Lars Madsen photo
Lars Madsen

- 14 aug, 2017

Champions League kvalifikation: Optakt til Qarabag – FC København!

Læs vores optakt til Champions League-kvalifikationskampen Qarabag – FC København, hvor du kan blive klogere på odds og live stream til kampen!

Decimeret FCK-hold

FC København kommer på en meget svær opgave tirsdag aften, når de møder de aserbajdsjanske mestre fra Qarabag i CL-kvalifikationen. Et i forvejen ramt hold blev i lørdags endnu svagere, da midtstopper Erik Johansson blev korsbåndsskadet.

Det er ingen hemmelighed, at FC København jagter en ny midtstopper, og de har i pressen været sat i forbindelse med Erik Sviatchenko, men det er tvivlsomt, hvorvidt de kan blive enige med den tidligere FC Midtjylland-spiller.

Heldigvis har de fået Peter Ankersen retur fra skade, så de ikke skal stille med fire nye i backkæden. Offensivt er der rigeligt med bredde, men den centrale midtbane og forsvaret har set sløjt ud i begyndelsen af denne sæson.

Qarabag er intet dårligt hold

Selvom det er småt med kendskab til holdet fra Baku, så taler deres resultater for sig selv. De har vundet The Double i Aserbajdsjan i de seneste fire sæsoner, og de har rimelig erfaring fra europæiske kampe.

De deltog i sidste års Europa League-turnering, hvor de var relativt tæt på at gå videre fra gruppespillet. De endte i gruppe med Fiorentina, PAOK og Slovan Liberec, og der tegner sig et tydeligt billede af et hold, der er klart bedst hjemme.

Modsat FC København, som over en sommer har mistet et halvt hold, så har Qarabag formået at holde fast i stammen på holdet. Der bør holdes et særligt øje med deres spanske midtbanespiller Michel, som har over 100 La Liga-kampe på CV’et.

Şərhsiz ! #QarabağFK #UCL #Championsleague #playoff #makehiStoryQarabağ

A post shared by Qarabağ FK (@fkqarabagh) on

Det handler om overlevelse for FC København

Med tanke på, at FC København har en hjemmekamp i baghånden, så bør de gå meget forsigtigt til værks i udekampen. Et uafgjort resultat bør være tilfredsstillende for de danske mestre, som har set meget ringe ud i udekampene imod Zilina og Vardar Skopje.

De har heldigvis Youssef Toutouh med igen efter, at han sad ude til kampen imod AC Horsens, som endte 1-1. FCK spillede meget skidt i starten af kampen, men de skabte mange chancer i slutningen, og de havde muligheden for at vinde kampen.

Odds på Qarabag – FC København

FC København er retteligt gjort til underdogs i kampen, og med tanke på kendskabet til Qarabag, så kan det være så svært at vurdere kampen.

TV og live stream til Qarabag – FC København

Qarabag – FC København sendes selvfølgelig både i TV og på live stream. Du skal indstille fjerneren på TV3 +, hvor optakten begynder 17.30. Vil du Qarabag – FCK på live stream, så skal du oprette en bruger hos Viaplay.

Hvornår spilles Qarabag – FC København?

Qarabag – FC København spilles tirsdag den 15. august kl. 18.00.

Hvor spilles Qarabag – FC København?

Qarabag – FC København spilles på Tofiq Bahramov Republican Stadium i Baku.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2424 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.