Mathilde Miller photo

Atletico Madrid smadrede sig i kvartfinalen

Et gammelt ordsprog siger, at man ikke skal sætte sit lys under en skæppe, og det må man sige, at de ikke gør i AC Milan

Kald det malplaceret storhedsvanvid, men det kræver mandmod og en vis portion selvironi at stille op i guldtrøjer, når man ligger, som AC Milan gør lige nu

De er ude af Coppa Italia, ude af kampen om mesterskabet og lagt, lagt fra pladser, der giver billet til Europa League og Champions League

Men det er de ligeglade med i Milan, og ganske modebevidst stille de op klædt som et mesterhold

Hvem siger, at man ikke kan dvæle ved fordoms storhed og klæde sig pænt på, når man nu er i byen

Pænt klædt på må man også sige, at Atletico Madrids hjemmebane var

Nok er Estadio Vicente Calderón langt fra det største stadion i Spanien, men hvor stemningen godt kan blive noget flad på i de store katedraler, er den anderledes intens, når det bolsjestribede hjemmehold går på banen

Sådan var det også i aften, hvor et toptændt hjemmehold sad klar til at piske deres helte frem til kvartfinalen

Sker det vil det være første gang i 17 år, at klubben når så langt i Champions League

Kong Costa Af samme årsag var det heller ikke den store gæstfrihed, man havde fundet frem til aftenens opgør

Knap var man kommet ind på plads før at hjemmeholdets topscorer Diego Costa sendte bolden ind bag Christian Abbiati i Milan-målet

I det hele taget virkede Atletico Madrid utroligt opsatte på at få tingene afgjort så hurtigt som muligt

De startede i et tempo, hvor selv Jamaicas 4×100 stafet-mandskab ville have svært ved at følge med

Som en hidsig terrier sad Madrid-spillerne i haserne på deres modspillere og sloges for hver en centimeter

De spillede bredt, når de selv havde bolden, og krævede den insisterende tilbage, hvis den blev mistet

Det hurtige spil skabte også flere fine chancer, mens de guldklædte italienere løb rundt som høns uden hoved

Jo, ironien i farvevalget blev ikke mindre, som man nærmede sig de tyve minutter af opgøret

Super Seedorf Der kan ikke sættes tvivl på Clarence Seedorfs kvaliteter som spiller, og om han er en lige så stor træner, vil tiden vise, men i denne kamp virkede hans spillere simpelthen ikke taktisk klar på det tryk, som de blev mødt med af hjemmeholdet

Derfor virkede milaneserne også mere og mere modløse

Éssien virkede ligeglad, Kaká fik intet at arbejde med, og Balotelli begyndte at skændes

Og bedst som man sad og troede, at han ville ødelægge det hele for sig selv, kom Super-Mario alligevel frem til en fin chance

Han forsøgte med en tæmning, før han blev offer for en sydamerikansk sandwich af Diego Godín og Filipe Luís

Udligning Men den chance fik tændt op under gæsterne, og efter 27 minutter blev der skabt noget håb for den hæderkronede klub

Det var et oplæg fra Poli, der ramte brasilianske Kaká i panden, hvorefter han elegant fik dirigeret den i mål

Med dette resultat ville Atletico Madrid være videre på grund af den 1-0 sejr, de havde med fra San Siro, mens AC Milan blot skulle bruge et enkelt pind for at snuppe kvartfinalebilletten

Game on!! Det blev til en periode, hvor gæsterne dominerede helt klart

Blandt andet havde Kaká et stor chance for at lave det forløsende mål, som ville sende dem i kvartfinalen, men så ud af ingenting fik hjemmeholdet udlignet

Det var den tidligere Galatasaray-spiller, Arda Turan, der ramte den alá John ”Faxe” Jensen og så stod den pludselig 2-1 til spanierne

Fra at være pakket helt ned var der for første gang i opgøret for alvor to mandskaber på banen

Begge mandskaber gik til den, præcis som både Clarence Seedorf og specielt Diego Simeone gjorde det i deres tid som spiller

Dengang var der heller ikke nogen de herrer, der var bange for at tackle igennem

Og gud ske lov fik de lov til at gå til grænsen af kampens dommer Mark Clattenburg

Jo, nok engang var man godt underholdt

De sidste 45 Atletico Madrid kom præcis lige så aggressivt ud til anden halvleg, som de havde gjort til den første

Efter 20 sekunder var Diego Costa ved at lukke ballet, og to minutter var det Gabi, som spurtede 70 meter ned af banen for så til sidst at få bolden en anelse overplaceret

Foran med en enkelt kunne man have frygtet, at Atletico Madrid ville spille italiensk og parkere bussen

Men det er en disciplin, de slet ikke kan i den spanske hovedstad

Nuvel de er virkeligt godt organiseret defensivt, men de kan slet ikke lade være med at angribe

I stedet genfandt de det terrier-spil, som havde været kendetegnende for store dele af første halvleg

Og så snart spanierne for alvor gik til den, kunne AC Milan ikke følge med

Derfor var det også fuldt fortjent, at Atletico Madridmed 20 minutter igen kom på 3-1

Denne gang var det Raúl García, som sendte den i kassen efter en standartsituation på et hjørnespark

Og så gyngede Vicente Calderon

Herefter var det slut

AC Milan havde givet op og mod slutningen gik det helt galt, da Diego Costa gjorde det til 4-1 fem minutter før tid

Det var en aften i sandhed en historisk aften i Madrid

AC Milan, et af de hold der har været med til at præge turneringen igennem de sidste årti tjekkede ud, og ingen ved hvornår de kommer igen

På den anden side er Atletico Madrid ved at skrive endnu et kapitel til deres eventyr

Den grimme ælling er blevet voksen, og nu er den i kvartfinalen for første gang i 17 år

Mathilde Miller

Fodboldskribent

287 Artikler