Det er to tophold fra England og Italien, der skal krydse klinger på et stopfyldt Emirates Stadium i anden runde af årets Champions League sæson
Begge hold har fået en meget overraskende og flot start i deres respektive ligaer, og selvom trupperne var gode fra start, så har de taget de fleste eksperter på sengen
Især hjemmeholdet har været en åbenbaring på de engelske plæner, og det endda efter et premierenederlag til Aston Villa på eget græs i den første kamp i sæsonen
Super Aaron Ramsey Men siden har Arsenal ikke tabt, hvilket har betydet ni sejre i træk
Desuden er man ubesejrede i 12 kampe i træk på udebane, hvilket nærmest er helt uhørt
Den helst store spiller har været waliseren Aaron Ramsey, som for alvor er brudt igennem
Han blev hentet til klubben som et kæmpetalent, men brækkede benet i en vanvidstackling fra Stokes Ryan Shawcross i 2010, og det har taget ham tre år at komme sig over
Han har været Arsenal-fansenes yndlingsoffer i flere sæsoner, men med masser af mål, assists og stærke optrædener, er han nu den nye nummer et på midtbanen
Det betyder også, at der er kamp om pladserne, da Mikel Arteta lige er vendt tilbage og skal slås med Ramsey, Jack Wilshere, Santi Cazorla, Mesut Özil, Tomas Rosicky og Abou Diaby om en af tre pladser
Flot Napoli-start Hos Napoli er tingene også bare gået i ren galop hen over stepperne, og man må virkelig tage hatten af for træner Rafael Benitez, som i sin første sæson virkelig har fået sat gang i de lyseblå igen
En af hans bedste transferkup var at hente Gonzalo Higuaín i Real Madrid, angiveligt lige foran snuderne på bestyrelsen i Arsenal
Den gæve argentiner var i overskud hos Real efter indkøbet af Gareth Bale, men han har ikke været slået ud af det
Tværtimod
Tre scoringer er det blevet til i Serie A, og sammen med den målfarlige playmaker Marek Hamsik bliver de nøglefigurerne i italienernes angreb
Til gengæld bliver det en gammel kending, der skal lukke af bagude
Pepe Reina er lejet i Liverpool og var også en overgang sat i forbindelse med Arsenal, men nu leverer han klassepræstationer for Napoli
Senest i den meriterende 2-1 sejr ude over AC Milan, hvor han blev den første keeper til at pille et straffespark fra Mario Balotelli
Vi tipper: Det bliver en meget lige kamp, hvor de små marginaler afgør kampen
Vi tror dog på det meget formstærke hjemmehold og tipper 2-1
Hold øje med: Aaron Ramsey, Arsenal FC og Gonzalo Higuaín, SSC Napoli
Kampinfo: Kampen spilles tirsdag den 1
oktober på Emirates Stadium i London kl
20
45
Dommer er Milorad Mazic, Serbien
Arsenal FC-SSC Napoli vises på TV3 Sport 2