Lars Madsen photo
Lars Madsen

- 17 okt, 2017

Monaco – Besiktas: Optakt og live stream

Læs vores optakt til Champions League-kampen Monaco – Besiktas, find odds, og se kampen direkte via live stream.

Monaco tvunget til at vinde over Besiktas

Monaco har hårdt brug for tre point i tirsdagens Champions League-kamp imod Besiktas. Monegaskerne overraskede alle i sidste års Champions League-turnering, men de har fået en sløj start på årets gruppe, hvor de har hentet et point i de første to kampe imod FC Porto og RB Leipzig.

Monaco ligger nederst i Champions Leagues Gruppe F, de får meget svært ved at gå videre, hvis ikke de slår Besiktas, som omvendt er startet fantastisk. Tyrkerne topper gruppen med seks point efter en 3-1-sejr i Porto og en 2-0 sejr over RB Leipzig.

Monaco var nødt til at sælge halvdelen af startelveren i sommerens transfervindue, og selvom de har hentet nogle talentfulde erstatninger, så er det ikke underligt, at de ikke kan holde sidste sæsons høje niveau.

Besiktas med fantastisk start på Champions League

De tyrkiske mestre Besiktas har med seks point det bedst tænkelige udgangspunkt før aftenens kamp. Besiktas har dog nogle problemer i den tyrkiske Süper Lig, hvor de kun har hentet 14 point i de første otte runder, hvorfor de er hele otte point efter rivalerne fra Galatasaray.

Besiktas tabte weekendens kamp imod Genclerbiligi med 2-1. Besiktas-manager Senol Günes havde valgt at starte med profilerne Ricardo Quaresma og Ryan Babel på bænken, og de kom begge ind efter de første 45 minutter ved stillingen 0-1, men de var ikke i stand til at ændre på udfaldet.

Ryan Babel fik et rødt kort efter kun to minutter på banen, men ventes at starte på banen i aftenens kamp.

Monaco – Besiktas: Trupnyt og skader

Hverken Monaco eller Besiktas har de store skadesproblemer i øjeblikket. Monaco har fået Radamel Falcao, Fabinho og Andrea Raggi tilbage i truppen, men de må undvære Guido Garillo og Stefan Jovetic på grund af skader

Besiktas må klare sig uden Gökhan Töre og Atinc Nukan, mens Denys Boyko er tvivlsom til kampen.

Radamel Falcao er en vigtig spiller for monaco

Odds på Monaco – Besiktas

Monaco er gjort til store favoritter til dagens kamp, og 1.67 på hjemmeholdet virker ikke særligt attraktivt. Du kan få følgende odds hos bet365:

  • Monaco: 1.67
  • Uafgjort: 4.10
  • Besiktas: 5.50

Se Monaco – Besiktas via live stream

Du kan se Champions League-kampen mellem Monaco og Besiktas direkte på live stream. Opret en bruger hos Viaplay, og så kan du se fodbold direkte på din mobil eller computer.

Hvornår spilles Monaco – Besiktas?

Monaco – Besiktas spilles tirsdag den 17. oktober kl. 20.45.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2434 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.