Optakt: AC Milan – Ajax Amsterdam

Julen står for døren, hvilket betyder, at gruppespillet i Champions League lakker mod enden

I flere af grupperne er førstepladsen på plads, mens der er kamp om den andenplads, som også giver adgang til forårets play off-kampe

En af et af de steder, hvor der er dyrebare play off-point på spil, er i Milano

Her skal det afgøres om, det er hjemmeholdet fra AC Milan, eller danskerklubben Ajax Amsterdam, der skal med FC Barcelona videre i turneringen

Langt fra fordums styrke På AC Milans spillerbus står der ”Den klub med flest trofæer i verden”

Det er også rigtigt, for milaneserne er dem, der gennem tiden har vundet flest titler

Men det er efterhånden lang tid siden sidst, og i denne sæson har de været så langt fra fortidens DNA, at man havde krævet en test, hvis der havde været tale om et faderskab

Selv om man i sommer hentede en af fortidens sønner retur, har holdet været alt for skadesplaget til at kunne finde ind i den stabilitet, der er så afgørende for gode resultater

Kaká kan stadigvæk Men ingen tvivl om, at man i Kaká har fået en superspiller retur

Den megen spilletid har gjort ham godt, og det er tydeligt, at brasilianeren befinder sig strålende i den klub, hvor han i sin tid voksede fra ungt talent til vaskeægte verdensstjerne

Han er blevet det naturlige offensive omdrejningspunkt og har sågar fået sparket noget motivation ind i den ellers voldsomt udskældte Robinho

Ham må milaneserne undvære til opgøret mod Ajax

Til gengæld kan de glæde sig over_ at skadeslisten efterhånden er ved at nå et normalt niveau

En af de spillere, som er kommet retur i løbet af de sidste uger, er Stephan El Shaarawy, hvilket har været med til at tilføre en helt anden dimension til spillet

Derfor må hjemmeholdet også betegnes som favoritter inden mødet med Ajax

Men hollænderne er flyvende for tiden

I sidste gruppekamp på hjemmebane slog de FC Barcelona, og i de seneste to kampe i den hollandske Æresdivision har de hamret mål i kassen og vundet 4-0 to kampe i træk

Danskere fra start I kampen mod FC Barcelona var der tre danskere med fra start

Om vi set med rød/hvide briller er så heldige denne gang, må tiden vise

Men et er sikkert, det bliver ikke en startellever med Nicolai Boilesen på holdkortet

Han er tilbage ovenpå den skade, han pådrog sig mod Barca, men altså fortsat ikke frisk til at komme i kamp

Vi tipper: AC Milan er kæmpe favoritter

Hjemme på San Siro bør de også kunne køre den hjem og vinde 3-1

Hold øje med: Kaká, AC Milan og Viktor Fischer, Ajax Amsterdam

Kampinfo: Kampen spilles onsdag den 11

december på San Siro i Milano kl

20

45

Dommer er Howard Webb, England

AC Milan – Ajax Amsterdam vises på TV3+