Man viste jo, at det ville komme
Trykket
Fra det fanatiske publikum
Men det så grangiveligt ud som om, at de danske mestre fra FC København slet, slet ikke var indstillet på, hvor meget der larmes på Türk Telekom Arena i Istanbul
I forhold til det musestille Santiago Bernabéu i Madrid var dette som at komme fra himlen til helvede, og FCK spillede rent ud sagt også af helvede til i de første 45 minutter
Vi var langt fremme i halvlegen, før københavnerne i det hele taget havde bolden på modstanderens banehalvdel, og på det tidspunkt var Galatasaray for længst foran
Melos megamål Efter ni minutter fik to mand ikke afvist Didier Drogba ned ved højre hjørneflag, og så kunne venstre back Dany Nouenko tage bolden og lægge den blødt ind i feltet, hvor den jernhårde brasilianske nitte Felipe Melo kom til og med stor kraft pandede bolden i nettet i kamp med en slagen Olof Mellberg
Så skulle danskerne til at vise noget, men bare det at holde fast i bolden i 30 sekunder var for svært
Rurik Gislasson og Igor Vetokele prøvede i det mindste lidt, men alt blev bremset i det effektive tyrkiske pres, og så gik det stærkt den anden vej
Drogba sled sig nemt fri af Ragnar Sigurdsson efter et kvarter og strøg mod mål, men Johan Wiland fik reddet godt med højre arm
To kolde i kassen Det var dog kun et spørgsmål om tid, før tyrkerne kunne sætte trumf på, og så blev FCK i den grad udstillet over to omgange i slutningen af første halvleg
Først mistede danskerne bolden ude i højre side midt på banen, og Emmanuel Eboue tog den og skar på tværs af banen, inden han lagde den ud til Wesley Sneijder, som i højre side fladt kunne sætte bolden over i modsatte hjørne til 2-0
Få minutter senere var den gal igen: Den unge portugiser Bruma lagde bolden perfekt ind bag Pierre Bengtsson i højre side, hvor Eboue igen kom stormende som en mørk pil, og han lagde bolden skråt tilbage i feltet, hvor Drogba kunne sparke den i det tomme net til sit Champions League-mål nummer 42 i historien
Sneijder-show Det kunne simpelthen ikke blive værre, så til anden halvleg sendte Ståle Solbakken Christian Bolaños og Fanendo Adi på banen i stedet for de to mest aktive FCK´ere, Gislason og Vetokele
Det gav en lille smule fra starten, hvor Bolaños endelig viste gode takter på højrekanten
Men tyrkerne var i kontrol og kunne sætte tempoet og varmen op i heksekedlen med et enkelt tryk på knappen
Især Sneijder var en fornøjelse at følge, og han var tæt på at score efter en time på et flot oplæg fra Drogba, men Wiland fik tippet bolden over mål med en refleksredning
Drogba ville også lege med, og han stak den smukt til Burak Yilmaz, men sidste års topscorer skød langt forbi
Claudemir to the rescue Efterhånden gad tyrkerne ikke mere, og så fik FCK sat et par angreb ind
Et af dem udmøntede sig såmænd i en overraskende scoring, da Claudemir spillede Nicolai Jørgensen, som flækkede den videre til Youssef Toutouh, som lidt heldigt lagde den død, og så kunne Claudemir samle bolden op og sikkert sende den i nettet til slutresultatet 3-1
Dermed fik FC København en smule oprejsning efter en rædselsfuld første halvleg, men der skal helt andre midler i brug, hvis man skal kunne gøre sig nogle forhåbninger i det omvendte opgør, som spilles i Parken 5
november