Det kan godt være, at Santiago La Rosaleda i Malaga er det mindste stadion i årets Champions League
Med sine 29
500 sæder er det næsten tre gange så småt som Westfalen Stadion, som i kapitalismens tegn har skiftet navn til Signal Iduna Park
Men det var en støjkulisse lige så spicy som den i Istanbul, som spanierne præsterede til aftenens første kvartfinale mellem Malaga CF og Borussia Dortmund
Når hjemmeholdets fans tog en slapper var de tusindvis af tyskere klar til at tage over og fik bevist, at der ikke behøver at være plads til 80
000 for at lave stemning
Turneringen har indtil videre været lidt af et eventyr for begge de to hold
Dortmund er det eneste hold, som forsat er ubesejrede i turneringen og er ikke nået så langt i nyere tid og Malaga, de har aldrig været med før
Men hvad hjemmeholdet måske mangler international erfaring, har de tilgengæld siddende på bænken
Den 59-årige chiliener Manuel Pellegrini har prøvet det hele, og var i 2005-06 ham, som var kaptajn i Villareal CF, da Den Gule Ubåd nåede hele vejen til semifinalen i deres første forsøg med verdens bedste klubturnering
Hvor hjemmeholdet havde alle mand klar, var det et noget mere skadeplaget Dortmund-mandskab som havde taget turen til Costa del Sol
Senest brækkede Marcel Schmelzer næsen i weekenden, men han var lappet sammen med en maske og var med fra start
Hjemmeholdet stillede som ventet dybt i banen, og det var tydeligt, at Manuel Pellegrinis plan var at gøre præcis som mod FC Porto i ottendedelsfinalen, hvor omstillingerne blev nøglen til avancement
Det blev en noget forsigtig start på kampen, hvor de to hold lige skulle føle hinanden af, men det er også første gang, at de møder hinanden
Men lige så stille fik drengene fra Dortmund sat sig på tingene
Efter 13 minutters spil lignede det et føringsmål, da Mario Götze havde en friløber
Men den ellers normalt så målfarlige knægt leverede en afslutning, som ikke var ham værdig, og Willy i Malagas mål kunne let blokere skuddet
Fire minutter senere var han på pletten igen
Igen var det Götze, som havde sidste fod på afslutningen, men den spanske målmand fra Argentina kom godt ud af kassen
Som man nærmede sig den halve time blev det tydeligt, at når tyskerne trykke på speederen havde hjemmeholdet svært ved at følge med både mentalt og fysisk
Når Dortmund sætter bussen i femte gear på den sidste tredjedel af banen, går det stærkt, rigtigt stærkt
Klopps knægte var først på det hele og præsterede den ene klassechance efter den anden, og det var kun storspil af Willy i Malagamålet, som gjorde, at det ikke blev til 1-0
Men pludselig var det som om, at hjemmeholdet havde en bisværm efter sig
Pludselig forvandlede kampen sig fra at være en noget ensidig affære til den angrebs-eksplotion alle have drømt om
Fodbold når det er bedst, og hvor det ikke behøver at tage mere en 10 sekunder at nå ned i den anden ende
Pludselig havde man slet ikke lyst, at der skulle være pause
I første halvlegs sidste minutter eksploderede stadion, da hjemmeholdet fik kampens største chance
I flere omgange blev bolden sendt mod netmaskerne, og i sidste omgang var det Jérémy Toulalan, som havde hovedet på, men den blev redet på streget af Roman Weidenfeller
Anden halvleg startede, som den første var sluttet
Malaga virkede som om, at de chancer, som de fik mod slutningen af halvlegen, havde givet dem blod på tanden, og de begyndte at jagte scoringen
Men det gjorde Dortmund så sandelig også
Allerede i det første minut havde Robert Lawandowski sin chance nummer seks i kampen, men igen fik han ikke afsluttet ordentligt
Det er yderst sjældent, at polakken skal bruge så mange forsøg på at lave mål
Igen fik tyskerne dog lige så stille sat sig på tingene
De kom igen først på boldene og havde chancer så store, at det er en gåde, at de ikke fik dem omsat til mål
Eksempelvis som da Götze, efter 64 minutter, nok engang havde en kæmpe mulighed, hvor han fik den spillet på på tværs af det lille felt tæt forbi fjerneste stolpe
Reaktionen kom prompte i den anden ende, hvor Isco fik vist, hvorfor han regnes for at være den spiller, som skal være med til at redde Malagas problematiske økonomi, hans afslutning fra kanten af feltet fik Weidenfeller helt ud i fuld længde
Sådan fortsatte det halvlegen ud
Masser af vidunderligt spil
Kampen havde det hele undtagen mål
Nu er det helt åbent frem mod returopgøret på tirsdag
Der har Dortmund hjemmebanen, mens Malaga kan lukrere på en scoring
Der spilles returopgør tirsdag den 9 april på Signal Iduna Park i Dortmund klokken 20
45