Lars Madsen photo
Lars Madsen

- 8 jan, 2021

Top 10: Verdens største stadioner

Top 10: Verdens største stadions

Vi har kigget nærmere på de største fodboldstadions i verden. Den inkluderer udelukkende stadions, hvor der bliver eller er blevet spillet fodbold på. Derfor vil nogle måske undre sig over, hvor alle de store amerikanske stadions, hvorpå der kun bliver spillet amerikansk fodbold, er henne.

Hos Mesterbold fokuserer vi mest på fodbold, og derfor har vi valgt at kigge på de største stadions, hvor der spilles fodbold. Rose Bowl Arena i Pasadena bliver oftest benyttet til amerikansk fodbold, men det blev ligeledes brugt under VM-slutrunden i 1994.

Se de 12 EM-stadions her!

Grundet sikkerhedsregler, som er blevet mere stramme med tiden, så har de fleste stadions mistet noget kapacitet. F.eks. så var der plads til 200.000 på legendariske Maracana tilbage i 1950, men siddepladser fylder en del mere, og da der kun er plads til 82.238 i dag, så blev der ikke plads til Maracana på listen over de 10 største stadions i verden.

Der tages ikke højde for om det sidde- og/eller ståpladser, men de fleste stadions er i dag fyldt op med sæder af sikkerhedsårsager.

Hvad er verdens største stadion? Se vores top 10 herunder!

1. Rungrado 1st of May Stadium

rungrado 1st may stadium

  • Kapacitet: 114.000
  • By: Pyongyang
  • Benyttes af: April 25 Sports Club og Nordkoreas landshold

Verdens største stadion ligger i Nordkoreas hovedstad Pyongyang med en samlet kapacitet på 114.000 siddende tilskuere. Flere medier melder om en kapacitet på hele 150.000, men det er nok de færreste mennesker, der reelt kender kapaciteten. Selvom det bliver brugt af de nordkoreanske herre- og kvindelandshold samt fodboldklubben April 25 Sports Club, så er det mere kendt for de store shows, som hylder lederen i landet. Der holdes et årligt arrangement, som er anerkendt som verdens største af Guinness Rekordbog. Det blev renoveret mellem 2013 og 2015, men det vides ikke præcist, hvad der er blevet arbejdet med.

2. Camp Nou

camp nou barcelona

  • Kapacitet: 99.354
  • By: Barcelona
  • Benyttes af: FC Barcelona

Camp Nou i Barcelona er blandt de mest legendariske stadions i fodboldverdenen, og samtidig det største i Europa. Det er hjemmebane for FC Barcelona, mens det catalanske landshold låner det momentvis til uofficielle landskampe. Det stod klart i 1957, og det blev bygget ovenpå det gamle Les Corts. Det blev renoveret op til OL i 1996 og igen i 2008. Stadionrekorden lyder på 120.000 tilskuere, men i dag er der plads til lidt over 99.000. Der venter endnu en stor renovation, som også indebærer en total ombygning af det omkringliggende område, og det hele skal stå klart i 2021, og da vil hele stadion været dækket af tag, mens kapaciteten stiger til 105.000.

Find odds sider med bonus.

3. FNB Stadium

fnb soccer stadium

  • Kapacitet: 94.736
  • By: Johannesburg
  • Benyttes af: Kaizer Chiefs, Sydafrikas landshold (fodbold og rugby)

First National Bank Stadium blev indviet i 1989, men renoveret og udvidet op til VM-slutrunden i 2010, hvor det gik under navnet Soccer City Stadium, da FIFA ikke tillader reklamenavne. Det var på dette stadion, at Nelson Mandela holdt sin første tale efter løsladelsen i 1990, og det blev brugt til hans mindehøjtidelighed i 2013. Det var også her, at Andres Iniesta sikrede Spanien deres første og eneste VM-trofæ efter overtidsscoringen imod Holland i VM-finalen i 2010. Interessen for sydafrikansk fodbold er ikke overvældende, og Kaizer Chiefs har store problemer med at fylde stadion ud, hvorfor de også lejer andre stadions i nærområdet.

4. Rose Bowl Stadium

rose bowl stadium

  • Kapacitet: 92.542
  • By: Pasadena
  • Benyttes af: UCLA Bruins

Rose Bowl blev bygget helt tilbage i 1921, men har siden været igennem en del renovationer, så det kunne følge med tiden. Det benyttes primært til amerikansk fodbold, men det har været hjemmebane for LA Galaxy, som brugte Rose Bowl mellem 1996 og 2002. Den historiske VM-finale i 1994 mellem Brasilien og Italien blev afholdt på stadion, og det var her, at Roberto Baggio bankede bolden over kassen på det afgørende straffespark. Der var hele 107.000 tilskuere til Rose Bowl-kampene i 1973, men i dag huser det lidt over 90.000 siddende tilskuere.

5. Wembley

wembley

  • Kapacitet: 90.000
  • By: London
  • Benyttes af: Englands landshold

Det nye Wembley er bygget på samme grund, som indtil 2002 husede det gamle og legendariske Wembley. Der var behov for et tidssvarende stadion til det engelske landshold og diverse cupfinaler, hvorfor The FA valgte at investere omkring 8 milliarder kroner i et fantastisk stadion. Siden da er det blevet brugt til hundredevis af koncerter, Champions League-finaler og meget andet. Tottenham har lejet sig ind på Wembley i 2017/2018-sæsonen, mens de færdiggør The New White Hart Lane. Foruden fodboldkampe, så bliver Wembley også brugt til rugby ligesom, at der er blevet spillet NFL-kampe der.

6. Bukit Jalil National Stadium

bukiti jalil stadium

  • Kapacitet: 89.411
  • By: Kuala Lumpur
  • Benyttes af: Malaysias landshold og Selangor FA

Hjemmebanen for det Malaysiske landshold, Bukit Jalil National Stadium, ligger placeret i den sydlige del af hovedstaden Kuala Lumpur. Det skal bruges til Southeast Asian Games i 2017, hvorfor det blev totalrenoveret for over 2 milliarder kroner. Det indebar blandt andet en overvældende stålkonstruktion, som sørger for, at alle 89.000 siddende tilskuere sidder i læ. Det bliver hyppigt benyttet af Premier League-klubber, der årligt tager på tur i det asiatiske for at promovere klubben, og Manchester United, Chelsea og Liverpool har blandt andet været på besøg.

7. Estadio Azteca

estadio azteca mexico city

  • Kapacitet: 87.000
  • By: Mexico City
  • Benyttes af: Mexicos landshold og Club America

Estadio Azteca blev opført i 1966, men er siden blevet renoveret i 1986, 1999, 2013 og 2016. Åbningskampen mellem Club America og Torino FC blev spillet foran hele 107.494 tilskuere, men i dag er kapaciteten nede omkring 87.000. Mexico har været værter for VM-slutrunder i både 1970 og 1986, og derfor er der blevet spillet nogle legendariske kampe på Estadio Azteca. Det var blandt andet her, at Diego Maradona i 1986 scorede to af historiens mest markante mål i løbet af fem minutter i Argentinas 2-1-sejr over England i VM-kvartfinalen.

8. Borg El Arab Stadium

borg el arab stadium

  • Kapacitet: 86.000
  • By: Alexandria
  • Benyttes af: Egyptens landshold, Al-Ahly, Al Itiihad og Smouha SC

Borg El Arab Stadium blev bygget i 2007, og er således et af de nyere stadions på listen. Det ligger placeret i Borg El Arab, som ligger i en forstad til Alaxandria i Egypten. Det blev i første omgang bygget som en del af Indiens bud på værtskabet for VM i 2010, og da Egypten som bekendt ikke var værter for verdensmesterskaberne, så er det ikke blevet brugt ret meget siden da. Det benyttes til nogle af Egyptens landskampe ligesom, at klubholdet Al-Ahly bruger det til de større kampe. De egyptiske klubber har ret svært ved at tiltrække tilskuere, og derfor er der ikke behov for 86.000 siddepladser.

9. Salt Lake Stadium

salt lake stadium

  • Kapacitet: 85.000
  • By: Kolkata
  • Benyttes af: Indiens fodboldlandshold

Salt Lake Stadium er det største stadion i Indien, og før renovation i 2011 var der plads til hele 120.000 siddende tilskuere. Det blev opført i 1984, og det ejes af det indiske fodboldforbund, hvorfor det også kan bruges af det indiske fodboldlandshold. Desværre så er indisk fodbold meget underudviklet, og der er ikke den store interesse for fodbold, så der er ikke behov for så stort et stadion. Der blev afholdt U17-VM i 2017, og her blev finalen, som England vandt over Spanien, spillet på Salt Lake Stadium i Kolkata.

10. ANZ Stadium

anz stadium

  • Kapacitet: 82.500
  • By: Sydney
  • Benyttes af: Diverse rugbyhold og Western Sydney Wanderers

ANZ Stadium i Sydney stod klar i 1999, og blev brugt til De Olympiske Lege i 2000. Der var var næsten 115.000 mennesker på plads til lukningsceremonien under Olympiaden, men det huser omkring 82.500 mennesker i dag. Det benyttes mest til Rugby og Australsk fodbold, men er det også hjem for fodboldklubben Western Sydney Wanderers. Da OL var færdigt blev stadion ombygget, så det passede bedre til sportsgrene, der kræver en oval bane, såsom cricket og australsk fodbold, hvorfor kapaciteten blev sat ned.

Der bliver hele tiden reguleret i kapaciteterne på stadionerne, da de konstant bliver renoveret og udbygget. Camp Nou og Santiago Bernabeu står foran massive ombygninger, som også vil øge kapaciteten, og Real Madrids stadion vil nok figurere på en opdateret liste om nogle år.

Verdens største stadion: Spørgsmål og svar

Hvad er verdens største stadion?

Verdens største stadion er Rungrado 1st of May Stadium.

Hvor ligger verdens største stadion?

Verdens største stadion, Rungrado 1st of May Stadium, ligger i Pyongyang, Nordkorea.

Hvor mange kan der være på verdens største stadion?

Der kan være 114.000 mennesker på verdens største stadion, Rungrado 1st of May Stadium.

Hvad er rekorden for flest tilskuere til en fodboldkamp?

Rekorden for flest tilskuere til en fodboldkamp er på 173.850 tilskuere til VM-finalen i 1950 mellem Brasilien og Uruguay.

tour de france 2022
andet
Find alle odds på Tour de France 2024 her! Du kan f.eks. oddse på, at Jonas Vingegaard vinder Tour de France for tredje gang i træk.
21 marts, 2024
eurovision 2023 odds
andet
Bookmakerne har nu sat odds på Eurovision Song Contest 2024. Find odds på Danmark og andre lande her!
18 marts, 2024
tour de france 2019
andet
Det store klassikerløb Flandern Rundt køres søndag den 31. marts 2024. Det er den 108. udgave af løbet.
18 marts, 2024

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2424 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.