En imponerende kulisse mødte de 22 spillere, da dommer Jonas Eriksson fløjtede det længe ventede opgør imellem Arsenal og Dortmund i gang
Længe ventet, fordi netop disse to mandskaber står for noget af det bedste spil, der findes på det europæiske kontinent
Men det flotte Emirates med mange tusind larmende tyskere i det ene hjørne blev ikke belønnet med smuk fodbold fra første færd
Det var tydeligt, at begge hold havde dyb respekt for hinanden, og man ville hellere lukke af hjemme i skuret end bevæge sig ud i kulden
Godt pres fra tyskerne Som ventet havde Arsenal bolden mest, men deres ellers så velkendte pasningsspil var lige så ynkeligt at se på som en gang slatten fish´n´chips
Geniale Mesut Özil blev slet ikke sat i scene, og unge Jack Wilshere var tydeligvis hæmmet af at spille på højre kant
Aaron Ramsey var heller ikke til at kende, så Dortmund kunne langsomt æde sig ind i kampen
Marco Reus havde første forsøg på mål med et godt skud efter 11 minutter, og det blev startskuddet til en stærk Dortmund-periode
Spillerne var gode til at være to-tre stykker i presspillet, og det stressede tydeligvis de engelske værter
Efter et kvarter gav det pote, da Ramsey helt tåbeligt gav sig til at drible foran eget felt
Reus erobrede bolden, spillede den til Robert Lewandowski, som prikkede den til Henrykh Mkhitaryan, som fra kanten af feltet sikkert satte bolden ind
Giroud stærk som en okse Ikke helt ufortjent, og så steg lydbilledet ellers med 50 ekstra decibel fra Dortmund-hjørnet
Træner Jürgen Klopp afsonede anden af to karantænedage, og han kunne fra tribunen knytte næverne i begejstring over sit mandskab
Arsenal begyndte dog efter målet at blive mere aggressive, og især Oliver Giroud kæmpede som en gal
Efter 37 minutter strøg han igennem i højre side og sendte bolden ind foran, hvor Marcel Schmelzer ikke fik clearet ordentligt
Bolden røg ud til den tidligere Dortmund-spiller Tomas Rosicky, men hans skud blev flot blokeret på stregen af Mats Hummels
Giroud var dog ikke færdig med at markere sig, og tre minutter senere havde han udlignet
Ramsey fandt Bacary Sagna, som for første gang i kampen slog et godt indlæg
Det prikkede Giroud til lige foran den fremstormende Dortmund-keeper Roman Weidenfeller, og så kunne franskmanden fra to meter hamre bolden ind til pausestillingen 1-1
Arsenal klart bedst Anden halvleg startede heldigvis ikke så tamt som første, og de to hold gik mere offensivt til værks
Igen var det Dortmund, som bare forstod at stå godt på banen og ikke tillod det engelske pasningsspil
Omvendt var de gode til at finde hullerne mellem kæderne, så det var stort set farligt, hver gang de kom over højre side
Det hjalp dog på Arsenals spil, at den lille tekniker Santi Cazorla kom på banen, og hans rappe fødder var flere gange med til at skabe chancer til London-klubben
Han kom dog selv til en kæmpe en af slagsen, da Ramsey og Özil flot kombinerede i højre side, og på sidstnævntes flade pasning hamrede spanieren bolden på trekantssammenføjningen
Tysk effektivitet Arsenal var klart bedst spillende, og det var nu hidsigt og afvekslende med små og mellemstore chancer til begge mandskaber
Man havde så småt indstillet sig på uafgjort, da Dortmund slog den frygtede kontra: Kevin Grosskreutz blev sendt af sted i højre side, og hans flotte pasning røg helt over til bagerste stolpe, hvor en ellers usynlig Lewandowski flot firsttimede bolden i nettet
Dermed er der lagt op til et meget interessant og spændende opgør, når de to hold mødes igen den 6
november på Signal Iduna Park i Dortmund