, der har formået at gøre det.
De tre belgiere Eric Leman, Johan Museeuw og Tom Boonen har også alle sammen prøvet at vinde Flandern Rundt hele tre gange, og det samme har schweizeren Fabian “Spartacus” Cancellara, der vandt i 2010, 2013 og 2014. Løbet har igennem tiden haft klart flest belgiske vindere, men ikke siden 2017, hvor Philippe Gilbert vandt, har en belgier kunnet lade sig hylde som vinder af løbet. I 2024 kan det være, at det igen bliver en belgisk vinder. Der er i hvert fald stærke belgiere med, såsom Wout van Aert, Remco Evenepoel, Arnaud De Lie og Tiesj Benoot.
Mathieu van der Poel er den eneste aktive rytter, der har prøvet at vinde Flandern Rundt to gange, og det er svært at forestille sig, at han ikke føjer sig selv til listen over ryttere, der har vundet løbet tre gange. Hollænderen er stadig kun 29 år, så han har formentlig mange gode år i sig endnu. Og hvem ved, måske han om ti år står som den mest vindende rytter i Flandern Rundts historie.
Flandern Rundt 2024: Spørgsmål og svar
Hvornår er Flandern Rundt 2024?
Flandern Rundt 2024 køres søndag d. 31. marts 2024.
Hvem er favorit på oddset til at vinde Flandern Rundt 2024?
Mathieu van der Poel er lige nu favorit til at vinde Flandern Rundt 2024, men der er mange om buddet.
Hvem er forsvarende vinder af Flandern Rundt?
Tadej Pogacar vandt Flandern Rundt i 2023, men han kan ikke forsvare sin sejr i 2024, da han ikke stiller til start i løbet.
Hvilke danske ryttere er med i Flandern Rundt 2024?
Vi kender ikke løbslisten til Flandern Rundt endnu, men Mads Pedersen, Kasper Asgreen, Søren Kragh Andersen, Jakob Fuglsang, Michael Valgren, Mathias Norsgaard og Mikkel Honoré er bud på danske ryttere ved Flandern Rundt 2024.
Hvornår blev Flandern Rundt kørt første gang?
Flandern Rundt blev kørt første gang i 1913, og belgieren Paul Deman vandt den første udgave af løbet.
Hvor kan jeg se Flandern Rundt 2024?
Du kan live streame Flandern Rundt 2024 på TV 2 Play. Flandern Rundt kan også ses på TV 2 eller TV 2 Sport.