Real Madrid røg i aftes ud af Champions League efter en 2-0 sejr over Borussia Dortmund hjemme på Santiago Bernabéu
Samlet var det dog ikke nok efter 1-4 i Dortmund for en uge siden, og nu anklager Reals træner José Mourinho kampens dommer, Howard Webb, for at have hjulpet Dortmund i finalen
Således mener ”The Special One”, at Webb skulle have udvist Dortmunds Mats Hummels for at have taget bolden med hånden 18 minutter før tid: – Det er utroligt, for jeg vil fortsat sige, at han er en fantastisk dommer
Men det er utroligt, at han ikke giver Hummels et rødt kort
Jeg har talt med ham, og han fortalte mig, at han ikke gav Mats Hummels et rødt kort, så Mats Hummels kan spille i finalen
Der var 18 minutter tilbage af kampen
Jeg er kommet til den konklusion, at Webb har et stort hjerte, der svarer til hans evner som dommer
Når han ikke udviser en spiller, så skader han det andet hold, siger Mourinho ifølge Reuters til spansk tv
Selvsamme Mourinho var efter kampen meget kryptisk omkring sin fremtid
Han sagde, at han ikke vidste, om han var i Real Madrid næste sæosn, og at han havde brug for at være i en klub, hvor han er elsket
Meget tyder på, at José Mourinho skifter til engelske Chelsea, hvor han var med stor succes fra 2004-2007
Opdateret den 2 september, 2021