”Madiba – we will never forget” stod der på græsset, da spillerne fra henholdsvis Napoli og Arsenal kom ind på det grønne græstæppe på San Paolo
Og devisen var også klar for Napoli
Hvis Dortmund skulle vinde over bundproppen Olympique Marseille i den anden kamp i gruppen, så krævede det en 3-0 sejr over Arsenal for at være sikre på at gå videre
Altså, en aften man ikke vil glemme
Nervøsiteten i højsædet Det var også tydeligt, at napolitanerne gik efter den hurtige scoring, som kunne ryste Arsenal i starten
Man prøvede at spille direkte og også med lange bolde fremad, og det var ved at overrumple modstanderne efter otte minutter
Her blev Goran Pandev sendt af sted i venstre side, men hans flade skud blev fanget af polske Wojciech Szczesny
Der var dog ingen af holdene, der rigtigt kunne sætte sig på kampen og spillet blev nervøst
Napoli forsøgte at spille hurtigt, mens Arsenal – lidt uvant – forsøgte at tage brodden og tempoet ud af spillet
En polsk klovn Arsenal fik dog efterhånden sat deres normalt så fine pasningssspil i gang igen, og de var også tæt på at komme i spidsen efter 22 minutter, da bolden blev kørt fikst rundt
Fra Mesut Özil til Mathieu Flamini og slutteligt til Oliver Giroud, der flugtede på mål fra en spids vinkel i venstre side, men Rafael, der erstattede en skadet Pepe Reina, reddede flot
Såvar det Napolis tur igen, men hverken Jose Maria Callejon med et godt skud, eller Christian Maggio kunne overliste Szczesny i målet
Han var dog ved at gøre sig til en polsk klovn, da han et par minutter før halvleg helt umotiveret spillede bolden blødt op i hovedet på Gonzalo Higuain, som dog blev så befippet, at han ikke kunne dirigere bolden i mål
Suset fra San Paolo Napoli skulle satse fra anden halvleg, da pausestillingen 1-1 i Frankrig ikke så ud til at hjælpe
Lorenzo Insigne kom på banen, og han satte flot Pablo Armero op i venstre side, men han tøvede i afslutningsøjeblikket, og så kunne Szczesny nærmest gribe ham ud
Nu begyndte fejlene at komme fra Arsenal, og publikum begyndte endelig at røre på sig på det berygtede stadion
Insigne lavede et godt indhop, og Callejon kom ind midt på, hvor han bedre kunne boltre sig
Higuain fik en god chance efter en dårlig clearing,men han skød hårdt og langt over
Det gjorde han dog ikke 17 minutter før tid, da et kvikt sammenspil imellem Callejon og Higuain sendte sidstnævnte i scoringspostion fra kanten af feltet
Her svigtede den argentinske hitman ikke, og med venstreben bankede han bolden ind
Arteta så rødt Arsenals træner Arséne Wenger reagerede prompte på scoringen ved at sætte Nacho Monreal ind for Tomas Rosicky, men mon ikke han fortrød den udskiftning, da Mikel Arteta kort efter fik sit andet gule kort og dermed marchordre
Napoli skulle ikke nyde noget af at komme frem, da 1-1 i Marseille var nok, men så kom meldingen om en Dortmund-scoring
Det sendte så Dortmund og Arsenal videre på Napolis bekostning, men tiden var nu alt for knap
Dog nåede Callejon at score til 2-0, men det var ikke nok
Til gengæld mistede Arsenal førstepladsen til Dortmund, så det endte med en gigantisk skuffelse for begge hold