Lars Madsen photo
Lars Madsen

- 30 okt, 2017

Olympiakos – Barcelona: Optakt og live stream

Læs vores optakt til Champions League-kampen Olympiakos – Barcelona, find odds, og se kampen på live stream.

Messi i topform for Barcelona

Tirsdag aften kan Barcelona sikre sig videre avancement i Champions League-turneringen, men det kræver en sejr over de græske mestre fra Olympiakos.

De græske værter er langt fra topformen, og de har kun hentet 14 point i de første ni ligakampe, og Barcelona er selvfølgelig storfavoritter til at hente de tre point.

Lionel Messi har været fuldstændig fremragende i den første del af sæsonen, og de har ikke mærket tabet af Neymar i særlig grad. Barca-holdet er dog yderst såbart, hvis Messi skulle gå hen og blive skadet.

Argentineren scorede en enkel kasse, og lagde op til yderligere en, da de to hold mødtes på Camp Nou for et par uger siden. Barcelona var klasser over Olympiakos, og selvom de spillede en mand i undertal i over 45 minutter, så vandt de stensikkert 3-1.

Olympiakos tabte derby imod Panathinaikos

Det går anderledes ringe for Olympiakos, som i lørdags tabte det store derby imod Panathinaikos med 0-1. I Champions League ser det endnu værre ud, og de har tabt alle deres tre første kampe i gruppen, som også består af Juventus og Sporting CP.

De er dog væsentligt bedre hjemme i Piræus end de er på udebane i Europa. I 2014/2015-sæsonen var de ligeledes havnet i en svær CL-pulje med Atletico Madrid, Juventus og Malmø FF.

På udebane fik de tre nederlag med en samlet målscore på 2-9, mens de vandt alle tre hjemmekampe. Der er dog ikke mange gengangere på holdet i dag, og truppen er ikke lige så god som dengang.

Barca-træner kender Olympiakos

Det bliver en speciel kamp for Barcelonas træner Ernesto Valverde. Han har i to omgange stået i spidsen for det græske storhold, og han har selv udtalt, at han stadig har følelser for klubben.

Det betyder selvfølgelig ingenting, når kampen går i gang, men han har muligvis nogle tricks til, hvordan man bryder Olympiakos ned.

Ernesto Valverde har stået i spidsen for Olympiakos i 127 kampe, og han har vundet hele 92 af disse. I den periode var Olympiakos altdominerende i den græske Super League, men sådan er situationen ikke længere.

valverde i olympiakos

Odds på Olympiakos – Barcelona

Barcelona er selvfølgelig storfavoritter til at vinde kampen imod Olympiakos. Du kan få følgende odds på kampen hos bet365:

  • Olympiakos: 15.00
  • Uafgjort: 6.50
  • Barcelona: 1.25

Se Olympiakos – Barcelona via live stream

Du kan se Champions League-kampen mellem Olympiakos og Barcelona direkte på live stream. Du skal blot oprette en bruger hos Viaplay, og så kan du se alle aftenens otte CL-kampe på din mobil, tablet eller computer.

Hvornår spilles Olympiakos – Barcelona?

Olympiakos – Barcelona spilles tirsdag den 31. oktober kl. 20.45.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2434 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.