Onsdag scorede det danske midtbane-talent Pierre Emile Højbjerg to mål i det danske U21-landsholds kæmpesejr over Letland
Til daglig optræder han i en anden rød trøje, nemlig den der tilhører verdens vel nok bedste klubhold Bayern München
Peps kælledægge Her har den 18-årige dansker imponeret sin træner så meget, at den lokale avis Abendzeitung München i dagens udgave kalder ham for “Peps Liebling”
Det skriver eb
dk Guardiola lægger da heller ikke skjul på, at han ser en stor fremtid for den unge spiller
– Når man ser ham på banen, virker han meget, meget ældre
Han bliver en stor spiller
Det er jeg sikker på, siger Guardiola til den tyske avis
Det har ellers ligget lidt stille med spilletid til Højbjerg, men i weekenden fik han godt et kvarter, da ”Die Roten” udklasserede Schalke 04 med 5-1
Han fik allerede debut sidste år under Jupp Heynckes
Dengang blev han med sine bare 17 år den yngste spiller, der nogensinde har spillet i Bundesligaen for Bayern München
Opdraget i BIF og FCK Pierre Emile Højbjerg startede sin karriere i københavnerklubben Skjold
I 2007 blev han en del af FCK’s talentarbejde, men efter to år tog han turen til talentfabrikken i Brøndby
Her blev han i tre år før turen gik til Tyskland