Hvis du har planer tirsdag aften, er det tid til at få dem ændret
I stedet skal aftenen sættes af til to de af de tre yndlings f’er
Fodbold og fadøl! Semifinalerne i årets Champions League byder på lækkerbiskener af de helt store
De fire hold, som er tilbage, har forkælet Fodbold-Europa med den ene toppræstation efter den anden, og er uden tvivl de bedste hold i turneringen
Det starter da også med et brag, når de suveræne tyske mestre fra Bayern München tager imod magiske Messi og FC Barcelona
Det er de kampe, som fodboldfans venter på hele året, men alligevel virker det som om, at det bare er en anelse bedre i år
Hjemmeholdet fra Bayern München ligner et hold på en mission
Sidste år blev det ikke til nogen pokaler til den ellers så titelhungrende kejser-klub
Det er der allerede blevet lavet om på i år, hvor Die Roten er blevet kåret til tyske mestre og samtidig er godt på vej mod den tyske pokaltitel
Men den helt store drøm er og bliver pokalen med de store ører
Sidste år var Bayern München minutter fra at skrive den perfekte slutning på det 20
kapitel i historien om Champions League
Finalen skulle spilles på Bayern Münchens hjemmebane, Allianz Arena, og stod mellem dem selv og Chelsea
Sent i kampen bragte Thomas Müller Bayern foran, men to minutter før tid udlignede Didier Drogba for Chelsea, hvorefter Bayern tabte på straffespark
Således blev triumf til tragedie for Bayern München, som de seneste fire år har været i semifinalen tre gange og senest vandt turneringen i 2001
Dengang spillede Brøndby IF og Herfølge BK kvalifikation for Danmark, og FC Barcelona røg overraskende ud i gruppespillet, da det blev til en tredjeplads i Gruppe H efter AC Milan og Leeds United
Siden da har Barcelona vundet turneringen i 2006, 2009 og 2011 og har i år kvalificeret sig til sin sjette semifinale på stribe
FC Barcelona er det hold, som alle de andre måler sig med
Kan man vinde over Blaugrana, kan man slå alle
Sådan har man det også i Bayen, hvor Bayern-formand Karl-Heinz Rummenigge ser kampene som en måde at måle, hvor langt Bayern München er kommet siden sidst, de to hold spillede også imod hinanden
Det var i kvartfinalen i Champions League for fire år siden, hvor FC Barcelona endte med at sende Bayern ud af turneringen med en samlet sejr på 5-1
Dengang stod Tito Vilanova også i spidsen for FC Barcelona, da de gæstede Allianz Arena
Den daværende cheftræner, José Guardiola, have ravet en spilledags karantæne til sig, så han måtte se med fra sidelinjen
Det kommer han givetvis også til denne gang, da han jo til sommer erstatter Jupp Heynckes som cheftræner for Bayern München
Det bliver verdens bedste angreb, mod verdens bedste spiller på en af verdens bedste hjemmebaner
Det er semifinale, det bliver stort! Vi tipper Bayern München har virket ustoppelige og fik i kvartfinalen Juventus-forsvaret til at ligne stillestående træningsstøtter
Men kan FC Barcelona spille, som de gjorde i hjemmeopgøret mod AC Milan, kan alt ske
Vi tipper 3-1 til Bayern München
Hold øje med Thomas Müller, Bayern München og Lionel Messi, FC Barcelona
Kampinfo Kampen spilles tirsdag den 23
april på Allianz Arena i München kl
20
45
Dommer er Viktor Kassai, Ungarn
Bayern München – FC Barcelona vises på 3+