Det første opgør i mellem de to stjernespækkede mandskaber var imødekommet med meget høje forventninger
Her var virkelig tale om to af de mest offensive og velspillende mandskaber i Europa, så det måtte jo blive en kamp på krudt og kugler
Men som en nytårsaften ofte er, så fes festen ud med blot små knald på banen i løbet af de 90 minutter
Nuvel, vi fik tre mål, og Dortmund fik ufortjent stækket Arsenal for første gang i 13 kampe med 2-1, men udover det kan vi godt tillade os at være skuffede
Vigtig sejr i weekenden Arsenal kunne efter det nederlag også se Chelsea besejre sig med 2-0 på Emirates i Carling Cup´en, så da lørdagens opgør mod nummer to i Premier league, Liverpool, skulle sættes i gang, måtte man i den grad kigge indad i London-klubben
Havde man i virkeligheden formatet til at ligge nummer et i England? Svaret kom prompte efter en hæsblæsende og intens kamp, som ”The Gunners” fuldt fortjent vandt 2-0
Selv ikke den mest rød-blusede scouser kunne benægte, at Arsenal var klart bedst kampen igennem
Der blev tacklet igennem, et-to kombinationerne var hurtige og præcise, og så var genpresset helt eminent
Det hele blev kyndigt orkestreret af Mikel Arteta, der som en anden strateg i en fjern krig styrede slagets gang, mens Santi Cazorla og ikke mindst Aaron Ramsey scorede to flotte mål
Dortmund i mål-rus Mens Arsenal kun kunne score to mål, så rev Dortmund i den grad William Kvist og VfB Stuttgart fra hinanden fredag aften
Efter at Karim Haggui havde bragt gæsterne foran, kom der gang i de gul-blusede, som buldrede frem og aldrig så sig tilbage
Sokratis Papastathopoulos og Marco Reus gjorde det til 2-1 inden pausen, mens Papastathopoulos igen var på pletten til 3-1
Så tog topscorer Robert Lewandowski ellers over med tre kasser, inden angrebsmakker Pierre-Emerick Aubameyang lukkede og slukkede festen til 6-1
Det er klart, at når Dortmund spiller sådan, så kan kun meget få hold i verden slå dem
Der er jo en grund til, at de nåede hele vejen til finalen i sidste sæsons Champions League og ligger lige i hælene på Bayern München i 1
Bundesliga
Derfor er der al mulig grund til at tro på en klassekamp imellem to meget formstærke mandskaber i den meget tætte Gruppe F
Vi tipper: Den første kamp i mellem de to skuffede lidt
Det kommer denne ikke til
Vi forventer et festfyrværkeri og en kamp, der ender 2-2
Hold øje med: Robert Lewandowski, Borussia Dortmund og Aaron Ramsey, Arsenal FC
Kampinfo: Kampen spilles onsdag den 6
november på Signal Iduna Park i Dortmund kl
20
45
Dommer er Björn Kuipers, Holland
Borussia Dortmund- Arsenal FC vises på TV3 Sport 1