Mathilde Miller photo
Mathilde Miller

- 13 mar, 2013

Mesterligt Málaga

Ingen tvivl om at Málaga er årets helt store overraskelse blandt holdene i ottendedelsfinalerne i Champions League

Kvalifikationsholdet vandt deres gruppe og gjorde det på imponerende vis ved at spille flot og seværdig fodbold

Men det gjorde aftenens modstandere fra FC Porto så sandelig også

I en turnering hvor der let kan gå taktik i den, har det været forfriskende at følge to hold, som vil give tilskuerne en god oplevelse

Det blev en noget nervøs start på kampen, hvor de to hold fæle hinanden an

I den sidste kamp havde Málaga højst overraskende parkeret bussen i eget felt og var kun sporadisk at finde i det portugisiske felt

På hjemmebanen var de en anelse længere fremme, men det var tydeligt, at cheftræner Pellegrinis taktisk gik ud på at søge den dødbringende scoring gennem omstillinger, hvilket netop var den taktik, som endte med at koste dyrt i Porto

Der skulle da heller ikke gå ret længe før viste gæsterne da, at de ville andet end at kigge på

Efter otte minutter var den dyrt indkøbte forsvarspiller ved at sende sit hold på kvartfinalekurs, men det blev aldrig rigtigt farligt

Men Málaga var ikke de eneste, som stillede op mere defensivt end normalt, hvilket resulterede i, at der var blevet trukket end ekstra mand ned på midtbanen

Men det skulle vise sig, at Danilos forsøg ville blive en enlig svale, og de to hold fortsatte med at føle hinanden an

Efter en halv time var positionskampen i feltet ved at være slut, og bege hold fik mere juice i deres afslutninger uden, at det dog blev farligt i feltet

I det hele taget mindede det meget om kampen i Porto med masser af fint spil, men uden at der for alvor kom noget ud af det

Jérémy Toulalan var ved at gøre det onde ved sine landsmænd efter 35 minutter, men bolden gik tæt over mål

Det var tydeligt hos begge hold, hvad det var der stod på spil

For Málaga ville det være en triumf at blive blandt de sidste otte, en situation, som FC Porto har været i før

Det portugisiske storhold har været fast inventar i Champions League i nærmest en menneskealder og har vundet turneringen to gange

Fem minutter før pausen eksploderede Estadio La Rosaleda da Saviola sendte bolden i nettet

Men målet blev underkendt, da dommeren fejlagtigt mente, at der var frispark til den Portos målmand

Hjemmeholdet tog dog hævn tre minutter senere, da Isco et af Spaniens helt store talenter, sendte bolden af sted fra kanten af feltet og kunne loppe den ind i det fjerneste hjørne

Málagas mål satte for alvor portugiserne under pres, og de kom da også mere aggressivt ud efter pausen

Det hele blev dog ikke lettere for gæsterne, da Defour kort efte fik sit andet gule kort, da han kom alt, alt for sent ind i en tackling og korrekt måtte gå tidligt i bad

Herefter blev det svært for Porto, og cheftræner Vítor Pereira var da heller ikke sen til at reagere, da han skiftede Varela ud med Maicon

Det kunne, da også virke som en god ide at forsøge at forstærke forsvaret, for det portugisiske straffesparksfelt, kom under kraftig belejring, hvilket er noget, de ikke er vant til

På trods af de ti mand var gæsterne dog ikke uden chancer, og specielt James Rodríguez frispark, som Jackson Martínez loppede svært over mål kunne godt have fortjent en bedre skæbne

Men med overtal af både spillere og spil lå det i kortene, at det skulle lykkes for Málaga

Derfor var det også fuldt fortjent, da Santa Cruz kom højst på et hjørnespark og kunne se bolden glide i mål

Hermed er eventyret om fodboldklubben fra feriebyen ikke slut endnu

I stedet blev tilføjet endnu et kapitel, som end ikke HC Andersen kunne have skrevet bedre

Mathilde Miller

Fodboldskribent

287 Artikler