Hvis man som passioneret fodboldfan i disse dage går rundt og har lidt svært ved at koncentrere sig, er det helt forståeligt
Nuvel, det var rart, da de nationale ligaer gik i gang, men de blev alle vundet ret så suverænt sidste år, og forholder tingene sig bare tilnærmelsesvis på samme måde, går der ikke mange runder, før fårene er skilt fra bukkene
Nej, så er det anderledes, når Champions League fløjtes i gang
Det er cremen af cremen og den klubturnering, som alle helst vil vinde
Sidste sæson imponerede det unge AC Milan-hold ved at vinde 2-0 hjemme på fodboldkatedralen i Milano over FC Barcelona
Men det, der lignede en sensation, blev forvandlet til en tragedie, da holdet kollapsede i Barcelona og tabte med 0-4
I år mødes de to hold i det, der på forhånd er blevet dømt ”Dødens Pulje”
Men inden de to giganter tørner sammen skal Barcelona en tur til Amsterdam for at møde Ajax, mens AC Milan skal møde Celtic FC
Hvis der er et mesterskab, som er givet på forhånd i europæisk fodbold, er det det skotske
Det har tilhørt Celtic FC, siden Glasgow Rangers gik rabundus
Til gengæld har holdet formået at levere glimrende resultater internationalt, blandt andet sidste år hvor skotterne nåede hele vejen til ottendedelsfinalen
Her blev Juventus dog for stor en mundfuld
AC Milan har de mødt flere gange i Champions League
Sidste gang var tilbage i 2007, hvor de to klubber mødte hinanden to gange
Først i ottendedelsfinalen i sæsonen 2006-2007 og så igen sæsonen efter i gruppespillet
Begge gange havde Kaká en helt afgørende fod med i milanesernes sejr
Nu er han tilbage i den stribede trøje, som gjorde ham til en superstjerne
Han ligner sig selv, om end han er blevet lidt langsommere
Men Kaká kommer ikke i kamp i denne omgang
I weekenden debuterede brasilianeren uden at gøre det store væsen af sig
efterfølgende meddelte klubben, at han er ude med en skade og først ventes tilbage om en måneds tid
AC Milan måtte skuffende nøjes med uafgjort 2-2 mod Torino
Og hvad der var værre, så blev også både anfører Riccardo Montolivo og angriberen Stephan El Shaarawy skrevet på den lange liste af AC Milan-spillere, som er skadet
Efterfølgende har cheftræner Massimiliano Allegri langede da også ud efter sit forsvar efter opgøret
– Torino spillede en god kamp og skabte problemer, men vi var selv alt for sårbare i forhold til omstillinger, siger Allegri ifølge Football Italia
Vi tipper Italienerne bør trække sig sejrrigt ud af opgøret
Vi tror, at de vinder 2-0
Hold øje med Mario Balotelli, AC Milan og Fraser Forster, Celtic FC Kampinfo Kampen spilles onsdag den 18
september på San Siro i Milano kl
20
45
Dommer er Wolfgang Stark, Tyskland
AC Milan- Celtic FC vises på 3 Sport1
Opdateret den 2 september, 2021