CL: Optakt til Liverpool – Spartak Moskva

Læs vores optakt til Champions League-kampen mellem Liverpool og Spartak Moskva, find odds, og se kampen på live stream.

Liverpool skal vinde for at sikre førstepladsen

Champions League-gruppespillet skal afgøres, og det ligner på forhånd en underholdende kamp mellem Liverpool og de russiske mestre fra Spartak Moskva.

Liverpool fører Gruppe H med ni point efter de første fem kampe, mens Sevilla ligger på andenpladsen med otte. Spartak Moskva har hentet seks point, og de har dermed fortsat muligheden for at gå videre til 1/8-finalen efter jul.

Man må gå ud fra, at Sevilla er i stand til at slå et Maribor-hold, som ikke har noget at spille for, i deres kamp, og derfor er Liverpool også nødt til at vinde kampen, hvis de vil sikre sig førstepladsen.

Skulle Spartak Moskva på overraskende vis vinde kampen på Anfield, så vil de være à point med Liverpool. I så fald vil russerne gå videre, da de indbyrdes kampe tæller før målscore, og kampen i Moskva endte som bekendt 1-1.

Spartak Moskva er ikke et dårligt hold

Mens de fleste kender meget til Liverpools hold, så forholder det sig anderledes med Spartak Moskva. De vandt det russiske mesterskab i sidste sæson med syv point ned til rivalerne fr CSKA, og de har en lang række profiler i deres trup, som tidligere har spillet i stærre ligaer.

I denne sæson ligger de på fjerdepladsen, og de har syv point op til Lokomotiv Moskva, som i øjeblikket fører ligaen.

Spartak har en del spændende spillere på holdet. I forsvaret finder vi Salvatore Bocchetti, som tidligere har spillet i Zenit Skt. Petersborg og i Serie A. Han spiller sammen med den tidligere Stuttgart- og Bayern München-spiller Serdar Tasci i midterforsvaret.

Længere fremme på banen finder vi det tidligere City-anker Fernando, som spiller på midtbanen sammen med deres helt store stjerne Quincy Promes, som var blandt de bedste spillere i den russiske Premier League i sidste sæson.

Manden med målene hedder Luiz Adriano, og gjorde sig kendt i europæisk fodbold, da han sked højt og helligt på fair play-kodekset, og sparkede bolden i nettet imod FC Nordsjælland.

To formstærke hold

Det er to formstærke mandskaber, der mødes på Anfield onsdag aften. Liverpool har ikke tabt siden 22. oktober, da de mødte Tottenham på udebane, og fortjent tabte 1-4.

Liverpool har vundet syv af de seneste 10 kampe, mens de har spillet uafgjort imod Chelsea og Sevilla.

Spartak Moskva er kommet i gang efter en mindre god sæsonstart. De har kun tabt en af deres seneste 10 kampe, og det var i udekampen imod Sevilla. I forrige weekend besejrede de Zenit Skt. Petersborg med 3-1, og i denne weekend sikrede de en 1-0-sejr på et mål i dommerens overtid.

Odds på Liverpool – Spartak Moskva

Liverpool er selvfølgelig bookmakernes favorit til at vinde kampen imod Spartak Moskva, og du kan få følgende odds hos bet365:

  • Liverpool: 1.22
  • Uafgjort: 8.00
  • Spartak Moskva: 12.00

Se Liverpool – Spartak Moskva på live stream

Du kan se CL-kampen mellem Liverpool og Spartak Moskva direkte på live stream hos Viaplay. Hos Viaplay får du, udover Champions League, adgang til kampene fra Superligaen, Premier League og meget mere!

Hvornår spilles Liverpool – Spartak Moskva?

Liverpool – Spartak Moskva spilles onsdag den 6. december kl. 20.45.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2515 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.