Læs vores optakt til Champions League-kampen Liverpool – Sevilla, find odds, og se kampen på live stream.
Liverpool skal rejse sig efter lussing
Onsdag aften er der endnu engang Champions League på programmet. Liverpool får besøg af Sevilla i Gruppe E, og det ligner umiddelbart en underholdende fodboldkamp. Liverpool og Sevilla er havnet i gruppe med Maribor og Spartak Moskva, og de to hold kommer formentlig til at kæmpe om førstepladsen i gruppen.
Liverpool tabte i lørdags hele 5-0 imod Manchester City, og de har meget at bevise i onsdagens opgør. De kom bagud midt i første halvleg, og Sadio Mané blev udvist kort efter, hvorfor Liverpool ikke kunne stille noget op imod den skræmmende City-offensiv.
Mané har fået to spilledages karantæne i Premier League, men han er klar til kampen imod Sevilla, og han er meget vigtig for Liverpools offensiv. Da defensiven er rystende usikker, så skal Liverpool forberede sig på at score et par kasser, hvis de vil starte årets Champions League med tre point.
Sevilla er startet godt i La Liga
Det bliver dog ikke nogen nem opgave for Liverpool. Sevilla har et stærkt mandskab, og de har tilmed fået en meget fornuftig start på La Liga. Jorge Sampaoli valgte at overtage Argentinas landshold, og de har valgt at hyre den tidligere Celta-træner Eduardo Berizzo, hvis spillestil ikke er fjern fra forgængeren.
Efter de første tre runder i La Liga har Sevilla hentet syv point. De startede noget skuffende med at spille 1-1 på hjemmebane imod Espanyol, men har siden da vundet 1-0 over Getafe og senest 3-0 Eibar.
Det efterlader Sevilla på en tredjeplads i La Liga, og kun Real Sociedad og Barcelona har flere point. I weekenden skal Sevilla på besøg hos de catalanske oprykkere fra Girona, og de har notorisk haft problemer med udekampe umiddelbart efter europæiske opgaver.
Liverpool kan hævne Europa League-finalenederlaget
Liverpool og Sevilla mødte hinanden i Europa League-finalen i 2016, og det var en fremragende kamp. Liverpool kom foran 1-0 i første halvleg på mål af Daniel Sturridge, og den stilling holdt til pausen.
Sevilla kom dog flyvende ud fra pausen, og Kevin Gameiro udlignede meget kort inde i anden halvleg. Andaluserne fik mere blod på tanden, og Coke scorede til 2-1 med en halv time igen efter et fremragende opspil.
Den daværende anfører Coke scorede også kampens sidste mål til 3-1, hvorfor Sevilla vandt deres tredje Europa League-trofæ på stribe. Liverpool får derfor en oplagt mulighed for at tage revanche, når Sevilla besøger Anfield onsdag aften.
Odds på Liverpool – Sevilla
Liverpool er selvfølgelig gjort til favoritter, men 1.70 virker ikke umiddelbart fristende. Sevilla har kvaliteterne til at vinde kampen, og du kan få følgende odds på kampen hos bet365:
- Liverpool: 1.75
- Uafgjort: 4.10
- Sevilla: 4.75
Se Liverpool – Sevilla på live stream
Som med alle andre Champions League-kampe, så kan du selvfølgelig også se Liverpool – Sevilla på live stream. Du skal oprette en bruger hos Viaplay, hvorefter du kan se timevis af online fodbold på din mobil, tablet eller computer.
Hvornår spilles Liverpool – Sevilla?
Liverpool – Sevilla spilles onsdag den 13. september kl. 20.45 på Anfield.