På et Juventus Stadion i silende regn skulle de skotske mestre fra Celtic se om, de kunne lave om på det 3-0 nederlag, de led på hjemmebane i det første opgør ottendedelsfinalen i Champions League
Celtics cheftræner, Niel Lennon, havde inden kampen været ude og sige, at han var ked af de store forsvarsfejl, som hans hold lavede i det første opgør
En af de helt store syndere i det opgør var Ambrose, som mildt sagt ikke spillede sin bedste kamp, da de to hold mødte hinanden for tre uger siden, var blevet bænket
Ellers stillede skotterne op i en forfriskende 4-3-3 opstilling, der gav løfter om, at det unge mandskab ikke var taget til Torino for at spille træningskamp
Og ligesom i kampen i Glasgow var det også skotterne, som startede bedst og fik i de første minutter presset Den Gamle Dame godt tilbage på banen
Kris Commons gav flere prøver på sin spilinterligens, men han blev sammen med holdet lidt for ivrige og valgte for ofte den tidlige aflevering, som Juve-spillerne let kunne afvise
Det var ellers en vingeskudt mormormodel, som hjemmeholdet præsterede i starten af kampen
Hvor det var tydeligt, at de ikke kunne få tingene til at flyde og spillerne begyndte typisk italiensk at gå og gestikulere til hinanden på banen
Men ligesom i det første opgør kom Juventus alligevel foran
Først var det Quagliarella, der havde et godt forsøg
I første omgang fik Fraser Forster i Cellticmålet pareret, men på den efterfølgende returbold kunne Matri sende bolden i kassen til Juventus-føring efter 23 minutter
Fire minutter senere fik Buffon bevist, at han på trods af sine 35 somre stadigvæk er en af verdens bedste målmænd, da hanlynhurtigt fik kastet sin krop i rigtige retning og fik lapperne på Kris Commons afslutning
Og skotterne blev ved
Som fortidens krigere der på slagmarken kæmpede mod stormagten England, buldrede Celtic-spillerne fremad mod Madammen, som for alvor er ved at genetablere sig, som europæisk storhold Efter 34 minutter havde grækeren Samaras et fladt indlæg tæt under mål, som Hooper bare skulle have haft foden på, men desværre for Celtic, nåede han ikke helt frem til bolden
I starten af anden halvleg var Quagliarella tæt på at gøre det til 2-0, men igen fik Frazer Foster bokset væk
Det blev et meget andet opgør end det første, der var præget af de små kampe i kampen
Hvor Andrea Pirlo i Skotland lignede en gammel mand med demens, var han denne gang et skoleeksempel på, at fodbold ikke altid handler om at gøre tingene hurtigt, hvis bare man gør det rigtigt
Han kunne i virkeligheden have luntet med et glas vin fra hans vingård, mens han, som fortidens generaler styrede slaget på midten
Den skæggede playmaker var da også hjernen bag målet til 2-0, da han sendte en aflevering hen over Celtics forsvar til chilenske Arturo Vidal, som kunne sende bolden videre til Quagliarella, der endelig fik bolden i kassen
Den bedste præstation hos skotterne i anden halvleg var uden tvivl fra deres fans
Der var godt 4000 medrejsende Celtic-fans med fra Glasgow, og de gav et studie i, hvordan fodboldfans bør opføre sig
At være vidne til grupper af supportere, som fortsætter deres hold-hyldest selvom deres helte er ned med sammenlagt 5-0 og er overmatchet i alle spillets facetter, det var imponerende, og de fik også fortjente klapsalver hjemmepublikumet
På en regnfuld aften i Torino dansede Den Gamle Dame slowfox, men det var altså nok
Uden at anstrenge sig spillede de sig videre i til kvartfinalen på typisk italiensk maner og lod Celtic lege med, men straffede dem til sidst
Italienerne har spillet 490 minutter uden, at der er scoret imod dem
Det siger vidst det hele