Lars Madsen photo
Lars Madsen

- 6 nov, 2013

Arsenal stjal sejren på Signal Iduna Park

Det smukke Signal Iduna Park var forvandlet til et gigantisk vandbassin, da Borussia Dortmund her til aften tog imod Arsenal i en meget vigtig kamp i den tætte Gruppe F

Om det var vandmasserne, der druknede spillets fart og form, skal være usagt, men det var to meget forsigtige hold, der startede kampen

Det gjaldt for alt i verden om IKKE at blotte sig, og det var Dortmund bedst til

Skuffende spil Tyskerne ville helst have, at englænderne havde bolden, så de kunne erobre den på et farligt sted, og da Arsenal ynder at holde på bolden og først score efter 38 pasninger og så trille bolden ind, så passede den tyske taktik fint

Det var dog skuffende at se fine spillere som Marco Reus, Henrik Mkhitaryan, Mesut Özil og Santi Cazorla spille alibi-fodbold på den tunge bane, og der skulle naturligvis en dødbold til, før vi fik den første chance

Endelig et par chancer Reus slog et frispark fra venstre side over modsat efter 16 minutter, hvor Sven Bender headede på tværs, men Neven Subotic skød lige uden om

Også Jacub Blaszczykowski fik chancen efter et oplæg fra Kevin Grosskreutz, men han flugtede hårdt presset over mål

Halvlegens største chance tilfaldt Mkhitaryan, som efter en lynhurtig kontra befandt sig ret fri midt i feltet, men han overplacerede sit skud, som gik lige uden om stolpen

Robert Lewandowski fik fyret af lige inden pausen, men forbi Wojciech Szczesnys mål, og så blev det skuffende 0-0 ved pausen efter en absurd kedelig omgang

Arsenal-mål i Dortmund-pres Dortmund havde dog fået lidt ekstra i weissbieren i frikvarteret, for de kom ud med en voldsom kraft til anden omgang

Reus fik headet flot, men Szczesny fik lagt ud til hjørne, og få minutter efter havde tyskeren bolden i mål, men korrekt dømt off side

Nu var der åbnet en autobahn ned gennem banen mod Arsenals mål, og det fornemmede de fantastiske tyske tilskuere, som hoppede, dansede og sang ned mod deres gul-blusede helte, som virkelig også gav den gas

Og så skete det: Arsenal kunne endelig holde fast i bolden, og Tomas Rosicky fik i to omgange lagt bolden ud til Özil i højre side

Hans aflevering fik Olivier Giroud sat hovedet på, og så kunne Aaron Ramsey løbe frem og heade den aflevering i nettet fra få meters afstand efter 62 minutters spil

Så blev der lukket op! Målet gav endelig kampen et los bagi, og Reus var tæt på at udligne på en flot, flad pasning fra Lewandowski

I den anden ende var Ramsey tæt på at blive dobbelt målscorer på en glimrende pasning fra Giroud, men Roman Weidenfeller fik effektivt reddet

Lange Per Mertesacker fik i to omgange store hovedstødschancer, men efter en Arsenal-opblomstring begyndte Dortmund igen at trykke på

Pierre-Emerick Aubameyang og Jonas Hofmann kom på banen, mens englænderne i samme ombæring foretog en defensiv udskiftning med Nacho Monreal for Cazorla

Lewandowski tæt på at score efter en smart hjørnesparkskombination, og han kunne med rette anråbe sig et straffespark i de døende sekunder, men Björn Kuipers fløjte forblev tavs indtil slutfløjtet

Arsenal og Napoli i front Meget vigtig sejr til Arsenal efter nederlaget til Dortmund for 14 dage siden, og da Napoli vandt over Olympique Marseille, så ligger englænderne og italienerne med ni point, mens Dortmund har seks

Næste kamp for de to hold bliver tirsdag d

26

november, hvor Arsenal møder Olympique Marseille hjemme, mens Dortmund tager imod SSC Napoli

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2434 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.