Igen og igen ser man Chelsea’s cheftræner José Mourinho gå ud i pressen og klage over at dommerne tillader alle de tacklinger på hans midtbanespiller Eden Hazard
Ja, faktisk har portugiseren ligefrem været ude og bede dem om at beskytte sin stjernespiller
Belgiernen er da også ultimativt den spiller, som der bliver begået flest frispark imod, men på den anden side er han også den, der trækker flest gule kort til modstanderne
Selv har Hazard nu heller ikke noget imod at komme ned og kysse græsset
– Lige siden jeg begyndte med fodbold, har forsvarsspillere forsøgt at sparke mig ned
Jeg kan håndtere det, så længe tacklingerne ikke skader mig
Sådan er fodbold, siger Hazard til London-avisen The London Evening Standard
– Nogle gange forsøger jeg at spille videre, men det er svært
Frisparkene er for hårde, og jeg må i græsset
Men jeg mener ikke, at der bliver gået for langt
– Hvis jeg skaber meget, kan jeg få frispark og straffespark, så nogle gange er det ikke så galt
Jeg vil bare score eller lægge op til et mål, for holdets bedste, siger belgieren