Den tyske klub Schalke 04 er i dyb krise for tiden, og de var i nødesn stund tæt på at erhverve sig en kontroversiel figur til topposten som manager
Det tuske sportsmagasin Sportbild kan nu afsløre, at Stefan Effenberg var på tale som ny træner, da Huub Stevens blev verfet ud i december måned efter 1-3 mod Freiburg
Effenberg blev dog siet fra, da han først fik sin trænerlicens i maj 2012, og man søgte efter en mere erfaren træner til Veltins Arena
Det kan dog være, at han snart får chancen, da Schalke har tabt til både Greuther Fürth med 1-2 og Bayern München med pinlige 0-4, hvilket får den nuværende træner, Jens Keller, til at hænge i en tynd tråd
Stefan Effenberg spillede for Borussia Mönchengladbach og Bayern München i to perioder samt for Fiorentina
Her var han holdkammerat med Brian Laudrup, men de ragede uklar, da Effenberg lånet Laudrups Mercedes uden at spørge om lov
Desuden har Effenberg gjort sig upopulær ved at give de tyske fans fingeren efter sin udskiftning mod Sydkorea ved VM i 1994, og da han udgav en selvbiografi, hvor han svinede gamle holdkammerater til
Desuden forlod han sin kone for at indlede en affære med den tidligere holdkammerat Thomas Strunz´ kone, hvilket heller ikke øgede hans popularitet
Lars Madsen
Fodboldskribent
Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.
1695 Artikler