Juves drenge drillede aldrig Bayern

Det var med de nykårede tyske mestre i favoritrollen, da Bayern München osndag aften gæstede Juventus

Første opgør, der blev spillet på Allianz Arena, endte med en 2-0-sejr til tyskerne i en kamp, som kunne have endt med en endnu større afklapsning til Antonio Contes drenge

Med resultat i Tyskland i betragtning ville et udebanemål til Bayern være fatalt for Juventus

Det ville betyde, at de skulle op og score minimum fire mål for at gå videre

Dette var måske også grunden til, at Juventus i løbet af første halvleg placerede sig langt tilbage på banen og ikke overlod meget offensiv plads til München-holdet

Der var dog chancer til begge mandskaber i en halvleg, der dog ikke vil blive huske for noget festfyrværkeri

Mest bemærkelsesværdige Juve-chance var et frispark fra Andrea Pirlo fra kanten af feltet

Manuel Neuer leverede dog en glimrende refleks

I den anden ende stod en af målscorerne fra første opgør, David Alaba, for en af de største Bayern-chancer i første halvleg

Østrigeren afsluttede uden for feltet på en returbold, men modsat sidste uge var Buffon på plads på stregen

Anden halvleg åbnede med et Juventus-overtag

Og der skulle ikke have været meget mere præcision i et langskud fra Fabio Quagliarella, før de sort- og hvidstribede var kommet foran

Italierens skud sejlede dog lige forbi stolpen

Kort tid efter var det så stolpen i den anden ende, der skulle drille Arjen Robben

Hollænderen fik endnu engang plads med sit venstre ben, men selvom Buffon blev udplaceret, stod træværket i vejen for Juventus’ Champions League-død

Den kom til gengæld med 27 minutter igen

Javi Martinez kom først på et frispark fra Bastian Schweinsteiger, men selvom Buffon fik reddet med en flot refleks, stod Mario Mandzukic klar til at heade returen ind til 1-0 for tyskerne

I overtiden gjorde den rutinerede Claudio Pizarro det til 2-0, efter han blev stukket i dybden og satte bolden sikkert under Buffon

2-0 til Bayern München blev også kampens slutresultat, hvilket betyder, at Juventus må takke af i Champions League efter en skuffende kvartfinaleindsats, mens Jupp Heynkes’ tropper er i semifinalen

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2506 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.