Oliver Bierhoff har gode minder fra Wembley, hvor Champions League finalen skal spilles i år
I 1996 scorede han et Golden Goal, som gav Tyskland EM-titlen i finalen mod Tjekkiet
Med tre tyske klubber som nummer et i hver deres gruppe, er den tidligere målsluger og nuværende manager på det tyske landshold også overbevist om, at en af dem kommer i finalen på engelsk grund: – Jeg er sikker på, at der bliver tysk deltagelse i finalen
Jeg synes, at tysk fodbold gør det bedre og bedre, og de har gode chancer for at fortsætte udviklingen
Dortmund overraskede en smule, fordi det er et ungt hold, men at vinde mod både Real Madrid og Manchester City, hold, der har brugt dobbelt så mange penge på spillere, er en stor succes, siger Bierhoff til uefa
com
Oliver Bierhoff nåede 70 landskampe og scorede 37 mål, hvor de to finalemål mod Tjekkiet ved EM i 1996 er de mest berømte
Han nåede aldrig den store succes i tysk fodbold, men scorede et hav af mål for Ascoli, Udinese og AC Milan
Han sluttede karrieren i 2003 hos Chievo, inden han i 2004 blev manager for det tyske landshold