Lars Madsen photo
Lars Madsen

- 11 sep, 2017

Champions League: Optakt og live stream til Manchester United – Basel

Læs vores optakt til Champions League-kampen Manchester United – Basel, find odds, og se kampen på live stream!

Manchester United bør vinde gruppen nemt

Manchester United-manager Jose Mourinho må være meget tilfreds med lodtrækningen til gruppespillet i Champions League. The Red Devils er endt i gruppe med Basel, CSKA Moskva og Benfica, og de skal skuffe grumt for ikke at gå videre.

United lægger ud med en hjemmekamp imod Basel, og der skal simpelthen bare hentes tre point til kontoen. De spillede en relativt hård kamp på udebane imod Stoke i lørdags, og de måtte nøjes med 2-2 på bet365 Stadium.

De fører dog stadig Premier League efter de første fire runder, hvor de har 10 point. Dermed deler de førstepladsen med lokalrivalerne fra Manchester City, som slog Liverpool med 5-0 i lørdags.

Jose Mourinho må undvære begge stoppere

Manchester United må dog se bort fra deres normale midterforsvar med Eric Bailly og Phil Jones. Begge spillere sidder ude med karantæne, som de har taget med fra sidste års Europa League, og dermed får svenske Victor Lindelöf nok chancen efter en dårlig start på Old Trafford.

Han kommer nok til at spille ved siden af Chris Smalling, mens Daley Blind og Antonio Valencia tager sig af hhv. venstre og højre back. United skal dog være gode nok til at have reserver, der er bedre end Basels spillere, men de manglende relationer kan muligvis koste.

Jose Mourinho må også undvære argentinske Marcos Rojo, der har siddet ude i længere tid, og det samme gælder selvfølgelig Zlatan Ibrahimovic, som heller ikke er tæt på kampform. Derudover er Marouane Fellaini også ukampdygtig.

Basel i dårlig form

Basel har langt fra fået den perfekte optakt til kampen på Old Trafford. Efter syv runder af den schweiziske Super League, ligger Basel på en skuffende tredjeplads. De har kun tre point op til Young Boys på førstepladsen, og det er ikke alarmerende isoleret set.

Det er dog problematisk at have problemer i den nationale liga, hvis de vil skabe en overraskelse på Old Trafford imod Manchester United. Basel kommer til kampen uden sejr i tre kampe, og det er kun nyindkøbte Ricky van Wolfswinkel, der har gjort det flot.

Den hollandske bomber blev hentet i Vitesse i sommerpausen, og han har fået en flot start på karrieren i Basel. Han har lavet syv mål i syv kampe, og han er ikke gået fra banen uden at score siden første runde den 22. juli.

Odds på Manchester United – Basel

Manchester United er kæmpe favoritter, og det er tvivlsomt om oddset på dem er værd at spille, men bet365 tilbyder i hvert fald følgende odds på 1X2:

  • Manchester United: 1.18
  • Uafgjort: 8.00
  • Basel: 19.00

Se Manchester United – Basel på live stream

Du kan selvfølgelig se Manchester United – Basel på live stream fra både mobil, tablet og computer. Det kræver dog, at du opretter en bruger hos Viaplay, som er Viasats streamingtjeneste.

Hvornår spilles Manchester United – Basel?

Manchester United – Basel spilles tirsdag den 12. september kl. 20.45 på Old Trafford i Manchester.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2424 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.