DFB Pokal: Storkamp i München

Læs vores optakt til DFB Pokal-kampen mellem Bayern München og Borussia Dortmund, find odds, og se kampen direkte på live stream.

Bayern og Dortmund har svinget i denne sæson

Det har været op og ned for både Bayern Munchen og Borussia Dortmund i denne sæsons Bundesliga. De forsvarende mestre fra Bayern fik ikke den optimale start på Bundesligaen, og der blev skabt et hul op til Dortmund, som lagde sig i spidsen fra start.

Carlo Ancelotti var Bayern-manager fra sæsonens start, men han blev fyret efter det smertefulde 0-4-nederlag i Champions League-kampen imod Paris Saint-Germain.

Det har fået en klar effekt på holdet, som nu fører Bundesligaen eftertrykkeligt, og nu gælder det altså pokalturneringen, hvor de skal møde Dortmund.

Dortmund startede sæsonen med lyn og torden, men det gik pludselig helt galt under den tidligere Ajax-træner Peter Bosz, som kom til klubben i sommmers.

De har i stedet ansat den østrigske manager Peter Stöger, som senest var i FC Köln, og de har vundet de seneste to kampe.

Jupp Heynckes har fået styr på Bayern-holdet

Efter fyringen af Carlo Ancelotti kom det frem i medierne, at flere af Bayern-spillerne var utilfredse med italienerens træningsmetoder. Faktisk i så slem en grad, at de havde fået arrangeret noget selvtræning uden om manageren, og da ved man, at det står slemt til.

Når spillerne i den grad ikke tror på trænerens metoder, så er der ingen anden udvej end at fyre ham. Den 72-årige Heynckes er nu tilbage i Bayern München for fjerde gang i sin karriere, og det gik fantastisk, da han stod i spidsen for storklubben mellem 2011 og 2013, hvor han blandt andet vandt The Treble i 2013.

Det ligner en kamp med mål

Det plejer altid at være underholdende fodbold, når Bayern München og Borussia Dortmund mødes. Begge hold har mest fokus på det fremadrettede spil, og langt de fleste af profilerne er offensive spillere.

De seneste fire møder mellem Bayern München og Borussia Dortmund er endte med hele 18 mål. Den seneste kamp var for godt to måneder siden, da de mødtes på Signal Iduna Park i Dortmund.

Hollandske Arjen Robben bragte Bayern foran 1-0 efter blot 17 minutter, og 20 minutter senere øgede Robert Lewandowski totalen imod sin tidligere arbejdsgiver. David Alaba afgjorde kampen med sin scoring til 3-0 efter 67 minutter, og da var det blot et spørgsmål om sejrens størrelse.

Heldigvis for Dortmund, så fik Marc Bartra reduceret til 1-3 i slutminutterne, så det ikke ser helt grimt ud på papiret.

Dortmund-holdet er blevet splittet til atomer siden succes-årene i 2012 og 2013, og siden da har der været klasseforskel på de to hold.

Odds på Bayern München – Borussia Dortmund

Det kan man også se på bookmakernes vurdering af kampen. Bedømt på deres odds, så ligner det en sikker sejr til Bayern, men det er bestemt ikke sikkert. Du kan få disse odds hos bet365 (18/12 – 14.20)

  • Bayern München: 1.40
  • Uafgjort. 5.00
  • Borussia Dortmund: 6.50

Se Bayern München – Borussia Dortmund på nettet via live stream

Du kan selvfølgelig se DFB Pokal-kampen mellem Bayern München og Borussia Dortmund direkte på nettet med et live stream. Du skal oprette en profil hos Viaplay, hvor du får adgang til kampen.

Hvornår spilles Bayern München – Borussia Dortmund?

Bayern München – Borussia Dortmund spilles onsdag den 20. december kl. 20.45.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2455 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.