Messis magi aflivede Ajax

Der var naturligvis ikke mange, der havde spået Ajax en brøkdel af en chance på Camp Nou mod mægtige Barcelona, men det unge Ajax-mandskab bed godt fra sig til at starte med

I de første 10 minutter holdt de Barcelona fra muligheder, mens de selv kørte bolden fint rundt

Her var Christian Poulsen, som sammen med Nicolai Boilesen startede inde, en vigtig brik i opspillet, omend han havde en del hasarderede tilbagelægninger, som vi husker det fra hans sidste tid på landsholdet

Messi-mål nr

60 Men det lykkedes at holde det berømte modstanderhold fra de helt åbne chancer, og så må man jo ty til dødbolde

En af den kom efter 21 minutter, da Barcelona fik frispark lige uden for feltet

Det tog Lionel Messi sig naturligvis af, og han knaldede bolden i mål via den ene stolpe i målmand Kenneth Vermeers side

Vermeer var dog en fin målmand for hollænderne i første halvleg, hvor han snuppede gode afslutninger fra både Neymar og Messi

Kæmpe Ajax-chancer Ajax vovede sig længere frem på banen i de sidste 15 minutter af første halvleg, og det gav et par store chancer

Ricardo Van Rhijn havde et flyvende hovedstød efter en god aflevering fra Bojan Krkic, mens Lerin Duarte 10 minutter før tid kunne plaffe bolden i nettet efter godt forarbejde fra Kolbeinn Sigthorsson, men Victor Valdes dykkede ned som en høg og knugede bolden til sig

Det var netop sådanne chancer, som Ajax skulle udnytte, hvis de skulle have noget med fra Camp Nou

For nok var Barcelona spilstyrende, men de giver altid muligheder væk

Messi igen-igen Det kunne de så ærgre sig ekstra meget over i den hollandske lejr, for Barcelona satte straks mere tempo på bolden i anden halvleg, og det gav pote efter 55 minutter

Sergio Busquets drev bolden frem over midten, og Alexis Sanchez løb på tværs af feltet for at lave plads til Messi i højre side

Han driblede ind i banen og afsluttede sikkert i nettet til 2-0

Og minsandten om han ikke var tæt på at score minuttet efter, da han satte knæet på en aflevering fra Neymar, men bolden gik lige uden om

Med 2-0 var Ajax færdige, og så kunne Barcelona sætte cruise control til

Det udnyttede Gerard Pique til at score et sjældent mål, da han drog fordel af et flot højt indlæg fra Neymar fra venstre side, som forsvarsspilleren fint headede i mål

Messi igen-igen-igen Så var det endnu en gang tid til en lille Messi-perle, da han stille og roligt et kvarter før tid holdte på bolden midt for mål, inden han blidt lagde den ned i hjørnet til 4-0

Minuttet efter begik Javier Mascherano en af sine utallige dumheder, da han på baglinjen flæskede indskiftede Thulani Serero

Straffesparket tog Sigthorsson, men han sparkede svagt og fladt til højre for Valdes, som slog den ud i feltet, hvor Boilesen var tæt på at sætte returen ind, men det blev til hjørnespark

Dermed blev det ved de 4-0 til Barcelona

En sløv start på kampen blev forvandlet til et lille mål-show fra Messi, som naturligvis ikke ville stå tilbage for Cristiano Ronaldos tre kasser i aftes

Næste kamp for begge mandskaber er henholdsvis Ajax-AC Milan og Celtic-FC Barcelona tirsdag den 1

oktober